HomeDesserter (Page 7)

Desserter

Pavlova er en af de kager vi vender tilbage til igen og igen. Dels fordi den er så nem at lave, og dermed er super til gæster, der har meldt deres ankost med kort varsel. Samtidig er den af de kager jeg synes er allerbedst at sætte tænderne i.

Den kan varieres i det uendelige. Den er god kun med jordbær eller hindbær, lidt senere på sæsonen med friske nektariner eller sød melon og om vinteren kan den spises med syltede pærer eller passionsfrugt. Du kan også komme hakkede nødder eller smeltet chokolade ovenpå.
Denne pavlova er lavet med en meget fotogen blanding af jordbær, solbær, ribs, stikkelsbær og kirsebær fra svigermors kolonihave, der lige nu bugner af bær.

Panna cotta er og bliver en super lækker dessert. Herhjemme overser vi den tit, fordi den næsten er for nem at lave.
Panna cotta minder om dansk fløderand – cremet, fed og sød – og er god til alle slags frugt; frisk, syltet eller sirup. Her er den lavet med to slags blåbær.

Når den stivner kan du servere den direkte i glasset – men den bliver allerfinest hvis du vender den ud – så har alle de flotte vaniljekorn nemlig lagt sig i et tyndt lag på toppen.
I denne portion bliver der til fire små glas.

Det kan være sin sag at skaffe ladyfingers i Ørestad og hvad gør man så, når man får en instant trang til at servere tiramisu? Man køber mascarponen med hjem og håber på det bedste. Heldigvis havde vi et lager af nogle italienske biscotti (med chokolade) i en kagedåse som udgjorde en fin erstatning. Med masser af friske hindbær i lag er vi nogle mil væk fra den originale tiramisu, men det er bestemt ikke et dumt spor at bevæge sig ud af.

Grundlovsdessert har altid været en fast tradition i min familie. Siden min mor lærte opskriften at kende på husholdningsskole i 1965 har den stået på middagsbordet hver d. 5. juni.

Det er naturligvis den nationalromantiske farvekombination der gør den særlig egnet som nationalret, men desserten kan nu med fordel også laves på andre sommeraftener.

Massen er kendetegnet ved at være særlig luftig på grund af den indpiskede æggehvide.

Ifølge min mors notater skal den egentlig kun laves på sødmælk, men da hun med årene har fået indført stivtpisket flødeskum også, har jeg valgt i stedet at lave massen på halv mælk halv fløde for stadig at hæve fedtprocenten.

En anden finesse ved desserten er at den varme ægge-mælkeblanding skal køles hurtigt ned. Den har min mor altid klaret ved at smide gryden op i badekaret. Hvis du – som os- ikke ejer et badekar kommer her et moderne tip: brug en større gryde og fyld den med koldt vand.

Top