HomeFjerkræ (Page 2)

Fjerkræ

Som flittige læsere (hej mor!) af bloggen ved, så står den altid på øko/frilandskylling herhjemme. Af og til, bliver den lavet som kyllingesteg, men ofte bliver den parteret i over- og underlår, bryst, skind, skrog, vingespidser, over- og undervinger.
Lår og bryster bliver brugt til en mængde forskellige retter, skindet bliver crispy chips, skroget bliver til fond sammen med vingespidserne, og resten af vingerne bliver skrabet sammen i fryseren, til der er nok til en omgang hot wings – hvilket vingerne altid bliver brugt til. Hvis man går dyrevelfærdsvejen, kan det være svært at købe hele pakker med kyllingevinger, så derfor må man være systematisk og væbne sig med tålmodighed.

Nashville hot chicken kommer fra Nashville (surprise!), nærmere bestemt biksen Prince’s Hot Chicken. Skrønen omkring den famøse hot chicken er, at der  i 1930’erne,var en gæv gut ved navn Thornton Prince, der havde brugt hele natten på lidt ungpigejagt og efterladt lillemor derhjemme.

Da han så vågnede op om morgenen med gevaldige tømmermænd, var der ikke ligefrem sympati at hente hos den hjemmegående hustru. Hun ville således lære ham en lektie og lavede friteret kylling til ham (som man åbenbart gør i hjerteanfaldenes hjemland).

Der var bare et twist: hele herligheden blev overdænget med chili, så Thornton kunne få en lektie for livet. Mod al forventning, viste det sig, at den ikke så stakkels tømmermandsplagede mand vældig godt kunne lide sin morgenmad. Først blev hot chicken en familieret, som senere voksede sig til at blive en biks ved navn Barbecue Chicken Shack og senere igen Prince’s Hot Chicken.

Mole negro er en mexicansk sort sauce (deraf navnet), som spises til kylling. Her er der mere tale om en langtidssimret gryderet, der bliver hældt i stak tacos sammen med en krydret tomatsalsa. Opskriften er en tilpasset udgave fra Ægte Mexicanske Tacos, som er en ret fin introduktion til tacos, der rækker lidt længere end hakket oksekød og dåsemajs.
Mole negro er frygtelig vanedannende og egentlig ikke så besværligt, som det lyder, selv om ingredienslisten er lang. Resultatet bliver en varm, krydret og spicy cremet sauce med stykker af saftig kylling. Her har vi serveret det med en ristet tomatsalsa.

Hvis du ikke er helt mættet af and og andefedt efter julens strabadser, så er det her en opskrift lige for dig. Hvis det skal være helt klassisk, skal anden være akkompagneret af kartofler ristet i andefedt. Med julens overflod i klar erindring kan det måske være lige i overkanten. Derfor blev kartoflerne skiftet ud med den sidste rest sortkål fra vores urbane have. Se på den som en lun og fyldig salat til andelårene. For at balancere de fede andelår lidt, er det en god finte at dryppe lidt rødvinseddike over inden servering.

Confiterede andelår er comfort food, når det er bedst. Faktisk er det en af de få ting, der kommer direkte fra en dåse, som er værd at spise. Har man altid et par dåser confit de carnard stående, er der altid basis for et god måltid. Det er jo bare et spørgsmål om at have kartofler, sortkål, savoykål, puy-linser eller grønne bønner på lager. Det bedste er næsten, at man kan gemme fedtet fra dåsen og bruge det til at confitere andelår,  hele kartofler eller bare bruge det til at stege i frem for smør eller olivenolie.

Dette er på ingen måde en autentisk opskrift på thailandske kyllingespyd, men derimod en tøm-køleskabs-verison af en thai-mad-uge. Faktisk er det her sandsynligvis lige så thai, som ellerten kan køre langt på en opladning.

Og så tænker du nok; “kan man overhovedet smage, at kyllingestykkerne er monteret på et styke halvvissent citrongræs?”. Det hurtige svar er nope, nada, niks, nej, no, njet og det modsatte af si – men det ser da meget cool ud.

Jeg vil heller ikke påstå, at jeg er den første der har smidt noget kød på citrongræs, hvilket thairetten Nem Lui Hue er et eksempel på.

aka waffels and fried partridge – et lille tvist på sydstatsklassikeren “waffels and fried chicken”. Hvis du er typen, der kun spiser et måltid om dagen, så er der her perfekt mad for dig: Morgenmad og aftensmad i ét. Jeg ved ikke, hvorfor amerikanerne har så stor forkærlighed for at blade det søde og salte på så dramatisk vis, men spøjst er det. Lige pludselig giver “appelskivers and medisterpols” mening. Hvornår er der nogen, der laver havregryn med frikadeller?

Der skulle efter sigende findes to versioner af waffels an chicken i Guds eget land. En med fried chicken og en med kyllingeplukkød og hvid sauce oven på vaflen. Den førstnævnte er en klassiker inden for soul food, mens den anden skulle være nærmes ukendt og fra Pennsylvania.

Alt andet lige, må det her være en hyldest til, hvad man med et pænt udtryk kan kalde amerikanernes uhøjtidelige tilgang til kogekunst. Og så vil jeg undskylde, at de rikke indgår nogen form for halvfabrika eller mix i opskriften, hvilket disker den totalt ift. autencitet.

Indrømmet, det er muligt at man skal være en smule tømmermændsramt for at kaste sig ud i at lave en butterdejsvaffel med kød i… eller også skal du bare være en gennemsnitlig amerikaner. Der skulle efter sigende være steder i God´s own country, der servere high-end waffels and fried chicken with maple sirup i staterne – tag den noma!

Man skal se på det belgiske vaffeljern som køkkenmaskinernes svar på bacon. Det redskab der kan og skal bruges til alt. Derfor vil vi her på råvarecirkus den næste måned, udelukkende lave alle dagens måltider i et vaffeljern.

Upålidelige kilder (Thomas fra madetmere.dk) har informeret om, at belgierne ikke selv spiser de belgiske vafler, men overlader det til turisterne – lidt ligesom smørrebrød hos Ida Davidsen.

Det er Mortens aften om lidt, og jo, kan du finde en god gås, så er det hende, der skal i ovnen. Kan du kun finde en and, så nøjes med den. Her får du lidt hjælp, så du kan brilliere over for familie og venner på lørdag. Og det er nemmere end du tror!

Vi skeler altid lidt til England, når vi steger anden og fylder anden med en krydret fars i stedet for de lidt ærgerlige æbler og svesker, som ingen alligevel gider spise, når de har været ind i moderdyret. Farsen derimod bliver så uimodstålig lækker af at blive tilberedt i anden, at middagsselskabet som regel foretrækker det frem for andekødet. Her har jeg lavet en fars med svesker trukket i portvin og masser af timian.

Vi har aldrig været så pjattede med de brune kartofler – til gengæld rister vi kogte kartofler i andefedt og krydderurter til de er sprøde og lækre. Og serverer hele baduljen med en voldsom god sovs, hjemmelavede asier og syltet rødkål.

Og så til sidst lige lidt om ænder:
Hvis du er typen, der bare hælder en hvilken som helst kylling til 29,95 i indkøbskurven, ja så kan jeg næppe gøre meget for at overbevise dig om, at investere et par kroner mere og købe en frilandsand.
Men er du typen, der husker dig selv på, at kyllinger naturligivs ikke skal leve i små tremmebure, der giver dem åbne sår på benene, spise beriget pap og plukke fjerene af hinanden i frustration, for at du kan få billig protein på middagsbordet, ja så forstår du nok også, at det samme naturligvis også gælder ænder.
De fleste ænder du køber til 99,00 har ikke levet et liv, der er en stor, flot and værdig.
Kig lige på, hvor din and kommer fra, inden du skubber den frosne fyr ned i indkøbsvognen. Dyrenes Beskyttelse har lavet en overskuelig guide, som kan hjælpe dig. Tommelfingerreglen er at købe en økologisk eller frilands-opdrættet.

Nå – skal vi gå igang, så du kan blive klar inden Mortens Aften?

Top