HomeArticles Posted by Imund Mikael Andreassen (Page 13)

Author: Imund Mikael Andreassen

To af mine favorit-råvarer i hele verden er fasaner og kålpølser. Jeg ville til enhver tid vælge fasan over kylling og kålpøler over alle andre pølser (ok, bortset fra blodpølse).
Der er noget urfugl over smagen af fasan, hvor en gennemsnitlig mishandlet høne mest smager af flyttekasse og det fiskeaffald, den lever af. Uha ja, det er derfor, kyllinger er fulde af omega 3. Det her er efterårsmad, når det er bedst. Og fra i dag, må du skyde hanerne.

Uanset hvad så er hænger madblogs fast i feminismens fedtede greb med kager, LCHF-kure og småbørnemad som spydspidsen. Men der er få mænd derude, der kæmper imod og tilbyder et alternativ til råhvidfacismen. Det er ikke mig, for jeg laver pink cheesecake.

Hvis du vil læse blogs uden skønne og syndige kanelsnegcitronmarengsgiffelroulader og grønnemils-lange beskrivelser af sygdomme og/eller weekendture med veninderne til Lalandia med trollingerne, så star her.

Boeuf bourguignon er et hit som vinterret, som ikke har opnået klassikerstatus for ingenting. Den billige oksekøds-udskæring bliver smørmør, og det er en af de retter, hvor det er helt legalt at lave en stor portion og fryse ned (husk at skrive på, hvad der er i, for brunt snask i en frostpose er meget svært at genkende). Så er det nemlig top nemt at få fransk mama-mad på en røvsyg tirsdag.

Rødvinen der skal i skal helst være fra Bourgogne, hvor retten også stammer fra, hvilket sandsynliggør, at der oprindeligt har været hældt afgiftsfri hjemmelavet bourgognevin i, i modsætning til os afgiftsplagede danskere. Du skal være velkommen til at hælde enhver drikkelig rødvin efter eget valg i gryden, men god takt og tone ville være at vælge en vin fra Bourgogne.

Opskriften findes også i Escoffiers, hvor fremgangsmåden er en lidt anden og gulerødder er en by i Ukraine (vi boykotter Rusland).
Her navngives den kombination af champignon, bacon og glaserede perleløg, der skal i retten til sidst “garniture à la Bourguignonne”.

Tartelet… Tyg lige på den… Tartelet. Det dufter og smager af forsamlingshus og vådt bølgepap. Det her indlæg handler overhovedet ikke om tarteletter, men definitionen af en tartelet er en lille åben tærte, mens en stor lav tærte på engelsk hedder en tart. En høj tærte med høj kant og evt. låg kaldes en pie.

Så ved du det. Faktisk er tærten en 4500 år gammel opfindelse, som egypterne lavede med havremel, figner og honning. Herefter var det grækerne, der tog over og lavede den tærtedej, vi kender i dag. Romerne huggede opskriften, og det var også de selvsamme imperialistiske sataner, der tog tærten med til England.

I middelalderen blev tærtedejen kaldt coffin (kiste eller kurv) og kunne som sådan ikke spises, da den var tyk og hård, men blev brug som en form for gryde. Dog var dejen ikke mere uspiselig end at tjenestefolk og fattige fik den serveret. Det skulle bare en lille opblødning til… Nam nam.

I dag er definitionen af en tærte rimelig bred, den kan være salt eller sød, høj eller lav, være uden og med låg, være lavet med mørdej eller butterdej. En tærte kan sågar være fyld i et dybt fad med et dejlåg. På den måde er tærten gastronomiens svar på De Radikale – et symbol på uhæmmet tolerance.

Åh ja, denne tærte blev til, da jeg lod mig inspirere af en stout øl jeg havde til overs fra en druktur, en rib eye fra dagen før, som nogen havde gemt bag den halvsure sødmælk, noget butterdej der var på ferie i fryseren og nogle af årstiden friske grøntsager…

Det her er en suppe af irsk oprindelse. Efter sigende skulle den stamme helt tilbage fra druidernes tid, men jeg synes nu at muskatnød lugter lidt af middelalder. Hvis du vil læse mere, kan du besøge denne side. Det er også her fra at jeg har “lånt” store dele af opskriften.

Uanset hvad, så er det en herregod suppe på grå og regnvåde sensommerdage, fugtige martsdage og ved generel forkølelse, evt. i kombination med lidt influenza.

Det sære navn Brotchán Roy er gælisk og betyde noget i retning af “kongesuppe”.

I de opskrifter jeg har set på det der på godt engelsk hedder “leek and oat broth”, som denne suppe også kaldes, skal der bruges “pinhead” havre. Pinhead betyder bare knækket. Jeg kunne ikke finde knækket havre og måtte derfor ty til havregryn. Men jeg skal helt sikkert lave suppen igen, når jeg får fat i knækket havre.

Cheesecake er så hamrende let at lave, at selv en kage-dumass som mig kan lave den. Dog er det lykkedes mig at fejle med en cheesecake før. Det kan have noget at gøre med at (lave) kage sige mig ligeså lidt som at samle regndråber op med en pincet.
Hvorfor så en pink kage? Det kan jeg ikke tage ansvar for. Jeg havde lyst til kage og har rødbeder i haven.

Her er et lille udpluk af begivenheder der går godt med rødbede-cheesecake:

Hello Kitty maraton – party on!
Spongebob-hello-kitty-gif-2015

Te med veninderne – er du også på 5:2…?
tea-cup-o

Barsel – små glimt af hverdagslykke!
Possessed_Cub

Det her er en meget sund suppe og også cheapass-ugens svageste ret.
Den er fedtfattig, low-carb og fuld af gode grøntsager, men er ikke en hamrende interessant ret. Det er nok mere kost end mad. Det positive er, at der er kost til mere end to personer. Det kan have noget at gøre med, at det ikke er noget man tager to portioner af… En anbefaling er at spise flutes med masser af smør eller olivenolie til.
Skulle jeg vælge om, ville jeg nok have lavet et cremet sellerisuppe af fonden, og lavet en sprødt kål/kyllinge-hejs som topping. Nu er det her en uge, der står i eksperimenternes tegn, og man man ikke lave en omelet uden at knække et æg, vove noget uden at vinde eller do or do not, there is not try (Master Yoda)…

Dhal er grundkost i Indien. Dels fordi det er billig, sundt og vegetarisk, men også fordi det smager ganske hæderligt. Indrømmet, jeg ville hellere sætte tænderne i en grillet cotes de boeuf. Når det så er skrevet, har pengepungen, CO2 niveauet, koen og vægten godt af, at man en engang imellem tager et vegetarmåltid af den billige slags.
Denne uge kører vi lavbudget-kost på bloggen, hvor vi spiser low-carb, dyrevenlig mad for under 150 kroner om ugen. Vi kalder det “cheapass”.

Denne opskrift er på en meget basal, version som i sig selv er ganske god, men sagtens kan piftes op af ingefær, spidskommen, tørret og frisk koriander, samt mere chili. Det er helt op til dig selv, din ugebudget og hvad du har stående på hylderne.

Top