BBQ shortribs med grillede majs, tomatsalat og coleslaw

Shortribs er en af de meget senede udskæringer og det kræver dermed en god dags omsorg før du får noget godt ud af dem. Til gengæld er det en billig udskæring, resultatet bliver fantastisk og gæt engang: Du behøver ikke kigge på det mens det koger og marinerer.

  • 1/2 dl ketchup
  • 2 spsk engelsk sauce
  • 1 spsk tørret timian
  • 1 spsk tørret oregano
  • 2 spsk chiliolie
  • 1 dl sød chilisauce
  • 2 spsk soya
  • 1 spsk stærk chilisauce
  • 2 spsk paprika
  • 1 spsk løgpulver
  • 1 spsk hvidløgssalt
  • 1 spsk sirup
  • Og 500 gram shortribs

Sådan gør du:
Kog kødet i rigeligt vand med lidt salt i en times tid. Lav i mellemtiden marinaden. Hæld vandet fra og kom kødet ned i marinaden. Lad det gerne stå natten over, men mindst nogle timer. Tilbered kødet på grillen på indirekte varme. Pensl nogen gange med lidt ekstra barbecuemarinade. Giv dem til sidst nogle minutter på direkte varme.
Server med en tomatsalat, majskolber du smider på grillen et par timer og en coleslaw

 

 

 

Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top