Denne ret er mærkelig men holder hele vejen til spisebordet.
Opskriften på æggesauce er fundet i en græsk kogebog af Susanna Tee, som har stået og samlet støv på hylden i mange år. Ikke bare smager saucen virkelig godt, den minder forbløffende meget om en sauce hollandaise, bare uden alt smørret! Helt klart et hit, hvis du har lyst til en fyldig creme til fisken, men ikke lige er så pjattet med de timer på løbebåndet det tager at forbrænde en kvart pakke smør.
Lidt afhængig af hvor store du laver dem, kan disse filotrekanter bruges som en del af en mezze, som det sprøde element til en suppe, som en picnic-snack eller som en hapser til et glas hvidvin.
Selv om banana-split, chokoladekage og iskugler med toppet flødeskum og stjernekaster er hyppigt forekommende på græsk-inspirerede danske restauranter, har de nu ikke meget med grækernes dessertkultur at gøre.
Til gengæld vokser appelsin-træerne godt på de kanter.
Disse meget delikate appelsiner kan med fordel spises som de er, men vil du indføre lidt vesteuropæisk køkken-imperalisme, kan du nu godt servere en et stykke chokoladekage eller en kugle vaniljeis til.
Vegetarer har en særlig evne til at lave proformaretter som selleribøffer, risfrikadeller, sojapølser mm.
Vegetarretter kan være helt igennem fantastiske, men denne higen efter efter at illudere kød er lidt morsom.
Følgende opskrift er fra en græsk kogebog, og går under det danske navn “vegetar moussaka”.
I min verden består moussaka af lammekød, aubergine som dominerende grøntsag og hvid opbagt sovs.
Er du i tvivl, så tjek opskriften ud.
Filodej er en af grækernes store opfindelser. Jeg tror, man kan hygge sig med at lave dejen selv, men det er dog et af de steder, vi vælger at købe en pakke fra frost, som en del store supermarkeder fører.
Keftedes er klassisk græsk festmad, som du kan spise som mezze eller som her til flade brød og krydret salat. Det er i virkeligheden sådan en slags luksus-kebab, og den er ikke bare god til tømmermænd. Den er suveræn!
Med inspiration fra den klassiske græske salat frembragte vi forleden denne variant med en lækker anis-smag fra estragon, dild og fennikel.
Vi spiste salaten til en fiskeret, men den vil også være god til lam eller kylling.
Ligesom pizzaen har mange fætre, f.eks. pissaladiere og “etli ekmek”, har lasagnen det også. En af dem er moussakaen… ok, jeg kan ikke lige nævne andre, men de er der! Måske…
Dette olivenbrød er både ret nemt at lave, og så er det ret lækkert nogen gange at få et brød, som der er “lidt mere ved”.
Egentlig kommer man normalt først oliven i græsk olivenbrød lige inden det ryger i ovnen ved at folde dejen omkring de hakkede oliven. Det giver nogle luftige lommer med en masse guf i. Men tiden var knap, og interessen for et større bageprojekt lav. Derfor blev det den lette løsning. Det er stadig et ret fantastisk brød – også nogle dage efter, hvor det lige kan ristes på en tør pande – evt drislet med lidt olivenolie.
Jeg har set mange der kommer feta i græsk olivenbrød også – det ser nu også ret anbefalelsesværdigt ud.
