Der er ikke østers i oyster crakers, som man kunne foranlediges til at tro. Det lidt særprægede navn kommer af, at kiksene traditionelt bruges til oyster stew, altså en østersstuvning. Disse små velsmagende kiks er særligt populære i det nordøstlige USA og i særdeleshed i New England, hvor de servers i forskellige stuvninger og chowders indeholdende diverse af havets frugter.
De er ikke særligt svære at lave, og selve opskriften minder meget om en forsimplet tærtedej. Normalt ville mange spise brød til en suppe eller stuvning, men kiksene tilfører et tiltrængt sprødt element til konsistensmæssigt ellers bløde retter.
En normal oyster cracker er 15 mm. i diameter, men jeg synes, at det bliver lige småt nok, så denne opskrift er lavet med et udstikker på 25 mm. Hvis du ikke lige har en udstikker, kan du også lave små firkanter med en kniv. Størrelsen har ikke noget at gøre med smagen, det er bare en lille hyggefaktor, når de er så små.