HomeArticles Posted by Imund Mikael Andreassen (Page 20)

Author: Imund Mikael Andreassen

Nostalgi betyder noget i retningen af hjemrejsens smerte (meget løst oversat, hvis ikke helt taget ud af den fri fantasi).
For mange er der en hel del nostalgi forbundet med regnbueisen. Ærligt talt er det nok mere barndommens uskyldighed og frihed der længes efter, end smagen af en is der kun er lavet efter kvalitetskriterierne pris og convenience.

Når du skal lave hjemmelaves regnbueis, handler det mest om at have tålmodighed, lidt udstyr i form af en ismaskine og planlægning. Har du det på plads, skal et hele nok gå.

Som lille purk levede jeg i mange år som vegetar. Det var ikke altid en fornøjelse, især ikke når nu jeg havde fået færøsk skerpikjøt, blodpølse, grind og tørfisk ind med modermælken.
Allerede i en alder af 12 år havde jeg oplevet en større del af det gastronomiske spektrum end damp-barnet Bear Grylls havde i alle sine programmer.

Og hvad har det så at gøre med falafel? Ikke det store ud over moralen om, at man skal udfordre sine smagsløg, også selvom vegetarmad for nogen kan lyde lidt frelst.
Faktisk havde jeg en studiekammerat, der ikke talte til mig en hel dag, efter at jeg spiste en falafel til frokost, da han mente, at man ikke kunne stole på mennesker, der ikke spiste kød.

Det her er en billig, sund og fantastisk velsmagende ret, men det er ikke det bedste. Chili con carne er også en af de retter, det er absolut nemmest gå øko-ninja på.

Hakkekød er nærmest det eneste kød, du kan få økologisk i et supermarked – trist men sandt.
Bønner findes i et stort udvalg og herunder også økologiske. Efter min vurdering er bønner faktisk et af de produkter, hvor prisforskellen på sprøjtet og økologisk er mindst. Dåsetomater er i samme kategori. Og vupti, har vi en ret der er 70-80 % økologisk, vel at mærke uden den store prisforskel.

Gryderetter er den kulinariske verdens lazyboy. Fed, lidt doven, ikke specielt køn men fantastisk lækker at sidde i eller spise – alt efter om det er stolen eller retten vi snakker om.

Hovedrollerne i gryden er vildsvinemørbrad og kålpølser.
Jeg er meget stor fan af kålpøler, faktisk så stor fan, at jeg har en Kålpølse United fodboldtrøje og en duftfrisker til bilen der dufter af kålpølser. Hvis jeg en dag får en søn, skal han hedde Ulrich efter den ene af grundlæggerne af Hanegal, som faktisk sælger økologiske kålpølser….

Denne gryde er en fejring af det vilde svin og kålpølsen.

Det her er bare pisse enkelt og samtidig helt sublimt. Det er en stegt hjertesalat med en rå, røget æggeblomme og lakserogn til.
Inspirationen kommer fra en restaurant, jeg næste ikke tør nævne flere gange på denne blog, men navnet starter med A og slutter på C.
Denne version er bare mere enkel og hjemmegjort.

Det der er så ninja-zen over retten er, at den består af få og enkle ingredienser, som nærmest ikke skal tilberedes. Som modvægt hertil, skal der bruges lidt specialudstyr.

Disse små fine buketter er et fantastisk eksempel på at det ikke kun er madbloggere, der lader sig inspirer af hinanden. Det gælder i høj grad også de professionelle kokke. Af to omgange, inden for relativ kort tid har vi fået serveret en lignende snack på både noma og AOC. Begge gange kom den som en lille mundfrisker a la granité. Server den evt. mellem en forret og en hovedret.

Top