HomeGris (Page 3)

Gris

Vi må indrømme det: Denne flæskesteg så primært dagens lys, fordi vi havde voldsomt lyst til flæskestegsandwich. Så har du nogen sinde spekuleret på, om man kan være bekendt at stege en hel flæskesteg, selvom I kun er to, eller sågar kun én, så er svaret et prompte JA.
Denne økologiske grisesteg vejede omkring 1,4 kg og rakte til tre personer i to dage i træk. Først flæskestegsandwich i første stadie (denne her) og dagen efter som sandwich med syltede agurker, mayonaise og rødkål. Og bagefter var der sågar nok til både at fryse 8 store skiver ned til coming-up-flæskestegsandwich-cravings og til at hunden kunne holde fest.
Pris: 144 kr. Det er en sjat dyrere, end den, der lå i køledisken ved siden af til 58,95, som til gengæld var stoppet med antibiotika, halekuperet og havde levet hele livet på et tremmegulv. Men ærlig talt, man behøver ikke selv være et svin, bare fordi man godt kan lide en god flæskesteg.

Brændende kærlighed burde være danskernes nationalret! Det er god, solid mad som generationer er vokset op på. Det er kun os, der er født fra 80erne og frem, som stiller sig på tværs! Kom ind i kampen – kan man lide bacon, så er man ligesom med her!
Denne her er dog blevet frisket lidt op, da kartoffelmosen er skiftet ud med en ren selleri-mos. Hey, det er noget der holder. Og så er det cheap-ass!

Har man en svaghed for de mindre ansete udskæringer på grisen og ikke er bange for at synderkoge sin mad, så er grisetæer et godt sted at starte. Når man står med en grisetå i hånden, er man helt sikker på, hvor på grisen denne udskæring stammer fra. Det er i skarp kontrast til de “fine” udskæringer, for hvor mange mennesker ved egentligt, hvor flæskestegen stammer fra på grisen?
Det er den lidt makabre – men også meget ærlige – sandhed, at det kød, du spiser, stammer fra et andet levende væsen, som hale, øre, hoved, tæer og indvolde besidder.

Man kunne argumentere for, at der rent faktisk er en vis tryghed i at spise alle de ufine udskæringer og indvolde, da de er, det de er og ikke har været 22 forskellige ting i køledisken, inden det blev til koteletter eller “småkød”.
Samtidig bør det at spise kød ikke være afskåret fra det faktum, at der faktisk går et dyr til i processen. Faktisk skulle det være en obligatorisk del af alle menneskers generelle dannelse at give en gris en tur med en boltpistol med en 6 mm. Cash Magnum patron. Først da kan man sætte pris på den værdi, kød rent faktisk har.

Og her er så en opskrift på grisetæer. Det er en form for grisetærskrebinetter, der er holt sammen af al den gelatine, der er i skindet på tæerne. Når alt kommer til alt, så består en grisetå mest af skind. Første gang man spiser meget gelatinøse retter, kan de virke meget… overvældende. Her bliver den meget fede fornemmelse bøjet lidt af med en syrlig vinagrette. Opskriften er i øvrigt stærkt inspireret af Stéphane Reynauds bog Gris & Søn, en vældig god og lidt tuttenuttet bog med stor kærlighed til grisen.

Vi kan godt lide at lave vores egne kryddersnapse. De kommer frem til julefrokosterne, hvor de vække jubel lige indtil gæsterne går i brædderne. Resten af året – minus til påske – står de mest og samler lidt støv nederst i barmøblet. Undtagelsen er fridage og søndage, hvor der hurtigt kan snige sig et større nyklassisk smørrebrød ind – og hertil hører sig en god snaps.
Forleden havde vi lyst til smørrebrød (læs snaps) til frokost, men magtede ikke indkøb. Løsningen blev et stykke “tøm-køleskabet”, som faktisk var så velsmurt, at vi nu giver tippet videre.
Her har vi serveret en kold valnøddesnaps til, som er en ret stor favorit.

Toad in the hole er i al sin simpelhed en yorkshire pudding med pølser i. Opskriften nedenfor er stjålet fra Elaine Lemms bog The Great Book of Yorkshire Pudding. Hvis man hører titlen og tager den bogstaveligt, bliver man skuffet. Bogen er faktisk ret lille. Mit eksemplar har jeg fået af min kusine Mary fra England.

Yorkshire pudding er en alsidig fætter, der oftes bruges som tilbehør til den engelske sunday roast, men også som dessert og som her i kombination med pølser. Toad in the hole er vel mest af alt en engelsk form for svensk pølseret.

Af uransagelige grunde, har Ian McMillan skrevet digtet In Praise og Yorkshire Pudding. Du kan se digtet læst op af den yndige og trinne Rosemary Shrager i denne youtube video.

Rødbeder er sammen med kartofler og mange andre rodfrugter perfekte at gemme til vinter-forrådet, for de holder sig nogenlunde friske i lang tid. Dog har den lange holdbarhed en tendens til at gå ud over smagen, hvis man gemmer for længe.
Hvert år kan man for en mindre formue, købe årets første kartofler, bare fordi de er friske. Der er noget blær (og PR) indover, men det fortæller lidt  om, at der rent faktisk er en kvalitativ forskel på den friske og sejlivede udgave!
Det samme gør sig gældende med en rødbede. En friskopgravet spæd rødbede er ligeså langt fra den vellagrede slags, som en småstiv knallertkører i Korsør er fra at nå til Nyborg.
(En sådan så jeg faktisk blive anholdt af politiet få meter fra betalingsanlægget i Korsør.)

Opskriften her er fra kogebogen “Ægte Mexicanske Tacos”, som er proppet med klassiske og udfordrende opskrifter på taco-fyld. Selv foreslår bogen, at hvis du kun vil lave én slags fra bogen, skal du vælge denne her.
Som foreslået, så gjort. Og der var bestemt ingen fortrydelse at spore bagefter. Det her er en uforskammet god opskrift!
Fyldet bliver pulled pork agtigt i konsistensen og er proppet med krydderier. Chilistyrken vælger du selv.

Top