Denne østersvariant er god at have in mente – for det er en af de letteste måde at servere østers på, og samtidig den (utilberedte) variant, som vi oplever at flest danskere kan lide.
Den fede creme fraiche får den lidt mystiske østers til at glide bedre ned, og du får kun den fine, salte smag af østers tilbage. Med andre ord – en god begynder-østers.
Skal det være ekstravagant er det altid godt med lidt trøffel. Og guld. Godt nytår!
Mange kender sikkert til devils on a horseback. Hvis navnet ikke lige siger dig noget, så kender du måske alligevel til tørrede dadler eller svesker svøbt i bacon og holdt sammen af en tandstik.
En anden og noget mindre kendt version af denne appitizer er angles on a horseback. Her er den tørrede frugt erstattet med en østers.
Hvad er mere festligt end danskerenes party-klassiker no. 1?
Tjo – man kunne jo skifte rejerne ud med smørbraiseret hummerhale og give dressingen hele armen. Måske toppet med lidt soyamarinerede lakserogn?
Dressingen er Hestons bud på en cocktail-dressing, som jo ret beset minder om en klassisk thousind island, dog med det lille finurlige twist af vanilje, som på forunderlig vis klæder den let søde hummer.
Den mest simple måde at spise østers på er med en dråbe citronsaft. Er du lidt mere puritansk, spiser du den naturligvis rå fra skal.
En klassisk måde, som også mildner østerssmagen en smule, er ved at tilsætte en dråbe god olivenolie, som cremer den meget mineralske østerssmag en smule.
Grundopsriften er simpel – gang op med så mange østers du gider åbne.
Her er den perfekte nytårsøsters til en gang nytårssushi. Hvis du er en lille pynte-Jørgen, kan du et par dage inden du skal spise dine østers tage en tur på stranden og finde nogle flade strandsten.
Server din tempura-østers på stenen med lidt wakama-tangsalat on-the-side. Lav to eller tre østers pr. person.
Her er en venlig østers alle kan slupre i sig. Den lidt “farlige” østerssmag camoufleres af den skarpe peberod og den fede fløde. Hvis du har gæster på besøg, og de ikke er østersspisere, så prøv denne variant.
At saucen er lun gør også, at østersen trækker sig lidt sammen og bliver mere fast. Så er man ude over den lidt glatte fornemmelse en østers ellers kan have.
Når det så er sagt/skrevet, fortrækker jeg selv min østers frisk og kold, og helst lige fra limfjorden.
Det er nok med østers som med bøffer, nogle er til den nærmest rå, mens andre fortrækker en mindre pågående version.
Det her er suverænt min ynglings-østers. Udover smagen er der en anden ting ved denne opskrift, der tiltaler mig, og det er grej-til-råvare-rationen. Der er intet så tilfredsstillende som at lave en ret med højtspecialiseret grej; eks. en røgpistol. Og så er det en herre østers, som alligevel egner sig godt til østers novicer.
“Kan De ikke li´østers”, er det fordi du aldrig har prøvet at varmetilberede de små bløddyr en anelse. Det samler dem nemlig lidt, fjerner den værste fornemmelse af råhed og gør dem derfor meget egnede som “begynder-østers”.
Denne variant er en af de mere luksuriøse af slagsen – gratineret med en cremet sauce på champagne, og er derfor et godt kort at hive ud af ærmet, hvis du skal prale lidt til nytår.
Rigtige østers-aficionados vil til enhver tid foretrække dem “au natural”, men de her er bare klædt mere på til fest.
