HomeGrønt (Page 10)

Grønt

Jeg har ikke den fjerneste ide om, hvorfor blomkål og trøfler fungerer så godt sammen, men det gør det! For ligesom at give min lovprisning af kombinationen lidt kapital, kan jeg oplyse, at bloggens team har fået en pizza fra Gorms og en ret på Kong Hans (da den havde en stjerne) med trøfler og blomkål. Jeg kan derfor heller ikke påstå, at ideen er min, men nedenstående opskrift er i det mindste.

Til pureen gør det intet, at det er en blanding af blomkåls-buketter og stok. Selve blomkålsstokken kan fint spises og er synd at smide ud.

Når nu retten hedder grillet proforma-grillet, er det fordi, jeg benytter mig af en rigtig old school Bo Bech teknik med at forkulle et fed hvidløg i ovnen. Lige inden servering river man lidt hvidløg over, hvilket får retten til at smage grillet.
Du kunne sikkert bare grille din blomkål, men så ville pureen blive brun, frem for den pæne hvide farve.

Radicchio-salaten er salaternes svar på John McClane fra Die Hard. Den kan tåle en masse tæsk, men overlever altid. Det kan man ikke sige om en iceberg, som smager tåbeligt uanset hvad, og hvis man skal fortsætte sammenligningen mere minder om en dansk politiker ( host *Søren Pind* host…)

Jeg tænker denne ret er lidt Fiat Multipla møder en Ellert. To prægtige køretøjer fra hver deres lille hjørne af Europa. Det er det sammen med radiccihioen og stenbiderrognen – Italien og Danmark i et smukt ægteskab.

Det her er lidt stort ståhej for meget lidt. Men tit er det enkle det bedste. Stenbiderrogn er så fine og lækre, at du kan spise dem som de er, men de har godt af lidt cremet følgeskab – her i følgeskab af en pureet avocado og lidt sprødt salat.
Efter sigende er stenbideren på vej på WWFs røde liste over truede fisk – hvilket vist mest skyldes et forsigtighedsprincip, da forskerne ikke er så vældig oplyste om fiskens liv og levned. Så om du skynder dig at spise dig fra sans og samling i stembiderrogn mens du stadig kan, eller går mere ydmyg til værks er op til dig. Jeg ville gå med den første mulighed.

Curry med spejlæg! Ja det er faktisk lige præcis hvad den fine og spændende titel dækker over. Vi skal ærligt indrømme, at to hvide nordboer aldrig selv havde fundet på den kombination, men derimod fandt opskriften i en indisk vegetarisk kogebog fra 1984. Bogen kan du stadig købe til en særdeles fornuftig pris på Amazon, hvis du skulle føle dig inspireret.  Og den indeholder flere andre spændende vegetariske kombinationer af karry og æg.

Men uagtet det lidt usædvanlige match er det faktisk en hel vildt, voldsomt god curry, også hvis man ikke er vegetar. Æg tager rigtig godt imod smag, og curry-pastaen smyger sig på bedste vis rundt om de spejlede hvider.
Hvis du er lidt forsigtig med dine spejlæg, kan du faktisk spejle dem på begge sider og lade dem simre i curry-blandingen, og stadig få smilende blommer. Ummm…

Som lille purk levede jeg i mange år som vegetar. Det var ikke altid en fornøjelse, især ikke når nu jeg havde fået færøsk skerpikjøt, blodpølse, grind og tørfisk ind med modermælken.
Allerede i en alder af 12 år havde jeg oplevet en større del af det gastronomiske spektrum end damp-barnet Bear Grylls havde i alle sine programmer.

Og hvad har det så at gøre med falafel? Ikke det store ud over moralen om, at man skal udfordre sine smagsløg, også selvom vegetarmad for nogen kan lyde lidt frelst.
Faktisk havde jeg en studiekammerat, der ikke talte til mig en hel dag, efter at jeg spiste en falafel til frokost, da han mente, at man ikke kunne stole på mennesker, der ikke spiste kød.

Pilaf, pilau, pilav, palaw. Der er mange ord for det samme: kogte ris tilsat forskellige krydderier og fyld.
Pilaf kan udgøre en hel ret i sig selv- f.eks. ved at tilsætte kylling, fisk eller grøntsager,  men den er også suveræn til curryes og krydrede grøntsagsretter. Her er den bare serveret med sprøde papadums.
Denne pilaf er mildt krydret, og så er den kogt i halvt mælk, hvilket giver en mere fyldig og lidt sødere pilaf. Det er også sådan de kloge koner i Indien griber opgaven an.

Top