Boganmeldelse: Velsmagende giro i italienske småretter

Alle Italiens regioner har deres egne antipasti og småretter, som illustrer den madtradition og de råvarer, der gennem tiden har været tilgængelige. Italien er et kæmpe rige, og der er langt fra mejeriprodukter og kød i Piemonte til tun og skaldyr på Sicilien. Den forskel kan man tage på en månedlang rejse fra nord til syd for at opleve, men man kan også gribe kniv og skærebræt og kaste sig ud i at tilberede en række små retter i sit eget køkken.

Til det sidste kan man skele til den nye kogebog “Antipasti, cicchetti og andre italienske småretter”, som fremhæver den store forskel i madkulturen mellem de italienske regioner. Bogen er inddelt i kapitler, som hver indeholder en række opskrifter på små retter fra de italienske regioner.

Vi er heldigvis et godt stykke fra insalate caprese og melon omviklet med parmaskinke. I stedet får man et varieret og inspirerende udbud af småretter, som vi hvert fald fik lyst til at lave fra ende til anden. Og små, korte introduktioner til de enkelte regioners specialiteter og madtraditioner, som man nok kan få mere udførligt beskrevet i andet litteratur, men som faktisk er alt rigeligt i denne sammenhæng.

Også kadeau til bogen for, at den forsøger at formidle autentiske opskrifter, frem for “kreative” fortolkninger, som alt andet lige er med til at udvande madkulturen.
Når nordboere bliver lidt for velbevandrede i risotto, tagliatelle og carpacchio begynder vi tit at være kreative og fortolke. Tilsætte lidt hist og ændre lidt pist. Nogen gange uden at have grundkøkkenet helt på plads.
Uden at have krydstjekket med Sølvskeen eller lade en italiensk bekendt læse korrektur, er det min allerbedste vurdering, at “Antipasti” for det meste bliver på traditionens smalle sti, og det er faktisk dejligt inspirerende i sig selv.

 Her er et par eksempler fra bogen, testet og godkendt: 

stegteoliven1

Pandestegte oliven med chili og hvidløg fra Calabria
Fra Italiens sydligste spids får får du tunfyldte tomater, bagte aubergineruller og en række andre opskrifter, hvor blandt andet oliven og andre syltede herligheder er i centrum.
Blandt andet disse pandestegte oliven, som i dén grad pepper et glas soltørrede, sorte oliven op.
Hvorfor har vi dog aldrig fundet på, at smide oliven på panden før?

 

 

friterede_hasselnodder1

Friterede hasselnødder fra Abruzzo
Fra Rom og Lazios naboregioner kommer disse vanedannende hasselnødder, som tager et splitsekund at lave, og ikke meget mere at gøre has på.
Salt knas møder forførende nutella-smag….Hurra
Bogen anbefaler at man  bruger helt friske hasselnødder, men du kan nu også snildt købe en pose i dit lokale supermarked. Vi har testet, og det går fint an. 

 

 

 

napoliansk_omelet

Napolianske røræg
Fra Napoli har vi fået pizzaen, mozerellaen og tomatsaue. Og røræg med ansjos, som er fantastisk let at lave og slå alle andre røræg, du nogensinde har spist med flere længder.
Hemmeligheden er ansjoser, der giver en pragtfuld krydring og så frisk mozerella, der smelter i lange trevler. Hurra for Napoli og ansjoser.

 

 

 

Antipasti, cicchetti og andre italienske småretter
Valentina Sforza & Lindy Wildsmith
Vejledende pris: 249, 45 – Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Ny kogebog: "Antipasti"

Post Tags
Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top