HomeAlt du skal vide om

Alt du skal vide om

“Hvad er det her for én”, spurgte den unge pige bag kassen i supermarkedet og kiggede forvirret på den hvid-grønne knold, hun havde i hånden og derfra til den laminerede oversigt over vej-selv-grøntsager, hun havde liggende ved kasseapperatet.
“Det er en fennikel”, svarede jeg høfligt.
“En hvad?”. Pigebarnet så ud som om jeg talte russisk.
“En fennikel”, gentog jeg.
“Den står altså ikke på min oversigt.” Pigebarnet så helt fortabt ud, da hun greb røret og ringede til sin kollega i Frugt & Grønt efter assistance.
“Ja, det er mig”, sagde hun ind i røret. “Der er en kunde, der vil købe en fæææ-niii-kel. Det er sådan en hvid og grøn én. Hvordan taster jeg den ind….??”

Ovenstående samtale udspillede sig for noget tid siden i vores  supermarked. Og gudhjælpemig om det ikke skete igen lidt senere – en ny dag i et nyt supermarked. Fennikel står åbenbart ikke fast på menuen hos alle danske familier, og det er egentlig synd, for det er en af de absolut mest lækre grøntsager, som så småt er på vej i sæson.

Torskerogn er et af vinterens absolutte højdepunkter. I januar, februar og marts kan du få kastet de store bukser efter dig til spotpris, hvis du kigger forbi din fiskehandler. Og det kan godt betale sig at købe stort ind. Torskerogn er nemlig ultra sundt, fedtfattigt og smager frygtelig godt. Får du købt mere, end du lige kan spise med det samme, så smid de ferske bukser på frost. Det kan de sagtens tåle.

Hvis palmekål er kongen, er savoy kålenes dronning. Og så vokser de i vores lille urbane have så store som møllehjul, og er klar til at blive plukket cirka nu. Inde bag de enorme omsigsgribende blade gemmer sig et noget mere beskedent kålhovede med ret løse blade, og det er den, det hele handler om. 

Savoykålen stammer fra Frankrig, hvis befolkning i århundreder blandt andet har viklet bladende om små kødportioner og bundet dem til små pakker, som de har dampet i fond, øl eller vin.

Rødbeder er i familie med “bederne”, og det er altså ikke de kastrerede væddere, der her er tale om, men snarere sølvbeder, bladbeder og sukkerroer (!)
Enten elsker eller hader man rødbeder – og er du én, der elsker de små røde knolde, får du her lidt mere inspiration til at få sat rødbeder på middagsbordet. Er du en hater, kan du måske overbevises, når du nu hører, hvor sund og alsidig den er.

Det er nu ikke fordi, at botanik på den måde interesserer os voldsomt – ud over den slags der kan ende på bordet. Og en sådan er blomsterkarsen, der til trods for, at enhver mormor har dem i krukker og havebede i alskens pink og røde nuancer, er særlig fin på middagsbordet. Tallerkensmækker hedder den også – man kan let bilde sig ind, at det er fordi den er særlig smækker at sætte tænderne i, eller at den er let at smække op på et fad!
Alene kan den dog ikke stå som råvare, men som supplement til sommerens krydderurter er den fantastisk. Og det er lige nu den blomstrer.

Top