HomeGrønt (Page 14)

Grønt

Græsk salat er måske en af de retter fra det græske køkken som flest kender. Den er bestemt også en klassiker, som man roligt kan ty til i ny og næ. Med godt brød til, er den fyldig nok til at gå som en frokostret eller som middagsmåltid til småtspisende damer, men den gør sig også rigtig godt som tilbehør til mange af de mere fyldige kød eller kylligeretter, som det græske køkken kan byde på.

For 10 år siden arbejdede jeg som ufaglært tjener på en græsk restaurant og har derfor spist mig igennem en vis portion græsk salat gennem de sene aftenvagter.
Du kan tilsætte de krydderurter du har lyst til eller kan få fat i eller vælge en af dem. Mynte, oregano dild er almindeligt. Sprængmodne tomater og en god feta er alfa og omega. Retsina i glasset er valgfrit.

Indrømmet, pastamaskinen er ikke det mest brugte køkkenredskab i vores køkken. Den står sådan set og samler støv sammen med sifonflasken. Jeg ved ikke om der er andre der kender til det problem? Men et lille stykke køkkenredskab til 2,5 euro fik os til at hive i håndsvinget igen.

På vores nylige storbyferie i Rom, valgte vi at gå lige forbi Colosseum (og den kilometer lange kø), for at bevæge os ud noget der mest af alt lignede et semiforladt industriområde langs en jernbane. Hvis man er til hjemløse og lokale loppemarkeder, er det lige stedet. Her lå også det 3 etagers madmekka Eataly – man er jo ikke madnørd for ingenting. Et lille tip fra Gastro.

Eataly er et madsupermarked i 3 plan, med en køkkentøjsafdeling, boghandel, flere restauranter, mejeri, slagter, fiskeafdeling, bryggeri og alle de italienske råvarer man kun kan drømme om.

I Gastro stod der dog, at den eneste vare der ikke var fra Italien i Eataly, var en serranoskinke. Vi fandt lidt flere udenlandske varer, men skidt pyt, hvis forfatteren ikke har været der, hvor skulle han så vide det fra.

I et gammelt TV- program med med den engelske kok og TV-vært Rick Stein (fra den tid vi stadig havde et fjernsyn) lavede han i et afsnit fra Sydfrankrig en salat af melon, tomat, agurk og gedeost. Programmet har en del år på bagen, men herhjemme fangede vi den med det samme, og har siden lavet det hver eneste sommer. Også selv om den ene halvdel af husstanden har indført et forbud mod “frugt i mad”, er denne ret undtagelsen der bekræfter reglen, og må sågar serveres til aften, hvor den sagtens kan udgøre hele måltidet.

Denne her kender de fleste: Man kan gøre det mere eller mindre simpelt, men en klassisk tomatsalat af søde, modne tomater, frisk basilikum og smækker mozerella er og bliver en lækker salat. Til gengæld kan den være lige så forfærdelig med blege, umodne tomater.

Herhjemme serverer vi den mest “on the side”, men i støvlelandet spiser de det som en antipasti.
Kan du skaffe bøffelmozerella får du overdådig smagsoplevelse – jeg faldt dog for de her små mozerellakugler af alm. komælk.

Engang spiste man så meget kørvel, at mange børn voksede op med den største afsky for den grønne urt. I dag tror jeg, at de færreste børn ved, hvad kørvel overhovedet er.

Faldt over dette pragtfulde læserbrev hos Samvirke, hvor en læser efterspørger kørvel eller kørvelsuppe på frost, og får det fantastiske svar, at varen desværre ikke er så efterspurgt, at de kan tage den tilbage i sortimentet.

Jeg synes tit man hører, at hvis man vil påvirke supermarkedets sortiment skal man bare efterspørge de varer man savner. Der bliver jeg bare i tvivl. For hvis et læserbrev til Samvirke ikke får kørvel på hylderne, hvem skal man dog så kontakte?

Skal man sige det til den 15-årige flaskedreng? Skal man sige det til den 17-årige kasseekspedient der spørger forundrende til grøntsagens art når man langer en fennikel eller en aubergine på kassebåndet? Tager de mon opfordringen med videre?

Det kunne jo også tænkes, at folk køber det der er på hylderne? Og det der ikke er der, går lige så stille i glemmebogen, til vi alle kun spiser drivhuspeberfrugter i signalfarver og persille i potter.

Heldigvis vokser kørvel i vilde højder i vores lille urbane have på 4×4 meter. Nogle sejlivede frø fra sidste år besluttede tidligt på sæsonen at skabe en urskov af velduftende kørvel.
Så hvis du heller ikke kan finde kørvel i din Coop, kan du altid komme forbi Ørestad med en saks.

Denne lækre mellemting mellem en pizza og en tærte har i mange år været en fast ven af huset.  I Nynordisk Hveragsmad så vi den med løgrelish, og tænkte at det var en god ide.

Du kan sagtens komme en kugle mozerella ovenpå, hvis du vil have noget der minder mere om en pizza, men faktisk er den ret fantastisk i sin enkelthed. Bunden bliver bedst med lidt rugmel i – alternativt bare noget fuldkornshvedemel.
I vores studietid brugte vi købte tortilla-pandekager som bund, når der skulle trylles en snack frem i en fart – det kan du stadig slippe godt afsted med, hvis du er lidt doven anlagt.

Syltede asier hører julemiddagen til. Det er sådan en lille ting man spiser oven på den lune leverpostej til julefrokosten eller som “surt” til andestegen.
En gang imellem kan man være heldig at falde over asien inden den er kommet på glas. Den er ret sjov: En kæmpe grøn agurk, der fylder en hel bærepose.
Finder man den, er det sjovt at købe den med hjem, og selv sylte sin asie. Det tager lidt tid, så du skal starte i god tid inden julegæsterne banker på.

Top