Bistecce tritate con panna e funghi – Hakkebøffer med fløde og svampe

[adsenseyu1]

Denne italienske ret er ikke langt fra at ligne en barndomsklassikerer med bløde løg. Det er det sjove ved mad: Det der med ophavsret kan være svær at håndhæve. Opskrifter har det med at rejse på tværs af landegrænser og middagsborde.

Her vil jeg dog blankt indrømme at grundopskriften er fra Sølvskeen, og får de allerbedste anbefalinger med. Både italianofile og danskere med hang til hakkebøffer kan være med her…

  • 50 gram tørrede svampe
  • En stor klat smør
  • 1 håndfuld rasp
  • 1/2 dl mælk
  • 2 dl fløde
  • 400 gram hakket oksekød
  • Hvedemel til panering
  • Salt og peber
  • Majsgryn – polenta
  • Parmesan
Sådan gør du: 

Bruger du tørrede svampe skal du lade dem udbløde en times tid. Bruger du friske og blandede svampe kan du nøjes med næste skridt , som er at skive dem, og stege dem i lidt smør. Tilsæt fløden og lad det koge lidt ind.
Rør kødet med rasp, lidt mælk, salt, peber og form dem til hakkebøffer, som du steger i resten af smørret i ca 5-8 minutter.
Lav polentaen ved at koge majsgryn med vand og salt. Når du har en grød river du rigeligt med parmesan i massen. Hæld saucen over hakkebøfferne og server med polenta.

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top