Selv om det er en sætning vi tit siger, så ER det her måske den bedste ret med trøffel, du kan komme i nærheden af. Helt seriøst!
Generelt kan trøffel ikke holde til så meget varmetilberedning og gør sig derfor bedst i lune eller kolde retter.
Det bløde og ferske oksekød får det allerbedste frem i trøflen, og med lidt sprøde croutoner på toppen bliver det en ret suveræn oplevelse.

Her er til to personer

  • 8 skiver okseindelår i papirtynde skiver
  • 1/2 frisk sort trøffel
  • Lidt frisk parmesan
  • Olivenolie
  • 1 skive daggammelt brød

Sådan gør du:
Smulr brødet og rist det sprødt og gyldent i lidt olivenolie på en varm pande.
Kødet banker du papirtyndt, hvis det ikke allerede er sket fra slagterens hånd og  anretter det på to tallerkener. Riv rigeligt med trøffel og frisk parmesan ud over kødet og giv det et par dryp olivenolie. Drys med fine krummer af olivenstegte brødcroutoner.

[adsenseyu2]

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top