HomeSkaldyr (Page 6)

Skaldyr

Du kender måske en “lobster roll” fra staten New England i USA. Kort sagt er det et hot dog brød med stykker af hummer, som forinden er vendt i smør. Andre variationer indeholder mayonnaise, bladselleri og forårsløg.

Her er en mere ferskvandsorienteret version med krebs, smør, citronsaft og dild. Hvorfor det netop er krebs der er kommet i og ikke hummer har en ganske enkel forklaring. Det er, at jyder generelt er mere privilegerede end os sjællændere. Jyderne har masser af plads, haver, billige kolonihaver, søer og heden. Årstiden taget i betragtning, er det det absolut bedste tidspunkt at hustle sig til en masse fantastiske råvarer.

Nynordiske kokke har for længst fundet ud af, at gulerødder og havtorn er et ret fint makkerpar for de søde gulerødder holder de sure bær lidt i skak og vice versa. Her er de serveret på dampet fisk og en bund af flødestuvede porrer, som alt i alt ender med at være en ret god servering.

retten kræver lidt forberedelse og en tur i skoven og på stranden, men derefter er det ikke svært. Havtorn er næsten blevet hvermandseje og kan findes på bl.a. strandenge. Går du helt ned på stranden kan du være heldig at finde strandportulak, som smager lidt af salt  agurk.

Er du på tur i skoven og lugter løg, er du sikkert løbet ind i ramsløg. Men har din ramsløg smalle blade med en trekantet sitlk, så har du fundet ramsløgens fætter fra middelhavet. Kan du ikke finde trekantet løg, så brug ramsløg eller løgkarse.

Gulerødderne er helt små og skal derfor ikke skrælles, men bare skrubbes med en ren opvaskesvamp. De gør du lettest ved at beholde toppen på, så du har noget at holde i. Herefter lægges guleroden fladt på et skærebræt. Hold fat i toppen og skrub guleroden fra toppen og ned mod ende. Har du en skævert, retter den sig faktisk lidt ud ved skrubningen. Skær toppen af guleroden, men behold den øverste 1,5 cm.

Porrerne renses lettest ved at skære toppen af og snitte den i ringe. Kom alle ringene i en skål med vand og rør lidt rundt. Efter et par minutter liger der et lag af jord i bunden af skålen. Tag porreringen op af skolen og læg dem i et dørslag til dræning. Lad endelig være med at hælde hele skålens indhold over i et dørslag, for så hælder du bare jorden ovenpå porrerne igen.

 

Når man nu spiser muslinger, som andre spiser frikadeller, så opstår der hurtigt en trang til at eksperimentere lidt med formen. Denne her er indianer-inspireret med majs, spinat, bacon, og nå ja lidt overgæret belgisk øl fra egen produktion. Det sidste ville de gode folk på prærien nok ikke helt hoppe på.
Det fungerer forbløffende godt, og fordi grøntsagerne har lidt fylde er det en ret som sagtens kan stå alene. Men får du lyst til at bage et brød, skal du selvfølgelig bare give los

Herhjemme har vi madkampe, ikke i den traditionelle forstand med “nu kaster jeg mad efter dig, ha ha”, men en kamp der går på hvilke råvarer der er tilladte på matriklen. Jeg er bestemt ikke stor tilhænger af frugt – det har muligvis noget at gøre med min opvækst i et land langt mod nord, hvor ikke engang æbler gror. Især frugt i mad tænder mig af: Frugt for sig og mad for sig (og så skal der nok være én der kloger sig på at tomater sørme også er frugter).

Top