HomeFisk (Page 7)

Fisk

Uanset hvor stor respekt man kan have for det nynordiske køkken, noma og alle de andre kopier, så er anretningerne ofte noget feminine i udtrykket. Myrer, levende rejer og smelt i en æbleskiver er jeg helt med på, men så der er alt andet lige en overvægt at små sarte urter, nøjsomme blomster og andet pynt, der er lige så sirligt anrettet som neglene på en nyrig russers kone.

Jeg kan næsten ikke udstå flere blomster i min mad, jeg vil ikke have pastelfarvede bær på min tallerken og jeg vil slet ikke have flere stribede rødbeder, som ikke engang smager af bolsjer! Kom nu ind i kampen og lav noget mad der afspejler norden og ikke en variation af et my little pony univers.

Så står jeg en tirsdag aften og laver rimmet laks. Den kører mere eller mindre på autopilot. Sæsonen gør det lidt svært at begrænse sig med sit store udbud af råvarer. Der kommer lidt på her og lidt tilbehør der… Og hvad er det så jeg ender ud med? En ret der er så girly, at selv bronies vil finde den en smule over the top – noma fucker med min hjerne.

Snapsen, som bruges til rimningen, er den eneste formildende omstændighed – og så alligevel… Nogen har sgu også puttet blomster i den (kvan). Det er en færøsk snaps med det meget poetiske navn Lívsins vatn. Det er bare som om alt lyder smukkere på færøsk. Hvis du ikke lige har en flaske Lívsins vatn stående, så brug en anden snaps, men hold dig fre en Rød Aalborg eller anden snaps med kommen.

Start i god tid med rimningen, da det tager 24 timer. Jeg har selv lavet brombærpulver, ved at male tørrede brombær til pulver i en kasseret kaffemølle.

Nu venter jeg bare spændt på at bronie-bladet ringer og spørger om de ikke må bruge min opskrift i juli nummeret…

Mere stenbiderrogn?! Jep, du kan godt!
Okay, hvis du virkelig er mæt af stenbiderrogn – for slet ikke at tale om stenbiderrogn på små pandekager – så hold et års pause, så du kan give den gas igen fra næste forår. Men hvis du stadig ikke kan få nok, så er her endnu en pragtfuld måde at servere de små baby-stenbidere på.
Kast dem på et fad og gør dine gæster glade inden middagen, eller server dem som en forret til dig selv. Du må godt!

Det er ikke ofte, at jeg laver husmodertips til travle børnefamilier, men denne gang gør jeg en undtagelse. Efter at have læst en del af (kunne ikke holde mere ud) Anne Marie Lykkegaards klynk i et debatindlæg i Politiken med titlen Hjælp os børnefamilier, inden vi segner af stress, besluttede jeg at være konstruktiv og give en hjælpende hånd.

Madlavning er ofte det der stresser i de små kernefamilier, så udfordringen er, at lave mad der på den ene side er hurtigt at lave og samtidig er sundt (så de andre speltmødre ikke kigger skævt til én). Mit svar på en opskrift der lever op til begge krav er det min mor serverede mig, da jeg var en lille purk: tørfisk og spik (saltet hvalspæk).

Ud over at være sundt og hurtigt, er det også nordisk (moderne) og proteinrigt (mandfolkemad), hvilket er ideelt, hvis man har en lille søn, der ikke skal vokse på mælkesnitter og blive en hyperaktiv svækling. Det er en ret, man kun spiser med en skarp lommekniv. Når børnene skal jonglerer med en meget skarp lommekniv og varme kartofler, lære de hurtigt at få styr på motorikken, hvilket ellers er et problem for mange børn i dag.

Hvis du mod al forventning, har svært ved at finde spik, kan du bruge smør i stedet. Lad være med at lave retten, hvis du ikke kan finde rigtigt tørfisk, men kun de små tørre fisk, der står ved siden af kødbenene i supermarkedet. Hvis du vil give retten et yderligere pift, så kan du også serverer lidt tørret grindekød til.

Mentaiko spaghetti er noget så fantastisk som japansk-italiensk fusionsmad. Ikke noget man lige ser på ethvert gadehjørne, men efter sigende voldsomt populært på japanske spisesteder.
Mentaiko er det japanske navn for en særlig slags marineret torskerogn. Det er ikke lykkedes, at finde det på hylderne i de asiatiske supermarkeder i København, men det skal jo ikke forhindre nogen i at lave den – øjensynligt – legendariske ret Mentaiko spaghetti.
Efter at have klikket igennem de første 50 retter fra Pinterest uden af den grund at blive klogere på mentaiko-mysteriet gav vi til sidst op, og lavede vores helt egen “Mentaiko” af en frisk torskerogns-buks, lidt chili og noget citron. (Er der ingen der laver ting fra bunden længere?!)
Om resultatet er som i Tokyo, vender vi tilbage med lidt senere på året.

(Skulle der være en madkyndig japaner der nu læser med, så lad os det endelig vide, hvis du lægger inde med opskriften på den ægte hjemmelavede mentaiko.)

Og bare lige for at være helt på det rene:

  • Det er med vilje at vi bruger spaghetti og ikke nudler
  • Det er med vilje, at torskerognen ikke skal koges først
  • Det er med vilje, at vi drysser tang på toppen

Hvordan smager det så? Det smager forrygende, og hvis du er løbet tør for gode ideer til, hvad du skal stille op med alt det torskerogn du har slæbt med hjem, er denne ret et forrygende og forfriskende sted at sætte ind. Helt seriøst – prøv det!

Advarsel! Der er ingen vej tilbage, når du først har bevæget dig ind på denne vej! Uanset hvor meget du prøver at spise sundt og varieret, har hollandaisen det med at vende tilbage på madplanen. Men så kan du jo bare servere den med noget torsk, sej eller en anden fisk, og så er det pludselig en ny ret. Her er den helt klassisk og oldschool.

Vi laver altid vores hollandaise selv og opskriften kan du finde her.

Jeg magter ikke at skrive mere om, hvornår stenbiderrogn er i sæson, om at rygeosten er den eneste originale danske ost og at kartoffelmos skal have rigeligt smør. Det eneste jeg orker mindre er at læse om det.
Jo jo, det er ikke hver dag at nogen finder på at smide rygeost i en kartoffelmos, men når alt kommer til alt, er der nok alligevel 2.000 mennesker der har prøvet det før mig.
En ting jeg ikke er træt af at skrive og læse om er croutoner. Det er totalt undervurderede. Tænk at noget så fantastisk som croutoner ikke har større anseelse. Åh disse små firkanter af godhed.

Top