Baby-Råvarecirkus på Instagram – Madinspiration til meget små mennesker

For 11 måneder siden flyttede der pludseligt et meget lille menneske ind hos os, og lige siden har han kæmpet sin egen stærkt motiverede kamp for at forhindre os i at nyde aftensmåltidet i fred of ro. Våbnene har været mange; først gråd, klynk, pludselig behov for bleskift, netop som man har hældt vinen op. Senere mos i håret, grød på tøjet, flyvende tallerkner, flugtforsøg op på bordet og højlydt plapren, der overdøver enhver konstruktiv tanke.

Han vinder stadig sin kamp ret ofte, men efterhånden får vi så småt overtaget. Det hemmelige våben? Mad man kan spise helt selv, når nu selvtilliden er i top, men motorikken ikke helt er det…
Og vist skal børn spise det samme som voksne, men det er dælme ikke nemt at overbevise et lille barn uden kindtænder om at holde bordskik indtil nakkekoteletten og crudités’en er spist op.

Og man kan vist ikke være madblogger uden også at have vældig lyst til at fotografere arvingens måltider. Meeeen….Man skal nok have børn i samme alder for at synes, at opskrifter på finger-food og børnevenligt-mad er “the bomb”, så vi skåner læserne her på siden for opskrifter på minifrikadeller og udskåret frugt, og flytter festen over på Instagram.

Har du lyst til at ølge med så er det her:

Følg Baby-Råvarecirkus på instagram

falconsfood

 

Post Tags
Share Post
Written by

Finder du opskrifter på salater, desserter eller kager, har de som regel været under min kniv. Men jeg er også en ørn til pies, simreretter, ting der kan skæres i store tern og alt mad man kan drikke cava til.

No comments

Sorry, the comment form is closed at this time.

Top