Chutney er et tilbehør til mad fra Indiske køkken, men englænderne har gjort chutneyen verdenskendt. Grundlæggende er det en blanding af frugt eller grøntsager tilsat krydderier, især chili og eddike/tamarind/lime.
Der er nok en tendens til at sammenligne syltetøj og chutney, hvilket på sin vis også er korrekt. Dog er der den forskel, at i Indien er chutney typisk frisklavet, modsat syltetøj som er/var lavet med konservering for øje.
Vi bliver aldrig trætte af pizza. Den gode, sprøde, hjemmelavede altså. De der hedder noget med Hawaii, Napoli eller Italiana fra en biks der hedder noget i retning af det her. kan vi nu godt undvære.
Jo simplere ingredienser, desto større krav til råvarer. Så her er der ingen vej udenom friskplukket rosmarin, nye, sprøde kartofler og en fed bøffelmozerella.
Når du nu stabler fyldet ovenpå din pizza, så sørg for at efterlade nogle tomme pladser på bunden. På den måde får dejen et par lommer hvor den kan hæve under bagningen, og du får en luftig pizza.
Adam Price udtalte engang i et af Spise med Price programmerne at man ikke skulle se på pizzaen som en platform, hvorpå man kan fylde hvad som helst på. Der er jeg ikke helt enig, man skal bare have respekt for pizzaen som format.
Der er mange ting der fungerer på en pizza, lige fra det klassiske tomat og mozzarella til parmaskinke og rosmarin, sågar nynordiske varianter med blomkål og røget laks holder. Pointen er bare, at en pizza ikke skal overlæsses. Mådehold må absolut være kodeordet, når der står pizza på menuen. Og så frisk bøffelmozzarella.
Denne pizza består udelukkende af det køleskabet nu havde at tilbyde denne aften og kokkens kreative evner.
Frugtcurd er en engelsk opfindelse og blev og bliver stadig brugt som topping på scones ved den traditionelle afternoon tea. Vi spiser som regel vores scones til morgenmad og derfor fortæres vores curd ligeledes om morgenen.
Den mest kendte af alle curd versioner er den skriggule lemon curd. Andre traditionelle curds er lime, mango, mandarin, passionsfrugt og hindbær. Når man nu er så heldig at være naboer til en enorm forekomst af havtorn, valgte vi at gå nynordisk tilværks og lave en havtorn curd. Og for at lyde bevist højrøvet, så er der en vis tilfredsstillelse ved at plukke bærerne selv, frem for at hive et eller andet underlødigt produkt ned fra supermarkeds hylder og bagefter stå i kø, omgivet af hjælpeløse forældre med skrigende børn.
Herhjemme har vi madkampe, ikke i den traditionelle forstand med “nu kaster jeg mad efter dig, ha ha”, men en kamp der går på hvilke råvarer der er tilladte på matriklen. Jeg er bestemt ikke stor tilhænger af frugt – det har muligvis noget at gøre med min opvækst i et land langt mod nord, hvor ikke engang æbler gror. Især frugt i mad tænder mig af: Frugt for sig og mad for sig (og så skal der nok være én der kloger sig på at tomater sørme også er frugter).
Vegetarer har en særlig evne til at lave proformaretter som selleribøffer, risfrikadeller, sojapølser mm.
Vegetarretter kan være helt igennem fantastiske, men denne higen efter efter at illudere kød er lidt morsom.
Følgende opskrift er fra en græsk kogebog, og går under det danske navn “vegetar moussaka”.
I min verden består moussaka af lammekød, aubergine som dominerende grøntsag og hvid opbagt sovs.
Er du i tvivl, så tjek opskriften ud.
Der er visse kombinationer man på forhånd ved smager rigtigt skidt, f.eks. syltet og røget ansjos i hyldeblomstgele. Det er faktisk en rigtig ret, indtaget på verdens bedste trestjernede restaurant – el Cellar de Can Rocca.
Mayonnaise, estragon, butterdej, grønne asparges og kylling ved man derimod smager fantastisk sammen.
Her kommer den perfekte lille h’orderve til barnedåb af en lille ny sønderjyde. Vagtelæg er små og små babyer er små… do you get it?
En frisk lille hapser med den klassiske kombination agurk og laks. God til at byde gæster velkommen.
