HomeBrød (Page 2)

Brød

Jeg har et ikke særligt hemmeligt kærlighedsforhold til kløbenboller, og ikke sjældent er jeg smuttet ind, når jeg ser en god bager, der har dem i vinduet. Om man definerer kløbenboller som brød eller kage er vist et spørgsmål om religion. Men den særlige specialitet er hvert fald proppet med rosiner, kandiseret pomerans og ikke mindst COCKTAILBÆR! som man jo ellers har lidt svært ved at finde anvendelse for.
Bollerne smager så godt, at du kan spise dem som de er, men de tager ikke skade af, at blive smurt med smør. Og nogen sværger til en skive ost…

Udgivet i  samarbejde med Urtekram. 

Müsli i hvedeboller giver en tæt, sej krumme, og det er temmelig hyggeligt med en skive ost eller lidt syltetøj ovenpå på sådan en grå oktobermorgen.
De her lækre boller er lavet med Urtekrams kokos-musli, og som om det ikke er nok er der også kommet en sjat kokos-sirup i. Så der er altså fuld skrald på kokosnødden her!
Urtekram har efterhånden en ret seriøs samling af lækre morgenmadsprodukter, så hvis du ikke lige når at bage dine egne müsliboller, kan du måske overveje at skele lidt til hylden med Urtekrams morgenmadsprodukter og komme dem på din yogjirt i stedet. Er du til kokos, kan jeg anbefale kokossiruppen og de tørrede kokostern, som begge er nye og på vej ud i butikkerne.
Du kan dog sagtens lave bollerne med andre slags musli også, og du kan såmænd også erstatte den færdigkøbte müsli med tilsvarende mængde ristet havregryn og en håndfuld tørret frugt.
Men altså, skal fu

Jeg har længe søgt efter at finde en opskrift på de perfekte hotdog-brød. På et tidspunkt faldt jeg over YouTube kanalen Chefsteps. Der fandt jeg en opskrift på sliders-boller, som jeg justerede lidt på for at få dem til at blive til hotdog-brød. Chefsteps er i øvrigt et super genialt sted at lære nye tips og tricks. Det kan kun anbefales at tage et smut forbi.
Der skal 50 g. sukker i, hvilket gør dem relativt søde og spiselige for det amerikanske publikum. Hvis man ikke har en sød tand, kan 25 g. af sukkeret, erstattes af mel.
Opskriften indebære også brugen af amylase. Amylase findes naturligt i korn (og spyt), men i et begrænset omfang. Det er ret snedigt at smide i en bolledej, da amylase nedbryder stivelse (amylose og amylopektin), til maltose. Smart, for så holder gæren en lidt større fest, end den ellers ville. Men alt det er du sikkert ligeglad med og er mere interesseret i, hvor man så skaffer amylase, right? Alfa-amylase kan købes hos Maltbazaren og andre ølbrygger-bikse.

Jeg var en anelse glad, da de her ciabatta-flutes blev hevet ud af ovnen forleden. For ikke bare ligner de rigtige ciabatta-flutes – de dufter, føles og smager også som nogen, du kan få hos din italienske bager. ( I Danmark vel at mærke, jeg har endnu til gode at smage ordentligt ciabatta i ciabattaens hjemland). De er sprøde og crunchy på overfladen og sagtige og syrlige i krummen.
Opskriften er bestemt ikke selvopfunden – men derimod den gode Meyer, som altid lige ved, hvordan sådan en dej skal æltes.
De tager det meste af en dag af lave, men du behøver heldigvis ikke stå og holde øje med skålen, mens dejen hæver.

Indrømmet – det er altså temmelig sjældent, at vi selv bager vores morgenbrød, men da vi havde overnattende gæster forleden, måtte vi hellere lige stramme os an. Og da Rigeligt Smør lige havde postet et fint indlæg med koldhævede boller, blev det grundopskriften, der blev kastet i røremaskinen. Surdejen havde begået selvmord siden sidst, så det blev kun med gær. Til gengæld blev den boostet med lidt god øl, så vi nåede i mål alligevel. Og nå ja, så blev de drysset med fennikelfrø på toppen, som er et giga hit.

Mens vi herhjemme nok spiser omkring 350 forskellige retter på et år, er det typisk afarter af det samme koldhævede flutes vi smider i ovnen, når vi bager brød.
Men gamle hunde kan godt lære nye tricks, så forleden vovede vi pelsen og gjorde brødet til æresgæsten ved middagsbordet.
Det kom der dette madbrød ud af, som blev så fint, at opskriften lige blive videreformidlet. Kartoflerne giver en super fugtig og lækker konsistens til brødet og timian en lækker smag. Og så holder det den gode konsistens i flere dage, og selv derefter er det godt at riste.

Nu er det ikke fordi, der skal gå familieblog i den, men forleden fik vi bare frygtelig lyst til pølsehorn. Altså ikke sådan nogle underlødige nogen du kan købe i Bilka-bageren, men du ved, sådan nogle lune, smørbagte gærdejshorn med sprød frankfurter i midten og dyppet i en god (hjemmelavet) ketchup.
Det kan være sin sag at købe ordentlige pølser i et almindeligt dansk supermarked, og kan du ikke skaffe nogen, så lad være at købe dem fra Langeland eller hvor pokker de kommer fra. Hanegal laver nogle gode, økologiske pølser, du godt kan være bekendt at servere.  Og har du en god slagter, kan du også være heldig at finde nogle gode. De her klamper er fundet i Cleavers Meatmarket, som lige nu har et fint udvalg af gode pølser, der smager af andet og mere end maskinudbenet kreatur.
Og her i huset sværger vi hverken til Heintz eller Beauvais, men friske tomater kogt med æbler, løg, sukker, eddike, kanel og lidt nelliker.

De rigtige tortillas er med masa harina (majsmel), men det har man dels sjældent i køkkenskabet, og dels er det noget besværligt at rulle ud. Derfor er nordboere som os fritaget for at gøre forsøget, og må godt bage dem med hvede i stedet.
Det mener Malin Eriksson hvert fald i bogen “Ægte mexicanske tacos”, hvor opskriften her er fra. Men en bunke friske tacos er man godt igang med at udforske det mexicanske køkken.
Opskriften siger, at der bliver mellem 16 eller 20 tortillaer, men det må kræve en helt særlig rulleteknik. Jeg kan max få 10 små ud af portionen.
Det her er en rigtig god opskrift på tortillaer. De bliver super smidige og medgørlige dels af smørret og dels af, at dejen lige finder sig selv i foodprocessoren. Har du ikke sådan en fyr, kan du sagtens lave dem i hånden i stedet, men det bliver ikke helt så godt.

Jeg ville fermentere min kat, hvis det ikke var fordi min livsledsagerske stoppede mig hver gang. Når man først er grebet af fermentering, er det ikke til at stoppe igen!
Fermentering er en fantastisk måde at få ting til at smage surt eller syrligt, hvilket i mange henseende giver en god balance i maden. Dog er min begejstring for fermentering langt hen ad vejen en teknisk interesse, frem for egentlig velsmag.

Passer det i skålen, skal det fermenteres!

Inspirationen til opskriften kommer fra et besøg på Amass, en kold vinterdag. Og mellem os, så er Amass det sted, hvor der er bedst value to money på den Københavnske restaurantscene. Her fik vi nogle top lækre kuvertbrød. Jeg har ingen anelse om jeg har ramt den originale opskrift, men det er da et forsøg.

Du skal bruge lidt fermenterede kartofler, men indtil at COOP og Dansk Supermarked får øjnene op for potentialet for at sælge fermenterede kartofler som halfabrika, må du lave dem selv. Du kan læse om hvordan man fermentere kartofler her.

Top