HomeFjerkræ (Page 6)

Fjerkræ

Det ligner små tarteletter, og det er det sådan set også: Franskmændendes version af de små, sprøde og spiselige kopper, der kan fyldes med alverdens lækkerier og både egner sig som hapsere, hovedret eller dessert, lidt afhængig af, hvad du fylder dem med.
For at nå i mål med projektet skal du anskaffe et krustadejern. Tjek evt. om der ikke bor et og samler støv hos dine ældre familiemedlemmer, ellers kan det købes fra nyt hos gode køkkentøjsbutikker.
Selve dejen minder om en pandekagedej, som du friterer i brandvarm olie, til de bliver sprøde og gyldne. Derefter kan du banke dem af stødejernet ved at slå på toppen af jernet.

Thomas Pasfall er en af mine absolutte ynglings kokke. Hos ham er den avantgardistiske madstil smidt på kontoret og har fået skrevet i kontaktbogen. Til gengæld får man lokale råvarer, ærlig mad krydret med en vis mængde teknik og frem for alt fantastisk velsmag. Det er en fynsk/dansk fortolkning af nouvelle cuisine og den madstil jeg selv helst ville kunne gøre efter som glad amatørkok.

 

Varianter af denne opskrift er nok en af de hverdagsretter, vi laver oftest. Mest fordi den er super, når du er glad for at lade din kylling strække sig over tre dage.
Den tager ikke lang tid at lave, og derudover er den god til at komme tilbage på den slanke linie, når det har været liiige fest nok på spisebordet, og man stadig gerne vil holde vægten.

Jeg har en begrundet formodning om, at det ikke er på helt samme plet på verdenskortet de spiser peberfrugter og limeblade.
Det er ikke sikkert, at vietnameserne vil godkende det som en del af deres køkken, men inspirationen er klart derfra – garneret med de grøntsager der er tilbage i køleskabet. Sådan må man prøve sig frem, når man nu engang bor i Danmark og i øvrigt aldrig har været i Vietnam…

Kylling i skilt sovs er efterhånden blevet en sommerklassiker i mange hjem, Men hvad med kylling i mælk?
Opskriften er en tilpasset version af den gode Jamie Olivers. Den er ikke pæn, men den smager sørme godt nok godt.
Citronenskallen får mælken til at skille i en skøn cremet sauce, og fordi den bliver langtidstilberedt bliver også citronskallen meget delikat.

Denne kylling er muligvis den bedste grillkylling du, nogensinde kommer i nærheden af.
Vi lavede den på ugebasis om sommeren, da vi var studerende, og efter mange års pause kom vi i tanke om den igen forleden.
Tricket er at kyllingen får amputeret sin rygsøjle med en fjerkræsaks hvilket gør den noget flad i det – dermed bliver den mere jævnt varmet over kullene og ingen dele bliver tørre før de sidste lår er gennemstegte.
Det andet trick er at lave et lille snit i skindet på brystet og løsne skindet forsigtigt fra kyllingen. På den måde bliver der skabt en en lomme, som belejligt nok kan fyldes med kryddersmør og dermed give nogle ualmindelig saftige kyllingebryster.

Spidskålssalat ryger ofte på bordet hos os i forskellige afskygninger. Salaten kan varieres med alle mulige friske grøntsager og andre krydderurter som purløg, kørvel eller koreander.

Nogen gange kommer vi kylling i, andre gange varmrøget laks eller røget makrel. Andre gange får den lov at være helt vegetarisk, og bliver i stedet serveret til grillet fisk eller gode pølser.
Laver du den med kylling kan du pille skroget når du laver kyllingefond, men du kan selvfølgelig også købe et godt kyllingebryst at komme ved.

Top