HomeFjerkræ (Page 3)

Fjerkræ

Grundlæggende bryder jeg mig ikke om frugt i mad. Jeg er mere til frugt for sig og mad for sig! Alligevel kommer jeg nogle gange til at komme frugt i min mad. Især hvis frugterne er gratis… og seriøst gode.

Forleden var jeg ude og nasse lidt frisk humle hos en god kammerat. På vej ud til humleranken, kom vi forbi hans vindruer. Han lød nærmest som om, at det var forbundet med stor smerte at skulle overkomme at spise alle de friske og tilpas søde (ikke alt for søde) vindruer. Et hurtigt “mmmhh de er gode”, og jeg havde en god posefuld med hjem (samt tre store poser humle). Tak Johnny.

Ud over at nasse gratis frugt mm., har jeg også en anden hobby,  og det er små fugle. Hver gang jeg kommer forbi en lille skovdue, possin, vagtel eller fuglekonge i køledisken, hos fiskehandleren eller på altanen, bliver jeg sådan lidt…

exited

 

Coq au vin  etyder reelt set “hane i vin”, men den klassiske ret bliver som oftest til en kylling i vin hjemme hos os.
Vi lavede retten første gang på SU med en flaske riesling, og fik dermed en “coq au riesling”.
Den er bedst med rødvin, og ærligt talt kan du nøjes med en nogenlunde hæderlig flaske fra supermarkedet. Kun en franskmand uden brandbeskatning på alkohol kan kende forskel!
De ekstravagante skifter rødvinen ud med champagne og laver en “coq au champagne”.
Brug til gengæld et par kroner mere på kyllingen – find en økologisk én af slagsen eller de franske label rouge fra Løgismose.

To af mine favorit-råvarer i hele verden er fasaner og kålpølser. Jeg ville til enhver tid vælge fasan over kylling og kålpøler over alle andre pølser (ok, bortset fra blodpølse).
Der er noget urfugl over smagen af fasan, hvor en gennemsnitlig mishandlet høne mest smager af flyttekasse og det fiskeaffald, den lever af. Uha ja, det er derfor, kyllinger er fulde af omega 3. Det her er efterårsmad, når det er bedst. Og fra i dag, må du skyde hanerne.

Det her er en meget sund suppe og også cheapass-ugens svageste ret.
Den er fedtfattig, low-carb og fuld af gode grøntsager, men er ikke en hamrende interessant ret. Det er nok mere kost end mad. Det positive er, at der er kost til mere end to personer. Det kan have noget at gøre med, at det ikke er noget man tager to portioner af… En anbefaling er at spise flutes med masser af smør eller olivenolie til.
Skulle jeg vælge om, ville jeg nok have lavet et cremet sellerisuppe af fonden, og lavet en sprødt kål/kyllinge-hejs som topping. Nu er det her en uge, der står i eksperimenternes tegn, og man man ikke lave en omelet uden at knække et æg, vove noget uden at vinde eller do or do not, there is not try (Master Yoda)…

Hvordan laver man god mad i en uge for under 20 kroner pr person, hvis man også synes, det gerne må smage lidt af dyrevelfærd og begrænsede kulhydrater?
Man køber f.eks. en god velfærdskylling og får den til at vare i flere dage.
Denne ret er lavet med lårbasserne og tilsat porre, selleri og masser af fløde.
Det er sund og billigt mad med få kulhydrater. Vi kalder det “cheapass”!
Den kritiske læser, vil straks kunne regne sig frem til, at der er brugt mere end 20 kr pr person her. Men samlet set, skulle madplanen for en uge meget gerne holde sig under budget. Den fulde madplan kan du se her. 

Det her er en rigtig spareret – en såkaldt “cheap-ass-ret”,, der skal udfordre, om man kan spise sundt, low-carb og velfærd for 150 kr. i en uge. Denne ret sprænger budgettet, men for en uge, skulle vi samlet set kunne holde budgettet.
Den er  simpel, men der er masser af muligheder for at pifte den op: Bacon er en mulighed, citronskal, fennikelfrø og spidskommen er andet, der ville passe fint til retten, hvis du synes, den må koste lidt mere end 20 kroner pr. mand.
Har du ikke kan skaffe en billig savoykål, så kan du bare bruge hvidkål, spidskål eller grønkål og sågar spinat. Bruger du frossen grønkål eller spinat så er 300-400 g. passende.

Vagtler au vin, lugter lidt af coq au vin og det er også der fra inspirationen kommer fra. Vagtler ligner og smager ret meget som kylling.
Vagtler skulle efter signende være meget brugt i det kinesiske køkken, hvor man griller den i noget krydret sovs og stikker en pind igennem den fra hoved til røv. Jeg har her valgt en mere europæisk tilgang med trøfler og hvidvin. Så kan kineserne beholde deres pindemad og dårlige manerer for sig selv.

De her dampede boller har deres oprindelse i Taiwan og/eller Kina, men den herhjemme ukende kok, David Chang kan vist tildeles æren for at udbrede kendskabet til denne dampede fluffy bolledej. David Chang er den selv samme David Chang som har opfundet bacon dashi. Han driver en række restauranter i New York, hvor der angiveligt skulle være et vist hype omkring restauranterne og især hans Gua Bao.

I London er der en lille biks, med det meget appetitlige navn Yum Bun. Stedet er drevet af Lisa Meyer og man kan kun købe Yum Buns med forskelligt fyld og tilbehør.

I Tokyo så jeg, at en af de større burgerkæder solgte en Gua Bao burger. I Japan har de i øvrigt en svaghed for dampede boller i alle afskygninger.

NB: En rar læser af bloggen har gjort os opmærksom på, at du herhjemme kan få fingre i den dampede bolle på både DimSum og KungFu i København. Men du kan også bare lave den selv.

Top