HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 59)

Author: Louise Mousten Vestergaard

En dampende varm bagt kartoffel med smør. Måske med lidt culotte on the side. Så bliver det ikke meget mere retro.
De færreste kan vel ret beset lide den melede kartoffel – tænker den er mest en undskyldning for at indtage store mængder smør.

Den kan dog også være en undskyldning for at spise stenbiderrogn til hovedret. Den varmtrøgede laks kan du lave selv – vi snød dog, og købte et par flotte fileter hos en delikatesseforretning.

Jeg er faktisk ikke sikker på, hvad jeg skal bruge rosenparfumeret sukker til.

Tænkte blot, at det var en en fin måde at konservere de skønne pink blomster på. Det lugter som et arabisk horehus…..øh som en meget skøn eksotisk kryddermarked….

Jeg tænker det kan drysses på kager, vafler, pandekager eller bruges som lyserød glasur til en kage snart. Det dufter under alle omstændigheder meget af roser og har en frisk kulør.

Engang spiste man så meget kørvel, at mange børn voksede op med den største afsky for den grønne urt. I dag tror jeg, at de færreste børn ved, hvad kørvel overhovedet er.

Faldt over dette pragtfulde læserbrev hos Samvirke, hvor en læser efterspørger kørvel eller kørvelsuppe på frost, og får det fantastiske svar, at varen desværre ikke er så efterspurgt, at de kan tage den tilbage i sortimentet.

Jeg synes tit man hører, at hvis man vil påvirke supermarkedets sortiment skal man bare efterspørge de varer man savner. Der bliver jeg bare i tvivl. For hvis et læserbrev til Samvirke ikke får kørvel på hylderne, hvem skal man dog så kontakte?

Skal man sige det til den 15-årige flaskedreng? Skal man sige det til den 17-årige kasseekspedient der spørger forundrende til grøntsagens art når man langer en fennikel eller en aubergine på kassebåndet? Tager de mon opfordringen med videre?

Det kunne jo også tænkes, at folk køber det der er på hylderne? Og det der ikke er der, går lige så stille i glemmebogen, til vi alle kun spiser drivhuspeberfrugter i signalfarver og persille i potter.

Heldigvis vokser kørvel i vilde højder i vores lille urbane have på 4×4 meter. Nogle sejlivede frø fra sidste år besluttede tidligt på sæsonen at skabe en urskov af velduftende kørvel.
Så hvis du heller ikke kan finde kørvel i din Coop, kan du altid komme forbi Ørestad med en saks.

Der er håndmadderne. Der er frokostsmørrebrøddet. Og så er der festsmørrebrød. Stjerneskuddet er bestemt af den sidste slags. Ifølge Ida Davidsen har den sandsynligvis fået sit navn på grund af sin farvestrålende fremtoning. Andre mener, at navnet stammer fra den form den får, når de fire fiskefileter stritter i alle retninger på brødet.

Og så var det jo stjerneskuddet der sammen med clubsandwichen og pariserbøffen fik Rasmus Kofoed til at skride fra D’angleterre i sin tid.

Der er lidt forskellige skoler inden for stjerneskud. Nogen serverer den med Thousand Island dressing, andre med mayonaise. Nogen på rugbrød, andre på franskbrød.
Byens bedste stjerneskud får man uden tvivl hos Schönnemann – den her er trods alt kun den næstbedste.

Som alt andet Price-brødrene rører ved, har også wienerschnitzlen fået comeback. Behøver vel slet ikke at forklare hvad en “dreng” er, for alle har selvfølgelig set Wiener-progammet.

Vi havde aldrig lavet klassisk dansk wienerschnitzel før drengene introducerede den for os, men fra i år er den fast på menuen på Grundlovsdag, efterfulgt af den klassiske Grundlovsdessert.

Påsken har lammet, Store Bededag har hvederne men Grundlovsdag blev forfordelt, da der skulle deles signaturretter ud. På en eller anden synes vi, at den klassiske danske middagsret passer rigtig fint som national festmad, så herhjemme er en tradition født.

Grundlovsdessert har altid været en fast tradition i min familie. Siden min mor lærte opskriften at kende på husholdningsskole i 1965 har den stået på middagsbordet hver d. 5. juni.

Det er naturligvis den nationalromantiske farvekombination der gør den særlig egnet som nationalret, men desserten kan nu med fordel også laves på andre sommeraftener.

Massen er kendetegnet ved at være særlig luftig på grund af den indpiskede æggehvide.

Ifølge min mors notater skal den egentlig kun laves på sødmælk, men da hun med årene har fået indført stivtpisket flødeskum også, har jeg valgt i stedet at lave massen på halv mælk halv fløde for stadig at hæve fedtprocenten.

En anden finesse ved desserten er at den varme ægge-mælkeblanding skal køles hurtigt ned. Den har min mor altid klaret ved at smide gryden op i badekaret. Hvis du – som os- ikke ejer et badekar kommer her et moderne tip: brug en større gryde og fyld den med koldt vand.

Denne lækre mellemting mellem en pizza og en tærte har i mange år været en fast ven af huset.  I Nynordisk Hveragsmad så vi den med løgrelish, og tænkte at det var en god ide.

Du kan sagtens komme en kugle mozerella ovenpå, hvis du vil have noget der minder mere om en pizza, men faktisk er den ret fantastisk i sin enkelthed. Bunden bliver bedst med lidt rugmel i – alternativt bare noget fuldkornshvedemel.
I vores studietid brugte vi købte tortilla-pandekager som bund, når der skulle trylles en snack frem i en fart – det kan du stadig slippe godt afsted med, hvis du er lidt doven anlagt.

Top