HomeArticles Posted by Imund Mikael Andreassen (Page 19)

Author: Imund Mikael Andreassen

Jeg har ikke den fjerneste ide om, hvorfor blomkål og trøfler fungerer så godt sammen, men det gør det! For ligesom at give min lovprisning af kombinationen lidt kapital, kan jeg oplyse, at bloggens team har fået en pizza fra Gorms og en ret på Kong Hans (da den havde en stjerne) med trøfler og blomkål. Jeg kan derfor heller ikke påstå, at ideen er min, men nedenstående opskrift er i det mindste.

Til pureen gør det intet, at det er en blanding af blomkåls-buketter og stok. Selve blomkålsstokken kan fint spises og er synd at smide ud.

Når nu retten hedder grillet proforma-grillet, er det fordi, jeg benytter mig af en rigtig old school Bo Bech teknik med at forkulle et fed hvidløg i ovnen. Lige inden servering river man lidt hvidløg over, hvilket får retten til at smage grillet.
Du kunne sikkert bare grille din blomkål, men så ville pureen blive brun, frem for den pæne hvide farve.

Jeg magter ikke at skrive mere om, hvornår stenbiderrogn er i sæson, om at rygeosten er den eneste originale danske ost og at kartoffelmos skal have rigeligt smør. Det eneste jeg orker mindre er at læse om det.
Jo jo, det er ikke hver dag at nogen finder på at smide rygeost i en kartoffelmos, men når alt kommer til alt, er der nok alligevel 2.000 mennesker der har prøvet det før mig.
En ting jeg ikke er træt af at skrive og læse om er croutoner. Det er totalt undervurderede. Tænk at noget så fantastisk som croutoner ikke har større anseelse. Åh disse små firkanter af godhed.

Jeg ryger ikke, men jeg elsker at røge mad. Det fedeste i verden er, når nogen ryger sild. Jeg elsker at se nogen smide en sild i munden og tænde den, nam nam siger jeg bare. At røge en sild er en helt anden kulinarisk begivenhed.

Man kan hos nogle fiskehandlere købe røget torskerogn, men jeg har i det her tilfælde røget min rogn selv.
1. fordi en kraftig varmrøgning kan give en noget gennemtrængende røgsmag,
2. fordi jeg gerne ville blære mig lidt med min fine røgpistol.

Radicchio-salaten er salaternes svar på John McClane fra Die Hard. Den kan tåle en masse tæsk, men overlever altid. Det kan man ikke sige om en iceberg, som smager tåbeligt uanset hvad, og hvis man skal fortsætte sammenligningen mere minder om en dansk politiker ( host *Søren Pind* host…)

Jeg tænker denne ret er lidt Fiat Multipla møder en Ellert. To prægtige køretøjer fra hver deres lille hjørne af Europa. Det er det sammen med radiccihioen og stenbiderrognen – Italien og Danmark i et smukt ægteskab.

For ikke så lang tid siden var vi ude og spise på en restaurant, der ligger nede i en kælder, men ikke hedder Kong Hans. Der fik vi en ufattelig lækker og simpel jomfruhummertatar. Det bedste ved simpel mad er ikke, at det fremstår ærligt i al sin enkelthed, men at det er muligt for almindelige dødelige, at lave mad der rent faktisk ligner.

Det siger sig selv, at man skal have fingrene i en hysterisk frisk jomfruhummer, med mindre man har et dødsønsker.
I det tilfælde må den gerne være halvgammel. Tataren er pimpet med lidt meget små rødbede- og løgkarseskud. Du skal nok dyrke dine rødbedeskud selv eller en tur i Torvehallerne, mens du helt sikkert skal en tur i skov, eng eller mark for at finde løgkarse. Hvis du ikke kan finde rødbede eller løgkarseskud, kan du ikke lave retten… Med mindre du erstatter alt det fancy ukrudt med dild.

Sjovt nok er de små kuvertbrød, en af de bedste ting ved at gå ud og spise på nogle af de bedste spisesteder i landet. Det er altid en fornøjelse at opleve at brødet ikke bare er overflødigt fyld, men noget som tages seriøst og bla bla bla…

Okay…Helt ærligt er det sgu lidt svært at sige eller skrive ret meget intelligent om brød. Bare sørg for at bage det selv og brug økologisk mel, og så skulle den være hjemme.

En måde at peppe det ydmyge brød op på er ved at lave hjemmelavet smør. Til de her brød valgte jeg at salte smørret med kombutang. En helt unik opfindelse fra min side… troede jeg, indtil jeg lavede en lille googlesøgning.

Nostalgi betyder noget i retningen af hjemrejsens smerte (meget løst oversat, hvis ikke helt taget ud af den fri fantasi).
For mange er der en hel del nostalgi forbundet med regnbueisen. Ærligt talt er det nok mere barndommens uskyldighed og frihed der længes efter, end smagen af en is der kun er lavet efter kvalitetskriterierne pris og convenience.

Når du skal lave hjemmelaves regnbueis, handler det mest om at have tålmodighed, lidt udstyr i form af en ismaskine og planlægning. Har du det på plads, skal et hele nok gå.

Som lille purk levede jeg i mange år som vegetar. Det var ikke altid en fornøjelse, især ikke når nu jeg havde fået færøsk skerpikjøt, blodpølse, grind og tørfisk ind med modermælken.
Allerede i en alder af 12 år havde jeg oplevet en større del af det gastronomiske spektrum end damp-barnet Bear Grylls havde i alle sine programmer.

Og hvad har det så at gøre med falafel? Ikke det store ud over moralen om, at man skal udfordre sine smagsløg, også selvom vegetarmad for nogen kan lyde lidt frelst.
Faktisk havde jeg en studiekammerat, der ikke talte til mig en hel dag, efter at jeg spiste en falafel til frokost, da han mente, at man ikke kunne stole på mennesker, der ikke spiste kød.

Top