HomeArticles Posted by Imund Mikael Andreassen (Page 19)

Author: Imund Mikael Andreassen

Amager er kendt for mange uheldige ting, bl.a. en type tatovering der forefindes på 2/3 af de onde mødre og andre uheldige elementer. På den anden side har Amager verdens bedste bryggeri, verdens bedste isbod og har en kulinarisk historie, der dækker over Amagergryde, Amagerkoteletten og Amagermaden. (ikke at forveksle med Amagermanden).

Sidstnævnte har Noma lavet en version af, som ikke bare er god, men legendarisk. Den består af en overdel af papirtyndt ristet rugbrød og en underdel af sprødstegt kyllingeskind med rygeost og stenbiderrogn (eller vel egentligt løjrom) som fyld.
Deres version er naturligvis  knivskarp skåret, således at både kyllingeskindet og rugbrød er rektangler der måler 3×10 cm.

Rugbrødet er nemt nok at skære til, men kyllingeskindet magtede jeg ikke at få til at rette ind, så derfor er min version dekoreret med små stykker kyllingeskind og derfor teknisk set ikke en amagermad. Men fuck det, det smager godt. Det her er faktisk det ondeste stykke smørrebrød man overhovedet kan få!

Det er nok ikke alle der er klar over det, men røgede og syltede vagtelæg er en totalt klassisk ret. Da vi i 2008(ish..) var på noma første gang, fik vi røgede og syltede vagtelæg serveret i et stort porcelænsæg. Har man været på Noma, vil kan helt sikkert vide, hvad jeg skriver om. Sidst vi var på Noma, serverede de stadig æggene som en del af de små hor d’oeuvres og tak for det.

Pssst! Er alle med på, at vi har været på Noma nogle gange??? Godt, så kan vi gå videre!

Æggene er helt vildt sjove at spise. Konsistensen minder meget om en sfære (a la el Bulli). Det er fordi, at det det kun er hviden i de små vagtelæg, der er tilberedt, mens blommen stadig er helt flydende. Men fordi et vagtelægs anatomi er således at blommen er relativt stor ift. hviden, får man den sjove effekt. At der så er tilsat røg, er kun et plus for smagen. Lidt røg er altid godt.

Jeg har ikke den fjerneste ide om, hvorfor blomkål og trøfler fungerer så godt sammen, men det gør det! For ligesom at give min lovprisning af kombinationen lidt kapital, kan jeg oplyse, at bloggens team har fået en pizza fra Gorms og en ret på Kong Hans (da den havde en stjerne) med trøfler og blomkål. Jeg kan derfor heller ikke påstå, at ideen er min, men nedenstående opskrift er i det mindste.

Til pureen gør det intet, at det er en blanding af blomkåls-buketter og stok. Selve blomkålsstokken kan fint spises og er synd at smide ud.

Når nu retten hedder grillet proforma-grillet, er det fordi, jeg benytter mig af en rigtig old school Bo Bech teknik med at forkulle et fed hvidløg i ovnen. Lige inden servering river man lidt hvidløg over, hvilket får retten til at smage grillet.
Du kunne sikkert bare grille din blomkål, men så ville pureen blive brun, frem for den pæne hvide farve.

Jeg magter ikke at skrive mere om, hvornår stenbiderrogn er i sæson, om at rygeosten er den eneste originale danske ost og at kartoffelmos skal have rigeligt smør. Det eneste jeg orker mindre er at læse om det.
Jo jo, det er ikke hver dag at nogen finder på at smide rygeost i en kartoffelmos, men når alt kommer til alt, er der nok alligevel 2.000 mennesker der har prøvet det før mig.
En ting jeg ikke er træt af at skrive og læse om er croutoner. Det er totalt undervurderede. Tænk at noget så fantastisk som croutoner ikke har større anseelse. Åh disse små firkanter af godhed.

Jeg ryger ikke, men jeg elsker at røge mad. Det fedeste i verden er, når nogen ryger sild. Jeg elsker at se nogen smide en sild i munden og tænde den, nam nam siger jeg bare. At røge en sild er en helt anden kulinarisk begivenhed.

Man kan hos nogle fiskehandlere købe røget torskerogn, men jeg har i det her tilfælde røget min rogn selv.
1. fordi en kraftig varmrøgning kan give en noget gennemtrængende røgsmag,
2. fordi jeg gerne ville blære mig lidt med min fine røgpistol.

Radicchio-salaten er salaternes svar på John McClane fra Die Hard. Den kan tåle en masse tæsk, men overlever altid. Det kan man ikke sige om en iceberg, som smager tåbeligt uanset hvad, og hvis man skal fortsætte sammenligningen mere minder om en dansk politiker ( host *Søren Pind* host…)

Jeg tænker denne ret er lidt Fiat Multipla møder en Ellert. To prægtige køretøjer fra hver deres lille hjørne af Europa. Det er det sammen med radiccihioen og stenbiderrognen – Italien og Danmark i et smukt ægteskab.

For ikke så lang tid siden var vi ude og spise på en restaurant, der ligger nede i en kælder, men ikke hedder Kong Hans. Der fik vi en ufattelig lækker og simpel jomfruhummertatar. Det bedste ved simpel mad er ikke, at det fremstår ærligt i al sin enkelthed, men at det er muligt for almindelige dødelige, at lave mad der rent faktisk ligner.

Det siger sig selv, at man skal have fingrene i en hysterisk frisk jomfruhummer, med mindre man har et dødsønsker.
I det tilfælde må den gerne være halvgammel. Tataren er pimpet med lidt meget små rødbede- og løgkarseskud. Du skal nok dyrke dine rødbedeskud selv eller en tur i Torvehallerne, mens du helt sikkert skal en tur i skov, eng eller mark for at finde løgkarse. Hvis du ikke kan finde rødbede eller løgkarseskud, kan du ikke lave retten… Med mindre du erstatter alt det fancy ukrudt med dild.

Sjovt nok er de små kuvertbrød, en af de bedste ting ved at gå ud og spise på nogle af de bedste spisesteder i landet. Det er altid en fornøjelse at opleve at brødet ikke bare er overflødigt fyld, men noget som tages seriøst og bla bla bla…

Okay…Helt ærligt er det sgu lidt svært at sige eller skrive ret meget intelligent om brød. Bare sørg for at bage det selv og brug økologisk mel, og så skulle den være hjemme.

En måde at peppe det ydmyge brød op på er ved at lave hjemmelavet smør. Til de her brød valgte jeg at salte smørret med kombutang. En helt unik opfindelse fra min side… troede jeg, indtil jeg lavede en lille googlesøgning.

Top