En god blåskimmelost, bliver ekstra skøn, hvis du fodrer den med et par skefulde god whisky i dagene før den skal på bordet. Osten i vores whisky-dinner er hyldest til Aberfeldy-destilleriet i det skotske højland – og til de små røde egern der er truet på de kanter…

Aberfeldy er en ret lille whisky i det skotske højland. Destelleriet er opkøbt af Bacardi (Oh ve!) og  sælger det meste af dit bryg til blends til det amerikanske marked.
Du kan kende Aberfeldy på det lille røde egern, der er påtrykt proppen. Den er en hyldest til det røde egern, som udkæmper et eksistentielt drama mod de grå invasive egern der fylder trætoppene i Skotland.
Vi hylder egernet i al almindelighed med et egernformet kiks (tak IKEA)

  • 1 stykke blåskimmelost
  • Nogle gode slatter af en whisky – her Aberfeldy 12 år.
  • 50 gram smør
  • 1/2 dl mælk
  • 100 gram hvedemel
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1 spsk kommen
Sådan gør du: 
Køb en humpel ost i god tid. I dagene op til den skal spises fodrer du den nænsomt med en spsk-fuld whisky i ny og næ.
Smelt smørret og hæld mælken i. Bland det med mel, salt, kommen og bagepulver, og ælt til en god ret fast dej. Rul dejen tyndt ud – udstik dine kiks med en udstikker (helst formet som et egern!) alternativt skær dine kiks i tern med en kniv.
Bag den på bagepapir i en ovn ved 180 grader i cirka 10 minutter, eller til de gyldne.
Server osten med honningnødder, egernkiks og Aberfeldy i glasset.

Blåskimmel med Aberfeldy

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top