[adsenseyu1]

Boeuf bourguignon er en af de skønne vinterretter, som ikke har opnået klassikerstatus for ingenting. Den billige oksekøds-udskæring bliver smørmør, og det er en af de retter man sagtens kan lave en stor portion af og fryse ned. Så er det nemlig super nemt at få luksus-mad på en almindelig tirsdag.
Og ja, der skal en hel flaske rødvin i. Og det er helt rigtigt og lige efter bogen at bruge bourgogne, hvilket man jo let kan gøre når man bor i Frankrig og ikke betaler tårnhøje afgifter på bordvin.
Men nogle af os nænner det stadig ikke rigtigt. Vi køber en let og syrlig rødvin og hælder bourgognen i glasset i stedet.

  • 800 gram oksebov (Så bliver der en stor portion, nok til 6 personer eller til et par fryserretter)
  • Olivenolie
  • Hvedemel
  • 100 gram bacon (god, tørsaltet)
  • 2 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 4 gulerødder
  • 250 gram champignoner
  • 1/2 dåse tomatkoncentrat
  • En stor dusk persille
  • En stor dusk timian
  • 1 flaske rødvin
  • 1/2 liter oksefond
  • Salt og peber
Sådan laver du Boeuf bourguignon:
Skær kødet i store chunks. Vend dem i mel og brun dem i en stor gryde med oliveolie. Hiv kødet op af gryden, og steg bacon. Også op med det, og i stedet ned med grofthakketløg og finthakket hvidløg, og til sidst gulerødder og champignon i store stykker.
Kom alle tingene i gryden igen, tilsæt hakket persille og timian. På med rødvinen, og spæd til med oksefond. Lad retten koge op, hvorefter du sænker temperaturen og lader det simre ved lav varme i cirka tre timer. Kig til det undervejs, og krydr med salt og peber
Server med kartoffelmos – gerne den gratinerede slags – og masser af god rødvin.

 

20130313-111501.jpg

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top