HomeArticles Posted by Imund Mikael Andreassen (Page 12)

Author: Imund Mikael Andreassen

Uanset hvordan man ser på det, og med hvilke øjne man ser med, så er der stor forskel på madblogs og madbloggere. Min absolutte favorit er Thomas madetmere.dk. Se blandt andet hans opskrift på dekonstrueret paella eller paté de Champagne (som jeg er lidt træt af at han fik lavet før mig).
Helt generelt er Thomas en ørn i køkkenet, en helt igennem fin fyr og en alle tiders fiskekammerat. Her er et lille udpluk af det man bliver udsat for ved at kende manden bag madetmere.dk.

Efteråret er over os, og det er tid til gryderetter. Det skal dog ikke forhindre nogen i at lave en lille frisk tomatsalat på laksefarvede tomater, det er en smagssag!
Der er bare noget komfortabelt over et spise en varm gryde et-eller-andet i stearinlysetsskær, mens rygerne står ude på deres altaner i regnvejr og blæst iført dunjakker og pulser på cancerpinden.

Problemet er bare, at man har været igennem Coq au Vin, boeuf bourguignon og Daube, så skal der noget nyt til, når man nu er en frisk madlavningstype. Et dyk ned et Auguste Escoffiers Store Kogebog, og op kom Navarin; en lamme/bede gryde.

Historien er noget med en rig familie ved navn Stroganoff/Stroganov i Rusland, en fransk kok og et monopol i Sibirien. Den oprindelige Stroganoff skulle laves med sennep, oksefond og lidt creme fraiche. Det med tomat og garniture á la Bourguignonne (glaserede perleløg, bacon og champignon) er kommet til senere.

Den klassiske stroganoff er lavet på oksemørbrad, og er en fast del af repertoiret hos os og mange mange, mange andre med en svaghed for det gastronmiske.
Der er dog åbenbart en del uenighed om, hvad tilbehøret består i. I USA skulle det efter sigende være vældigt populært med pasta til, stærkt efterfulgt af ris. Det er lidt som at smide noget, der ligner traktordæk på en ellers fin pickup og prøve at lave et stunt jump over svigermors harvemøbler og en motorblok fra en gammel dieselfærge – det kommer aldrig til at fungere.

For ikke mange dage siden var vi en tur på Manfreds. Faktisk har vi været på lidt af en Christian Puglisi tour de chambre, eller hvad man nu kan kalde det, når man inden for et overskueligt tidsrum har besøgt hhv. Relæ og Mandfreds.

På Manfreds er konceptet simpelt: Der er en 7 retters menu til 250 kr, det meste af maden er øko og grøntsagsbaseret, de små serveringer deler man ved bordet, og forvent ikke at blive eskorteret på toilettet af tjeneren. Det er muligt at få en “vinmenu” med tre glas til 250 kr., men vi havde noget af fejre og gik derfor efter nogle bobler (Casebianche, La Matta). Generelt skal man være glad for at opholde sig tæt på andre mennesker, da pladsen er så trang, at Bulgariske livstidsfanger vil opleve stedes som klaustrofobisk. Det ændrer dog ikke på, at maden er gennemført spiseværdig, og stemningen er i verdensklasse.

Den første ret, vi fik, var dampet porrer og noget mayonnaise-hejs. Oven på porrerne var det noget knasende noget og porreaske. Super enkelt og herre godt. Så godt at det skulle genskabes herhjemme.

I min verison bliver porrerne anrettet lidt mere posh end på Mandfreds, men retten er grundlæggende den samme. Som knas og kontrast til de bløde porrer, lavede jeg puffede vilde ris, da jeg ikke rigtigt kunne huske eller høre, hvad den flinke tjener sagde.

Herhjemme skulle der også drikkes bobler til, men det var i form af min egen hjemmelavede æblecider. Man kan selvfølgeligt drikke hvad som helst til, lige fra hvid Bourgogne , over lyse øl til gedetis, det er en smagssag (der er i øvrigt ingen sammenhæng mellem gedetis og min cider!).

Rødbeder er sammen med kartofler og mange andre rodfrugter perfekte at gemme til vinter-forrådet, for de holder sig nogenlunde friske i lang tid. Dog har den lange holdbarhed en tendens til at gå ud over smagen, hvis man gemmer for længe.
Hvert år kan man for en mindre formue, købe årets første kartofler, bare fordi de er friske. Der er noget blær (og PR) indover, men det fortæller lidt  om, at der rent faktisk er en kvalitativ forskel på den friske og sejlivede udgave!
Det samme gør sig gældende med en rødbede. En friskopgravet spæd rødbede er ligeså langt fra den vellagrede slags, som en småstiv knallertkører i Korsør er fra at nå til Nyborg.
(En sådan så jeg faktisk blive anholdt af politiet få meter fra betalingsanlægget i Korsør.)

Søde ting og desserter er ikke min spidskompetence. Jeg kompenserer altid min manglende indsigt i det søde køkken med at putte grøntsager, bacon og andet kød, samt alkohol i. En anden taktik er at lave alt større! På den måder kommer jeg tættere på min comfort zone. Denne gang gik det ud over en portion cookies, der fik et skud whisky (Glenrothers) og blev halvstore.

Portionen rækker til 12-14 stk.

To af mine favorit-råvarer i hele verden er fasaner og kålpølser. Jeg ville til enhver tid vælge fasan over kylling og kålpøler over alle andre pølser (ok, bortset fra blodpølse).
Der er noget urfugl over smagen af fasan, hvor en gennemsnitlig mishandlet høne mest smager af flyttekasse og det fiskeaffald, den lever af. Uha ja, det er derfor, kyllinger er fulde af omega 3. Det her er efterårsmad, når det er bedst. Og fra i dag, må du skyde hanerne.

Uanset hvad så er hænger madblogs fast i feminismens fedtede greb med kager, LCHF-kure og småbørnemad som spydspidsen. Men der er få mænd derude, der kæmper imod og tilbyder et alternativ til råhvidfacismen. Det er ikke mig, for jeg laver pink cheesecake.

Hvis du vil læse blogs uden skønne og syndige kanelsnegcitronmarengsgiffelroulader og grønnemils-lange beskrivelser af sygdomme og/eller weekendture med veninderne til Lalandia med trollingerne, så star her.

Top