HomeGrønt (Page 3)

Grønt

“Cheapass retter” er mad, der ikke koster mere end en flad 20´er pr. mand. Sådan en ret er de her tynde pandekager på kikærtemel, som er rullet omkring en lækker fyld af aubergine og tomater.
Pandekagerne består af mel, vand og salt, og er super nemme at bage, når du altså har en god slip-let pande. Pas på med at lave dem for tykke, dejen skal være ganske, ganske tynd. Kikærtemelen kan du købe i gode supermarkeder – ellers skal du i en asiatisk købmand eller en pakistansk grønthandel.
Du kan i virkeligheden komme alt muligt godt i fyldet, men nogen gange er “less vitterligt more”. Det her er en af de retter, hvor den lidt kedelige aubergine virkelig kommer til sin ret. Men husk at giv den tid på panden , så væsken kan fordampe og du står tilbage med en intens og næsten moset blanding.  Resultatet er en vegetarret, der faktisk smager som om, den er proppet med krydret kød.

Suppe er billig mad – og sundt mad. Og en kvik måde at få en masse grøntsager på. Men det behøver ikke være kedelig mad. Hvert fald ikke hvis du kæler lidt for den.
Denne her er lavet på et helt frisk blomkålshoved, som du kan få lige nu og suppen kogt fra en god frilandskylling. Vi har købt en hel kylling og skåret hhv. lår og bryst fra. Resten kommer man ned i en gryde og koger fond på. 
Til at tilføre lidt crunchyness er der sprøde croutoner med friskrevet pecorino. Det er med andre ord “cheapass” på den fede måde.

Texas Caviar vil for de fleste ligne en klassisk bønnesalat – og med god grund. Men hvis du er fra Texas, så ser du derimod en dip til dine tortilla chips. Men i Texas tror man selvfølgeligt også at den amerikanske regering vil invadere Texas militært – jeg ved fra pålidelige kilder, at Bornholm har samme paranoia.

Denne ydmyge ret med det pompøse navn, er et påhit fra en dame med navn Helen Corbitt. Den kom hun på i 1940’erne som en lille nytårs gimmick. Kritikere ville nok slå på, at bønner blandet med grønt ikke er nogen helt ny tilvejebringelse.

Om bønnesalat er af ældre eller nyere dato, ændre ikke på at det rent faktisk holder meget godt, som et kækt alternativ til cole slaw, baked beans og mac’n’cheese.

Forleden var der snitbønner hos grønthandleren, og så er det med at slå til, for de er både pæne og smager virkelig godt. Smagen minder om almindelig grønne bønner, men de er lidt mildere i det og har en lidt mere sprød og saftig konsistens – lidt hen ad snap-ærter.
De skal tilberedes ret nænsomt – jeg kunne godt forestille mig, at de var temmelig hæslige i en overkogt udgave. Så blancher dem kun lige og giv dem derefter en tur på en glohed pande. Her er de tilsmag med en god parmesan og lidt rosmarin, og mere kræver de ikke. Vi spiste dem til nogle spyd med lever, salvie og panchetta, men de fungerer godt til alt slags kød.

Risotto er noget af det hyggeligste at tumle rundt i køkkenet med – det er på samme tid både afslappende og klimaksopbyggende at røre rundt i nogle håndfulde ris, mens man langsomt tilsætter hvidvin og boullion.
Og nej – man kan ikke springe over hvor gærdet er lavest og lave den i ovnen. Og nej, du kan ikke spare på fedtet og lave en sund risotto. En risotto er, hvad den er: Langsomt tilberedte ris med rigelige mængder af parmesan og smør.
Af samme grund står den egentlig ikke så ofte på menuen herhjemme, men engang imellem får man lyst til at svælge i carb og smeltet parmesan. Denne her er måske én af de allersundeste risotto varianter. Spækfyldt med spæde grøntsager, som er fuldstændig fantastiske lige nu: spæde gulerødder, friskbælgede ærter, grønne asparges, små squash og sprødt fennikel.
Og så lige til sidst – en risotto skal være ret flydende. Så kan du komme den i en udstikkerform, løfte den igen og den står af sig selv….ja så kan du lige så godt kassere den. Risotto er ikke posh mad. Det er en grød. Punktum.

Hvis du er én af de heldige kvinder, der bor sammen med én af de der stereotype mandetyper, der ikke mener, at deres skrøbelige maskulinitet kan håndtere at spise “kaninfoder”, ja så kan du enten fræse ned og købe en kotelet til ham eller med fordel overveje at skifte ham ud med en lidt friskere model.
Ja undskyld, men jeg har sgu lidt af en aversion med mænd (og kvinder!), der mener, at salat og grøntsager ikke er rigtig mad, som danser uden om alt, der engang er vokset op af jorden, og som kræver at æde en rød bøf hver aften (som oftest er af det arveste mælkekvæg, hvilket er en anden historie), før de synes, de kan blive mætte. Shit, jeg synes altå ikke, de er det kvikkeste pærer….Hov, fik jeg nævnt, at jeg er vokset op i Vestjylland?
Til alle jer andre. Her er fem salater, der er så mættende, at du kan servere dem som en selvstændig middagsret. De er 100 % fri for dåsemajs, agurk og iceberg, og stedet tilsat en proteinkilde af enten fisk, kød eller ost. Og alle bliver ekstra gode, hvis du bager et godt brød til.

Jeg er ret pjattet med frugt i min salat, som – i den rigtige dosis –  giver en rigtig god balance til mange salater. Denne gang var det ferskner, jeg kastede min kærlighed på. Osten giver en skøn, salt fedme, som gør, at det bliver en super mættende middagssalat. Og så de der crunchy, spicy pekannødder på toppen med et drys frisk mynte. Så kan den der sommer altså godt snart komme an.

Denne bearnaise-kartoffelsalat spækfyldt med estragon er håndsrækningen til alle, der er vilde med bearnaise, men som ikke gider eller kan lave den fra bunden selv. Den er super til sommerens grillaftener, og gør sig godt til grillede bøffer, pølser og helstegt kylling.
Den er ikke så god kold, smørret bliver lidt mærkelig. Men hvis du erstatter smørret med en halv dl olivenolie i stedet, kan du sagtens køle den ned, og gemme den til dagen efter.

Top