HomeFisk (Page 6)

Fisk

Honning, soya og laks er en ret klassisk kombination og smager bare rigtig, rigtig godt sammen. Og kom så en sjat friskrevet ingefær ved, så bliver det ikke meget bedre.
Du må gerne begynde forberedelserne lidt i godt tid, for fisken har godt af at stå og trække lidt i marinaden – så får den lidt mere power.
Her er den serveret med bok choy, som egentlig bare er en slags fancy, kinesisk spinat, som du kan købe i kinesiske købmænd og gode grønthandlere. Kan du skaffe det, er det smukt. Ellers tror jeg faktisk også, at du får en ret habil ret, ved bare at bruge spinat.

Man bliver efter sigende klog af omega3, (Det fandt jeg ud af, ved at læse Femina og Alt for Dullerne, da jeg var bænket hos min frisør i sidste uge, som egentlig helst ville have fri på en solskinsfylds søndag, havde svært ved at skjule sin irritation over, at jeg havde bestilt den sene tid kl 16, og syntes hendes chef var en heks, hvilket hun hviskende fortalte mig på flere lidet subtile måder), derfor insisterer jeg på, at vi skal spise laks regelmæssigt – gerne på ugentlig basis. Der er godt nok noget med nogle tungmetaller, men come on, laks smager bare godt – ikke mindst i nyrøget tilstand. Her har den fået nye venner i form at rødbede og frisk hovedsalat.

Miso-suppe er slutningen på ethvert japansk måltid. Morgen, middag og aften. Du får en skålfuld misosuppe, mens du venter på din sushi, inden (eller efter) du får dine tempura serveret og ja, selv om morgenen, når du egentlig bare har lyst til en kop kaffe og en croissant, dukker der en lille, energisk japaner op med en skålfuld miso-suppe, lidt tangsalat og noget friskkogt tofu. It´s no fucking joke!
Miso-suppen er hellig for japanerne, og det virker som om, de ikke kan få nok.

Miso-suppe kan laves på mange måder, men hovedessensen er den japanske fond dashi og miso, der består af gærede soyabønner.
Kombinationen af tørret fisk, kombutang og gærede soyabønner giver en smag, der er smækfuld af umami, og når du har drukket en skålfuld føles det som om, du har spist en halv ko, hvilket er ret fantastisk taget i betragtning af, at suppen aldrig har set mere end højst lidt tørret fisk. Af samme grund er miso-suppen ret appetit-balancerende.
De fleste miso-supper du får serveret i Japan er helt simple og uden fyld af nogen art. Nu er jeg ikke ekspert, men jeg har indsamlet lidt miso-data; to ugers rundrejse i Japan gange tre daglige måltider bliver alligevel til nogle miso-supper, og på baggrund af den emperi mener jeg mig i stand til at kloge den vældig meget på miso-suppe.
Vi fik den ofte serveret med forårsløg, lidt svampe, yndige tang-sløjfer eller nogle tern af tofu. Nogle gange var suppen kogt på shitake-svampe eller bittesmå muslinger i stedet for den traditionelle bonito. Her får du en basis-opskrift, som du kan lave til morgenmad i morgen, hvis du trænger til at skifte dine havregryn og skyr-produkter ud.

Ordet æbleskiver er faktisk ret misvisende, for de japanske, runde dejkugler har kun formen tilfælles med vores hjemlige æbleskiver. Vi spiste dem i Tokyo denne sommer, men egentligt stammer de fra Osaka noget længere sydvestpå, hvor de vist især er festival-mad. I Osaka har de en hel del takoyaki restauranter i den gamle bydel. I dag er de populære i hele Japan og kommer du kun til Tokyo, skal du lede efter de små restauranter under jernbanebroerne, hvor der især er livligt efter mørkets frembrud.
Hvis du kan se en blæksprutte uden på en bygning, er det også et godt tegn på, at du har ramt plet. Ellers kan du – som med vores æbleskiver – købe dem på frost i supermarkederne.
Du kan heldigvis også lave dem selv, og som dansker har du den fordel, at du ikke først skal ud at investere i en takoyaki-pande. Den gode gamle æbleskivejern egner sig nemlig fortrinligt til formålet.

Onigiri er navnet på japanernes mest intelligente fastfood. De trekantede hapsere kan du købe i enhver japansk 7eleven, supermarked og banegårdskiosk, og udgør en hurtig hapser på farten. På vores rundrejse fandt vi dog aldrig helt ud af, hvor japanerne rent faktisk spiser dem, for der er ingen (som i INGEN!) der spiser på gaden. Punktum! Onigiri er ris med lidt fyld i midten, omviklet med nori-tang. De minder lidt om en stor sushi, selv om det rent teknisk ikke er en sushi, da risene blot er kogte og ikke som til sushi vendt i en marinade.

Sumobrydning er en 1500 år gammel sport og har sine rødder i gamle Shintoritualer. Ligesom med andre sportsfolk er sumobrydere på en streng diæt, dog adskiller denne diæt sig på nogle områder fra de fleste: En sumobryder skal indtage 20.000 kalorier om dagen, for at kunne vedligeholde og evt. øge vægten.

Man forventer næsten pr. automatik at sumobrydere bare gufler alt hvad det kan i sig af Snickers-tempura og pomfritter med smør på. Sådan forholder det sig bare ikke. De spiser chanko nabe!

Chanko nabe er en meget sund og proteinrig gryderet med grøntsager, fisk og kød. Retten blev opfundet af sumobryderen Hitachiyama i starten af 1900-tallet. Ideen var at retten skulle kunne brødføde en mindre hær af sumobrydere, med et minimum af indsats fra kokken (som var og er en af juniorbryderne). Derudover skulle det også være billigt og næringsrigt.

Der er lige så mange versioner af chanko nabe som der er sumobrydere. Fælles for alle chankonaber er, at de starter livet som en dashi (fond på kombu og katsuobushi også kendt som bonito-flager). Herefter tilsættes soya, mirin, miso, tofu, kød, fisk og grøntsager.

Jeg har virkeligt et problem med blomster i mad og alligevel ender det relativt ofte med at disse små vanskabninger ender på min tallerken.
Det næstværste er blade fra planter med spiselige blomster og alligevel ender de også på min tallerken. Jeg mistænker Claus Meyer for at have implanteret en hjernestyrings chip i min hjerner, der tvinger mig til at bruge blomster  i min mad.
Løsningen er, indtil nu, at jeg altid har en hat på, lavet af sølvpapir.

Blæksprutter er noget, der kan få mange til at tage benene på nakken – måske især babyblæksprutterne, som i den grad ikke levner meget til fantasien. Du er med andre ord ikke i tvivl om, hvad du spiser. Og det er godt, for babyblæksprutter er simpelthen én af de største delikatesser fra havet! Her er en af de convenience-produkter, som du med fordel kan smide i indkøbsvognen; marinerede babyblæksprutter. De skal ikke meget mere end at vende med lidt olivenolie og en smagsgiver, så har du en super frisk antipesto.

Top