HomeArticles Posted by Imund Mikael Andreassen (Page 18)

Author: Imund Mikael Andreassen

Buffalo er den næststørste by i delstaten New York og har nogenlunde samme indbyggertal som Århus – sorry,  Aarhus.
Som navnet “Buffalo hot wings” afslører, er opskriften fra Buffalo. Som med tusinder af andre retter og gadekryds, kender man ikke ophavet.

Vingerne er oprindeligt friturestegt, men de kan også grilles eller kommes i ovnen. Jeg smider dem gerne i ovnen, da det er meget sundere… eller fordi jeg havde glemt at købe olie til “tøsen”.

Den originale opskrift indeholder ikke uvæsentlige mængder af et halvfabrika kaldet Frank’s RedHot Hot Sauce.
Nu er jeg ikke vild med amerikanske færdigprodukter (mest fordi jeg ikke har nogen ide om, hvor jeg skulle skaffe Frank’s sovs). Jeg kan meget bedre lide Thailandske convenience produkter, her i form af Sriracha chili sauce (fordi det stod i køleskabet = convenience).

Det, der er essensen af Buffalo hot wings, er sovsen. Den indeholder den føromtalte hot sauce, ekstra krydderier og smør. Når nu Aarhus, som er blevet så international, at den ikke kan hedde Århus, er på størrelse med Buffalo, skulle man måske lave en opskrift med det meget internationale navn: “Aarhus´varme vinger” – Lørdagskylling i en sovs af sovsekulør og Kærgården Steg & Bag, som ifølge Femina smager totalt meget af smør.

Det er ikke ofte, at jeg laver husmodertips til travle børnefamilier, men denne gang gør jeg en undtagelse. Efter at have læst en del af (kunne ikke holde mere ud) Anne Marie Lykkegaards klynk i et debatindlæg i Politiken med titlen Hjælp os børnefamilier, inden vi segner af stress, besluttede jeg at være konstruktiv og give en hjælpende hånd.

Madlavning er ofte det der stresser i de små kernefamilier, så udfordringen er, at lave mad der på den ene side er hurtigt at lave og samtidig er sundt (så de andre speltmødre ikke kigger skævt til én). Mit svar på en opskrift der lever op til begge krav er det min mor serverede mig, da jeg var en lille purk: tørfisk og spik (saltet hvalspæk).

Ud over at være sundt og hurtigt, er det også nordisk (moderne) og proteinrigt (mandfolkemad), hvilket er ideelt, hvis man har en lille søn, der ikke skal vokse på mælkesnitter og blive en hyperaktiv svækling. Det er en ret, man kun spiser med en skarp lommekniv. Når børnene skal jonglerer med en meget skarp lommekniv og varme kartofler, lære de hurtigt at få styr på motorikken, hvilket ellers er et problem for mange børn i dag.

Hvis du mod al forventning, har svært ved at finde spik, kan du bruge smør i stedet. Lad være med at lave retten, hvis du ikke kan finde rigtigt tørfisk, men kun de små tørre fisk, der står ved siden af kødbenene i supermarkedet. Hvis du vil give retten et yderligere pift, så kan du også serverer lidt tørret grindekød til.

Hvis du er en trofast følger af bloggen (hej mor), så har du nok opdaget at den ikke har været opdateret i et par dage. Det er fordi vi (din søn og svigerdatter) har været en tur på Færøerne.

Det interessante ved færøsk gastronomi er, at det er et køkken der er opstået på baggrund af trange kår. Klimaet tillod kun dyrkning af kålrabi og meget senere kartofler og rabarber. Derfor har man tidligere på Færøerne været afhængig af fiskeri, hvalfangst, fugle og får. Konservering af disse fødevarer i form af fermentering og tørring, har været middel til overlevelse.

Færøerne byder på rigtigt mange kulinariske udfordringer, men der er visse ting man er nødt til at have smagt og hente med hjem som gastronomisk souvenir.
Her er et udpluk af de mest essentielle.

Margherita er pizzaernes dronning. Kan du den, kan du fylde på og lave alle de andre Pizzaer. Så vidt jeg husker, blev pizza Margherita opfundet af en pizzabager i Napoli i 1889. Dronning Margherita og hendes mand Kong Umberto I af Italien, havde svært ved at få etableret sig opbagning til magten i Italien.

Derfor tog parret på charmetur , bl.a. til Napoli. I Napoli var det sådan pizzaen var en fattigmandsspise, som ingen ordentlige mennesker ville røre. Primært fordi der gik en myte om at man blev syg af at spise pizza. Det er rigtig at der var mange i Napolis fattige kvarterer der blev syge, men det var ikke pizzaens skyld, men pga. dårlig hygiejne.

For at vinde de fattiges gunst i Napoli bestilte Dronning Margherita tre pizzaer fra en kendt pizzabager. Den pizza hun bedst kunne lide, var med tomat, mozzarella og basilikum og fik navnet pizza Margherita.

Jeg har for nyligt købt et grill tilbehør ved navn Kettlepizza. Det ændre en simpel Weber grill til en fuldvoksen pizzaovn. Det eneste man skal bruge er lidt grillkul og noget brænde.

Men brænde er ikke sådan til at skaffe i små mængder, så derfor var jeg nødsaget til at ringe til min livline, som i det her tilfælde var min gode ven Troels. Han er den heldige indehaver af en brændeovn og derfor også flere kubikmeter brænde. Tak til Troels for hjælpen til it lille pizzaprojekt (jeg betaler altid i naturalier, her i to stk. hjemmebryggede lakridsstout).

Jeg elsker nouvelle cuisine og haute cuisine, jeg har uendeligt meget respekt for hvad Meyer og Redzepi har gjort for for dansk gastronomi med det nynordiske køkken. Jeg har efterhånden spist mig (sammen med Louise) igennem 19 michelinstjerner, men den udmyge fattigmandsspise; pizzaen er absolut det, jeg vier mest opmærksomhed (bort set fra Louise, selvfølgelig). Både fordi jeg elsker pizza og fordi en pizza ikke bare er en pizza, men kræver omsorg og nøjagtighed.

At lave den perfekte pizza er næsten ren zen (og ninja). Jeg har løbende eksperimenteret med over og undervarme i ovnen, lavet deeppan pizza i en tarte tatin-pande, købt bagesten og nyeste skud på stammen er en kettlepizza importeret fra USA, som jeg er i fuld gang med at modificerer. De to vigtigste elementer ved en pizza er bunden og bagningen.

Det her er mit bud på den perfekte pizza dej – dog har jeg et mere kontroversielt bud på den perfekte pizzadej, som jeg indtil videre holder for mig selv. Opskriften er til fire pizzaer – og her taler ikke om store firkantede bradepande pizzaer!

Når jeg er udenfor i længere tid, f.eks. på fisketur og det sner eller regner, så drømmer jeg kun om én ting, og det er at komme hjem til en varm omgang Dublin coddle. Faktisk er jeg så vild med min Dublin coddle, at jeg af og til i feburer måned lufter hund kun iført shorts, for derefter at komme hjem og nyde følelsen af, hvordan en gang varm Dublin coddle luner.
Jo jo, nogle af naboerne kigger lidt, når man kommer traskende, men man må lide for gastronomien. Det er noget med at skabe en autencitet omkring måltidet. Vi kan vist alle sammen blive enige om, at en pizza smager bedre i Napoli end den gør på et kollegieværelse i Danmark, ikke pga. GPS-koordinaterne men fordi stemningen er anderledes.
På samme måde er det en stemning af at have mærket elementernes rasen (nede ved put ‘n’ take-søen) og ens fysik presset til det yderste (af at åbne en dåseøl med kolde fingre), der gør en Dublin coddle så god og lunende.

Nok snik-snak – her er en virkelig god opskrift:

Det er april og det er ramsløgtid. Der er intet som der signalerer forår, som at hørme ud af munden af ramsløg. Hvis du ikke har smagt ramsløg før, så giver navnet en god indikation. Et alternativt, men ligeså korrekt navn er stinkløg.

Ramsløg smager fantastisk og er virkeligt med til at give det ny nordiske køkken lidt kant, men hvad bedre er, at ramsløg er gratis. Ligesom med så meget andet ukrudt, så er ramsløg ikke til at holde tilbage, når den først er der.

De ramsløg der er i opskriften her, er plukket i Kongelunden på Amager. Hvis man går 200 meter ned fra parkeringspladsen, drejer til højre, over bag den rådne træstamme mellem de tre birketræer, der danner en ligebenet trekant og så lige rundt om en hybenbusk, så står du i ramsløg til knæene – Så Thomas, det er bare at gå på jagt og du får ikke mere ud af mig (Thomas fra madetmere.dk, vil meget gerne på ramsløg-jagt).

I køleskabet herhjemme står der en lidt miserabelt udseende plastikbeholder. Inde i den er der en klump, der engang havde status af viril surdej, men er nu så godt som død.
Det er ikke den første surdej, der har lidt denne grufulde skæbne. Der tegner sig derimod et billede af en række mord, der får Ted Bundy til at ligne en harmløs søndagsskoleelev med bøjle.

Jeg er simpelthen for doven og uambitiøs til at holde liv i min lille samling af lactobacillus. Lactobacillus er i øvrigt fællesnævneren for hhv. surdej, A38 og det der på pænt dansk hedder kroppens naturlige tarmflora – nam nam.

Alternativ kan man selvfølgeligt bruge helt almindeligt bagegær, men af uvisse grunde ender gæren altid med blive fossileret. Det må være noget med luftfugtigheden i mit køleskab. En anden forklaring er, at man bruge 20 g. til et brød, lader de sidste 30 g. blive i køleskabet. Jeg køber ind i vished om, at jeg har gær der hjemme, men men men… det var 3 uger siden sidst.

Top