HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 9)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Timian i dessert. Kan man det? Jep, og det her er en fucking genistreg, som jeg opfandt forleden. Intet mindre!
Klementinerne ligger og marinerer i en skøn blanding af hvidvin, muscovado, kanel og timian. Og det er en fuldstændig fantastisk kombination, som jeg virkelig vil opfordre dig til at prøve. Timianen og kanelen giver en krydret fylde og vinen holder det hele lidt i skak.
De her blev serveret med letpisket creme double rørt op med kornene fra en vanljestang, men lidt alm flødeskum, creme fraiche eller en skefuld vaniljeis ville også være lækkert.

Denne kompot kræver, at du er så heldig, at du kan få fat i noget kandiseret pomerans – og det er altså lidt af en udfordring skulle jeg hilse og sige, men skaffede noget hos ASA spice i Torvehallerne.
Kan du i stedet skaffe kandiseret appelsinskal – eller lave det selv – kommer du også langt, men pomerens er meget mere bitter, og det er netop bitterheden der gør, at du her får verdens bedste citruskompot. Not joking!
Her er den serveret med Kry – en råmælksost fra Arla Unika, som bestemt er et produkt, der er værd at sætte tænderne i. Og så behøver du sådan set ikke så meget andet end lidt godt brød.

Hvis vi boede lidt tættere på en god fiskehandler, end vi gør, ville der stå blåmuslinger på menuen mere end en gang i ugen. Nu nøjes vi med at spise dem 2-3 gange om måneden, og dermed er blåmuslinger måske en af de råvarer, vi i virkeligheden spiser aller oftest. Ud over at vi aldrig bliver træt af at spise muslinger, er det samtidigt én af de hurtigste retter, jeg kender.
Det tager virkelig ikke mere end et kvarter, fra du tænker “jeg er da egentlig lidt sulten…” til du står med en skudefuld varme muslinger i cremet suppe.
Denne her version er jeg særlig pjattet med – og fandt på den, da jeg prøvede at tænke på, hvilken alkohol jeg endnu ikke havde prøvet at smide i gryden sammen med de blå bløddyr. Og pastisen gør det rigtig, rigtig godt sammen med fenniklen og dilden, der begge har en karakteristisk lakridssmag ligesom den selv.

Udgivet i  samarbejde med Urtekram. 

Müsli i hvedeboller giver en tæt, sej krumme, og det er temmelig hyggeligt med en skive ost eller lidt syltetøj ovenpå på sådan en grå oktobermorgen.
De her lækre boller er lavet med Urtekrams kokos-musli, og som om det ikke er nok er der også kommet en sjat kokos-sirup i. Så der er altså fuld skrald på kokosnødden her!
Urtekram har efterhånden en ret seriøs samling af lækre morgenmadsprodukter, så hvis du ikke lige når at bage dine egne müsliboller, kan du måske overveje at skele lidt til hylden med Urtekrams morgenmadsprodukter og komme dem på din yogjirt i stedet. Er du til kokos, kan jeg anbefale kokossiruppen og de tørrede kokostern, som begge er nye og på vej ud i butikkerne.
Du kan dog sagtens lave bollerne med andre slags musli også, og du kan såmænd også erstatte den færdigkøbte müsli med tilsvarende mængde ristet havregryn og en håndfuld tørret frugt.
Men altså, skal fu

Det her er sidste ret i cheapass-ugen, hvor vi har spist billig mad for under 20 kr pr. dag. De her er sådan et “all-in-one” måltid, bestående af en bulgursalat serveret på stegte skiver af aubergine.
De kan spises som de er – men lad os være ærlige; under andre omstændigheder ville vi nok servere dem sammen med eks. nogle lammekoteletter, nogle grillede spyd eller andet godt.
Ikke desto mindre smager de rigtig godt. Aubergine er en af de grøntsager, der bare har rigtig godt at af få godt med varme på en grill eller en rigtig varm pande, så de kan smide noget væske af sig, så giv dem ikke for lidt.

Pære, pecorino og hasselnødder er tre råvarer, der matcher hinanden forbløffende godt. Og lige nu er pærerne modne og allerbedst, så det er nu, du skal bruge dem – også i salater.
Her har salaten fået selskab af et par sprøde kyllingelår, parteret fra en fransk frilandskylling. Ved at strække kyllingen over nogle dage kan du komme ned på en formidabel middagsret, der ikke koster mere end en 20’er pr snude. Se det er cheapass, når det er bedst.

“Cheapass retter” er mad, der ikke koster mere end en flad 20´er pr. mand. Sådan en ret er de her tynde pandekager på kikærtemel, som er rullet omkring en lækker fyld af aubergine og tomater.
Pandekagerne består af mel, vand og salt, og er super nemme at bage, når du altså har en god slip-let pande. Pas på med at lave dem for tykke, dejen skal være ganske, ganske tynd. Kikærtemelen kan du købe i gode supermarkeder – ellers skal du i en asiatisk købmand eller en pakistansk grønthandel.
Du kan i virkeligheden komme alt muligt godt i fyldet, men nogen gange er “less vitterligt more”. Det her er en af de retter, hvor den lidt kedelige aubergine virkelig kommer til sin ret. Men husk at giv den tid på panden , så væsken kan fordampe og du står tilbage med en intens og næsten moset blanding.  Resultatet er en vegetarret, der faktisk smager som om, den er proppet med krydret kød.

Denne Cheapass ret tager ikke mange minutter at lave men smager virkelig godt. Fiskefileterne bliver ret smækre af at få en tur i sesampanering, inden de møder panden.
Fisk er ellers ikke billig mad – med mindre du fanger dem selv – men de her rødspætter er fanget i den lokale Rema1000 til 30 kr for en pakke, hvilket må betegnes som yderst rimeligt.
Bor du ved Vestkysten ved du nok, hvor du skal bjerge dine rødspætter, og københavnere kan med fordel besøge fiskekutteren fra Jammerbugten, der næsten altid har rødspætter til en 10er.

Suppe er billig mad – og sundt mad. Og en kvik måde at få en masse grøntsager på. Men det behøver ikke være kedelig mad. Hvert fald ikke hvis du kæler lidt for den.
Denne her er lavet på et helt frisk blomkålshoved, som du kan få lige nu og suppen kogt fra en god frilandskylling. Vi har købt en hel kylling og skåret hhv. lår og bryst fra. Resten kommer man ned i en gryde og koger fond på. 
Til at tilføre lidt crunchyness er der sprøde croutoner med friskrevet pecorino. Det er med andre ord “cheapass” på den fede måde.

Top