HomeGris (Page 6)

Gris

“Crostini” er jo egentlig bare italienernes forsøg på at løfte et stykke daggammelt brød op til at være en slags middagsret.
Ikke desto mindre er det ret hyggeligt at drikke et glas rødvin og hapse små crostinier  én efter én. Denne opskrift er er lavet af en rest figenkompot tilsat bacon og løg. Og selv hvis man påstår, at man ikke kan lide frugt i sin mad, vil man opleve at bacon og figner klæder hinanden rigtig, rigtig godt på et stykke ristet brød.

“Hvis du fortæller mig, hvornår du har købt citrongræs, så fortæller jeg også dig, hvornår jeg har købt citrongræs. Så ved vi begge to hvornår nogen af os køber citrongræs. Hvis du køber citrongræs og jeg køber citrongræs, så har vi lige pludselig meget citrongræs”.
Nogenlunde sådan forløb en diskussion forleden.
Og på den måde endte vi op med 14 stængler citrongræs i køleskabet. Bevares, citrongræs smager godt, men der er også en overlægger for, hvor meget citrongræs man kan bruge i en karrypasta eller i en gryderet. Kreativiteten (dvs. en Google-søgning) måtte sættes i værk.

Hvem der kom først – kineserne, thailænderne, vietnameserne eller filipinerne – har jeg ikke nok madhistorisk kendskab til at vurdere. Men den østasiatiske opfindelse at pakke kød og grøntsager ind i en tynd pasta-agtig dej er rigtig god, uanset hvem der først fandt på ideen.
Og selvfølgelig kan du altid smide en pakke Daloon i indkøbskurven, men det er slet, slet ikke det samme, som at lave dem selv. Og det er en af de retter der bare er voldsomt sjove at lave.

Så blev det vores tur til at overtage Torvehallernes julestafet, som du kan følge på hallernes Facebook side – tak for det Thomas.

Selvom stafetten ikke er en konkurrence, er det alligevel en hård kamp at komme på banen efter nogle solide indslag med opdaterede juleklassikere

Da gastromand.dk havde lagt beslag på juleanden og madetmere.dk havde fortolket ribbensstegen, måtte hovedet lægges i blød. Bogstaveligt talt…den gastronomiske forfængelighed holder ikke til gentagelser.

I køledisken hos Cleaver’s meat market lå et kæmpe grisehoved og kiggede kælent op på os (til kun 85 kr.).
Med udvidet sans for det kuriøse og kulinarisk eventyrlyst slog vi til. Herefter var det let.

Det er jo ikke fordi fantastiske råvarer er en mangelvare i Torvehallerne – at begrænse sig er faktisk det sværeste.

Engang var den fast gæst på danske juleborde. I dag væmmes mange ved tanken om pølsen, hvis hovedbestandel bestemt ikke lader sig skjule.
Blodpølse er vist ikke en delikatesse, der kommer på mange spiseborde op til jul. Ikke desto mindre, er det fra gammel tid en dansk julespecialitet fra den tid, hvor landbrugssamfundet udnyttede hele fedesvinet, der måtte se sit endeligt op til jul.

Köttbullar er svensk kulturimperalisme, når den er allermest effektiv. Og hvem kan sig sig fri for at have dulmet et IKEA-kapløb med kuglerunde, svenske frikadeller med tyttebær og flødesaue?

Selv om de nu har taget hesten ud af köttbullarne er det ret langt fra det potentiale den svenske nationalret besidder, når den er lavet med god grisebasse, ægte fløde og friske tyttebær.
Vi har scoret tyttebær fra den jyske hede. Bor du langt fra den, kan du suse over sundet eller finde en god grønthandler der kan tage dem hjem til dig.

Top