HomeArticles Posted by Imund Mikael Andreassen (Page 17)

Author: Imund Mikael Andreassen

Kimchi er sauerkraut på koreansk og en slags ninjamad.

tnmt

Ud over at være ninjamad er der er også en masse sundhedfremmende bla bla ved at spise kimchi. I opskriften er der brugt kinakål, men kimchi kan lavet af alt muligt og variere fra årstid til årstid.

Det der gør en ellers røvsyg kinakål lidt spændende er fermentering. Det fermenterede består i en mælkesyregæring. Den kommer mere eller mindre af sig selv, men jeg gav opskriften lidt uortodoks EPO, i form af en sjat hjemmelavet lambic-øl. Det er en mælgesyregæret belgisk øltype. Jeg har selv brugt en Brettanomyces Bruxellensis, men man kan sagtens lade tilfældighederne råde…

Det er helt traditionelt at bruge noget chilihejs fra Korea ved navn gochugaru, med jeg benyttede mig af dameblads-husmor-tricket og købte noget færdiglavet kimchi-pasta med en sand overflod af E-numre fra Den Kinesiske Købmand.

Kimchi kan du bruge i alt fra klassiske korianske nudelretter, til hot dogs, burgere og omeletter. Du kan også spise det rå fra glasset, hvis du har tømmermænd.

Vi har en lille urban have, som vi passer og plejer efter bedste evne. Noget af det første der ryger i jorden er radiser, da de altid er en succes. Jeg er sikker på, at selv den ondeste havenisse ville kunne gro radiser, om han så støbte frøene i beton.
Det eneste problem er, at der er en øvre grænse for de gastronomiske akrobatspring man kan lave med denne korsblomstrod. I rå version er der mange anvendelser; i salater og på smørrebrød. Det er værre, når de muligheder er udtømte. Her er en tilberedning, hvor er de bagt i ovnen. Senere kommer en fermenteret udgave og en på grill…

Salaten er i øvrigt en versionering af denne ret, men jeg er sikker på, at selv historiens største maler, Salvador Dali også lod sig inspirere her og der. Han er i øvrigt citeret for at sige;

“Der findes to lykketræf for en kunstner. 1. at være spanier, 2. at hedde Salvador Dali” – More is more.

Uanset hvor stor respekt man kan have for det nynordiske køkken, noma og alle de andre kopier, så er anretningerne ofte noget feminine i udtrykket. Myrer, levende rejer og smelt i en æbleskiver er jeg helt med på, men så der er alt andet lige en overvægt at små sarte urter, nøjsomme blomster og andet pynt, der er lige så sirligt anrettet som neglene på en nyrig russers kone.

Jeg kan næsten ikke udstå flere blomster i min mad, jeg vil ikke have pastelfarvede bær på min tallerken og jeg vil slet ikke have flere stribede rødbeder, som ikke engang smager af bolsjer! Kom nu ind i kampen og lav noget mad der afspejler norden og ikke en variation af et my little pony univers.

Så står jeg en tirsdag aften og laver rimmet laks. Den kører mere eller mindre på autopilot. Sæsonen gør det lidt svært at begrænse sig med sit store udbud af råvarer. Der kommer lidt på her og lidt tilbehør der… Og hvad er det så jeg ender ud med? En ret der er så girly, at selv bronies vil finde den en smule over the top – noma fucker med min hjerne.

Snapsen, som bruges til rimningen, er den eneste formildende omstændighed – og så alligevel… Nogen har sgu også puttet blomster i den (kvan). Det er en færøsk snaps med det meget poetiske navn Lívsins vatn. Det er bare som om alt lyder smukkere på færøsk. Hvis du ikke lige har en flaske Lívsins vatn stående, så brug en anden snaps, men hold dig fre en Rød Aalborg eller anden snaps med kommen.

Start i god tid med rimningen, da det tager 24 timer. Jeg har selv lavet brombærpulver, ved at male tørrede brombær til pulver i en kasseret kaffemølle.

Nu venter jeg bare spændt på at bronie-bladet ringer og spørger om de ikke må bruge min opskrift i juli nummeret…

Flankesteak er én af de ret billige udskæringer, men den egner sig rigtig godt til grillesæsonen, fordi den er hurtig at tilberede og det lange, tynde stykke kød tager godt imod smag fra marinader. Du kan faktisk grille den som den er, men marinaden giver både en god smag og gør kødet endnu mere mørt. Start i god tid – dagen før – til gengæld er der serveret på ingen tid, når det gælder.
Kødet har lidt grove fibre, så du skal huske at skære på tværs af fibrene. Det giver faktisk selv, når du først har den på skærebrættet.

For nyligt dage siden, lavede jeg en guide til hvordan man kan gøre alt mad til irsk, ved at føje stout til ingredienslisten. I dag vil jeg lave en guide til hvordan du kan lave alt mad, i en nynordisk fortolkning:
1. Du skal bare røge noget
2. Tilføj ramsløg

Så er der nogen der tænker “ha ha… funny guy”. Men jeg mener det! Giv det en tur i skorstenen, samt et skud ukrudt og det får to stjerner i dækguiden og noget kildevand udnævner dig til verdens bedste restaurant.

Her kommer så en opskrift på nynordiske artiskokker der er røgede (jf. punkt 1) og serveret med ramsløgsmør (jf. punkt 2).

Hvis du vil være rigtig med på noderne, skal du også fermenterer noget og tilføje et par insekter. Men den opskrift må du vente med til senere.

Buffalo er den næststørste by i delstaten New York og har nogenlunde samme indbyggertal som Århus – sorry,  Aarhus.
Som navnet “Buffalo hot wings” afslører, er opskriften fra Buffalo. Som med tusinder af andre retter og gadekryds, kender man ikke ophavet.

Vingerne er oprindeligt friturestegt, men de kan også grilles eller kommes i ovnen. Jeg smider dem gerne i ovnen, da det er meget sundere… eller fordi jeg havde glemt at købe olie til “tøsen”.

Den originale opskrift indeholder ikke uvæsentlige mængder af et halvfabrika kaldet Frank’s RedHot Hot Sauce.
Nu er jeg ikke vild med amerikanske færdigprodukter (mest fordi jeg ikke har nogen ide om, hvor jeg skulle skaffe Frank’s sovs). Jeg kan meget bedre lide Thailandske convenience produkter, her i form af Sriracha chili sauce (fordi det stod i køleskabet = convenience).

Det, der er essensen af Buffalo hot wings, er sovsen. Den indeholder den føromtalte hot sauce, ekstra krydderier og smør. Når nu Aarhus, som er blevet så international, at den ikke kan hedde Århus, er på størrelse med Buffalo, skulle man måske lave en opskrift med det meget internationale navn: “Aarhus´varme vinger” – Lørdagskylling i en sovs af sovsekulør og Kærgården Steg & Bag, som ifølge Femina smager totalt meget af smør.

Det er ikke ofte, at jeg laver husmodertips til travle børnefamilier, men denne gang gør jeg en undtagelse. Efter at have læst en del af (kunne ikke holde mere ud) Anne Marie Lykkegaards klynk i et debatindlæg i Politiken med titlen Hjælp os børnefamilier, inden vi segner af stress, besluttede jeg at være konstruktiv og give en hjælpende hånd.

Madlavning er ofte det der stresser i de små kernefamilier, så udfordringen er, at lave mad der på den ene side er hurtigt at lave og samtidig er sundt (så de andre speltmødre ikke kigger skævt til én). Mit svar på en opskrift der lever op til begge krav er det min mor serverede mig, da jeg var en lille purk: tørfisk og spik (saltet hvalspæk).

Ud over at være sundt og hurtigt, er det også nordisk (moderne) og proteinrigt (mandfolkemad), hvilket er ideelt, hvis man har en lille søn, der ikke skal vokse på mælkesnitter og blive en hyperaktiv svækling. Det er en ret, man kun spiser med en skarp lommekniv. Når børnene skal jonglerer med en meget skarp lommekniv og varme kartofler, lære de hurtigt at få styr på motorikken, hvilket ellers er et problem for mange børn i dag.

Hvis du mod al forventning, har svært ved at finde spik, kan du bruge smør i stedet. Lad være med at lave retten, hvis du ikke kan finde rigtigt tørfisk, men kun de små tørre fisk, der står ved siden af kødbenene i supermarkedet. Hvis du vil give retten et yderligere pift, så kan du også serverer lidt tørret grindekød til.

Hvis du er en trofast følger af bloggen (hej mor), så har du nok opdaget at den ikke har været opdateret i et par dage. Det er fordi vi (din søn og svigerdatter) har været en tur på Færøerne.

Det interessante ved færøsk gastronomi er, at det er et køkken der er opstået på baggrund af trange kår. Klimaet tillod kun dyrkning af kålrabi og meget senere kartofler og rabarber. Derfor har man tidligere på Færøerne været afhængig af fiskeri, hvalfangst, fugle og får. Konservering af disse fødevarer i form af fermentering og tørring, har været middel til overlevelse.

Færøerne byder på rigtigt mange kulinariske udfordringer, men der er visse ting man er nødt til at have smagt og hente med hjem som gastronomisk souvenir.
Her er et udpluk af de mest essentielle.

Top