HomeGrækenland (Page 2)

Grækenland

Som bekendt deler grækerne og tyrkerne en stor fælles madhistorie, selv om det vist stadig er lidt tys-tys.
Men sjovt er det, at grækernes elskede agurkedip også smager rigtig dejligt på tyrkisk!
I min studietid havde jeg æren af at servere græsk biftiki og ouzo i Skive og senere tyrkisk biftek og raki på den gode og hyggelige tyrkiske restaurant Lodos i Århus (før dobbelt-A)

Flere af retterne på kortet gik igen, selv om navnene var forskellige. Hvis du får en skålfuld cacik, kan du næsten gætte, hvad du får.
Tyrkerne er dog glade for at skære agurken i små tern i stedet – det kan du evt prøve næste gang for adspredelsens skyld.
Uanset oprindelse er tzatiki bare en af danskerne foretrukne dipper og de fleste kan vel næsten lave den uden opskrift. Hvis du alligevel er en af dem der er glade for en manual, får du den her.

 

På trods af at halvdelen af husstanden har indført et regulært forbud mod frugt i mad, lykkes det alligevel nogen gange at snige et æble, lidt rosiner eller som her en appelsin ind i det salte køkken.
Lige præcis appelsin i denne salat er ikke nogen dårlig. Den udgør faktisk det syrlige element som normalt ville indgå i dressingen. Og de øvrige ingredienser gør, at du aldrig får associationer til frugtsalat.
Salaten passer godt til det græske køkken – hvor den da også stammer fra – .f.eks til lam eller oksekød, men er god som det friske indslag til en mezze hvor der er mange små retter.

Fennikel smager rigtig dejligt med svinekød. Og fennikel smager rigtig godt med dild. Retten er græsk af oprindelse og som meget af det græske mad er det retter, der er rigtig gode om sensommeren, hvor der er sprøde fennikel i hobetal.

Det er lidt en individuel sag hvor meget du skal braissere dine fennikel. Her i huset er vi hvert fald ret divergerende i fht. om de skal være bløde og gennembagte eller godt må have bid. Til gengæld bliver kødet rigtig godt hvis du marinerer det nogle timer eller natten over.

Finikia hedder disse små græske kager, og de er ret så vanedannende, når man først har fået smag for deres sprøde og ret smuldrene konsistens.
Nettet er fyldt med opskrifter på dem, men mange kommer både æg og smør i, og så er vi lidt ude på tyndt Finikia-is.
Kagerne laves nemlig med olivenolie og oprindeligt med semuljemel. Det faktum har vi lige set bort fra, og i stedet frembagt en pladefuld sprøde græske småkager nænsomt dyppet i honning og rullet i valnødder.

Drik et glas ouzo til eller snup en kop kaffe i stedet.

Græsk salat er måske en af de retter fra det græske køkken som flest kender. Den er bestemt også en klassiker, som man roligt kan ty til i ny og næ. Med godt brød til, er den fyldig nok til at gå som en frokostret eller som middagsmåltid til småtspisende damer, men den gør sig også rigtig godt som tilbehør til mange af de mere fyldige kød eller kylligeretter, som det græske køkken kan byde på.

For 10 år siden arbejdede jeg som ufaglært tjener på en græsk restaurant og har derfor spist mig igennem en vis portion græsk salat gennem de sene aftenvagter.
Du kan tilsætte de krydderurter du har lyst til eller kan få fat i eller vælge en af dem. Mynte, oregano dild er almindeligt. Sprængmodne tomater og en god feta er alfa og omega. Retsina i glasset er valgfrit.

Top