HomeArticles Posted by Imund Mikael Andreassen (Page 5)

Author: Imund Mikael Andreassen

Morgenmad siges at være dagens vigtigste måltid. Det ved jeg nu ikke om er sandt, men jeg er af den holdning, at dagens første måltid skal og bør tages seriøst. Især hvis man har nogen man gerne vil forkæle eller gerne vil behandle sig selv godt.

Eggs Benedict er morgenmad i luksusklassen. English muffin med smør, pocheret æg, kogt skinke og hollandaisesauce med et solidt drys purløg. Så enkelt kan det gøres.

Navnet Eggs Benedict er der en vis uenighed omkring. Ifølge den mest populære historie, skulle det være Wall Street børsmægleren Lemuel Benedict, der med en seriøs gang morgentømmermænd var væltet ind på Waldorf Hotel. Her bestilte han smurt toastbrød, et pocheret æg, bacon og en “hooker” hollandaisesauce. Denne kombination skulle så være videreudviklet til versionen med en bolle og kogt stinke, fremfor toastbrød og bacon.

Det er lidt uklart hvem der har opfundet hollandaisesaucen, men nogle teorier går på at den stammer fra Holland, mens andre mener, at den er kreeret af de franske Huguenotter. Uanset hvad så er det en sauce, som bør være en del af enhver hjemmekoks repertoire.

Hollandaise er en af de fem modersaucer og bruges ofte til Eggs Benedict, laks hollandaise eller som base for sauce musseline med tilhørende dampede asparges. Generelt er det en sauce, der er godt egnet til fisk, lette grøntsager og æg.

Da en hollandaise er en emulgeret sauce, skal den tillaves på samme måde som en mayonnaise, dvs. en æggeblomme eller flere røres med en eller anden form for fedtstof. Teknikken er at tilsætte sit valgte fedtstof – i hollandaisens tilfælde er det smeltet smør – i meget små mængder til at starte med. Når saucens så begynder at tykne, kan man tilsætte smørret i lidt mere rigelige mængder, men vær varsom alligevel.

Mange er lidt skræmte ved tanken om, at lave saucer som mayonnaise, bearnaise og hollandaise, fordi de kan skille. Og ja, mine saucer skiller da også engang imellem, men det høre til sjældenhederne – i virkeligheden er det ikke så svær, så se at komme i gang!

Det er ikke ofte, at vi laver vegansk, men når det sker, er det ikke af ideologiske årsager, eller fordi vi er på kur. Vi gør det simpelthen, fordi det kan smage rigtigt godt. Ikke forstået sådan at alt vegansk smager godt, men det har bestemt sine lyspunkter indimellem. En sidegevinst er også, at man både er klimavenlig og venlig ved sig selv – og så er den glorie vist pudset færdig!

Kålsalat med sprøde kikærter er et godt eksempel på en ret, der på en og samme tid smager godt og er vegansk. Kålen der er brugt, er en palmekål. Man skal være lidt varsom med kål som salater. Rødkål, hvidkål, grønkål og rosenkål skal snittes meget fint, ellers er det lidt som at tygge drøv på en gammel papkasse fra Aldi. Spidskålen kan man være lidt grovere ved, men ikke meget. Palmekål (aka cavolo nero eller sortkål) kan næsten behandles som en almindelig salat. Det skyldes, at bladene ikke er så tykke som ved de øvrige kåltyper, undtagen grønkålen. Men grofthakket rå grønkål har en tendens til at stikke i ganen.

For at sparke lidt gang i palmekålen, er der kommet en dressing af tahin og hvidløg på, samt sprøde kikærter med masser af chili. Det giver en masse fedme, som veganske retter ellers let kan komme til at mangle. Den tahin der er brugt er fra Urtekram, hvilket efter min mening er den bedste – og tro mig, der er forskel. Den her smager af hvad det er – malende sesamfrø. Andre supermarkedsmærker kan godt være noget harske i det.

En lidt husmoderlig fordel ved denne salat er, at den holder sig godt i køleskabet, da salatbladene hverken bliver brune eller slatne. Faktisk smager salaten bedre efter et par timer på køl.

Nej, der er ikke noget der hedder nordiske tacos, men det lyder bedre end pandebrød med smelt.

Hvis nu et par gæve vikinger var sejlet til Mexico, plyndrede, stjal, dræbte og kidnappede et par mexicanske señoritas, så ville der måske være en sandsynlighed for, at noget der kunne kaldes nordisk taco…..
Hov, stop, holdt…! Der var engang nogle gæve vikinger, der tog til Mexico og plyndrede, stjal, dræbte og kidnappede et par señoritas. Da señoritaerne kom til norden, havde de ikke mango og chili, så de måtte bruge, hvad der var ved hånden: ølandshvede, smelt og grønkål. Og på den måde blev den nordiske taco til. Det er ikke noget jeg har fundet på, det står på en runesten i Bølling.

Top