Med mere end 40 millioner hits på google, er det ikke svært at finde en god opskrift på brownies. Den lækre chokoladekage skal være sprød på toppen og blød, cremet og næsten klæg i midten. Denne her er lavet med mandler – ja der var ikke andre nødder i skabet – men det klæder nu brownien meget godt. Tit tilsætter man bagepulver til opskriften, men denne her er inspireret af en opskrift fra chokolade compagniet som lader piskede æggehvider gøre løftearbejdet.

  • 100g mørk chokolade
  • 200g smør
  • 4 æg, delt i blommer og hvider
  • 200g sukker
  • 100g mel
  • 4 spsk. kakaopulver
  • 100g ristede mandler

Chokolade og smør smeltes i vandbad. Æggeblommer piskes med sukker. Mel og vanille røres sammen. Den smeltede chokolade samt smør røres forsigtigt i æggeblommerne. Melblandingen tilsættes.Æggehvíderne piskes stive og vendes i chokolademassen lidt ad gangen.Tilsæt hakkede mandler.Massen kommes i en smurt form og bages ved 150 grader varmluft i 40 min.

TIP 1: Jo bedre chokolade, desto bedre brownie. Men fair nok – med en billig mørk chokolade kommer man alligevel et godt stykke hen ad vejen…

TIP 2: Når du har prøvet denne opskrift kan du gå videre med de andre 39 millioner 999.999 varianter du kan finde på nettet….

20120813-224029.jpg

Post Tags
Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top