HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 56)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Begrænsninger fremmer kreativiteten. Det er derfor, vi alligevel næsten altid får god mad, selv om der alvorligt trænger til at blive købt ind.
Denne aften havde vi hevet et par lammekoteletter op af fryseren, og ellers leget tøm-køleskabet. En sjov leg, hvor man pludselig får en stump pecorino, nogle kartofler og lidt rødløg til at blive til et herregodt måltid.
Salaten er så fantastisk, at den har fået sit helt eget indlæg. Den er nemlig så laber, at du kan spise den for sig selv, f.eks hvis du holder kødfri dag.

 

Varianter af denne opskrift er nok en af de hverdagsretter, vi laver oftest. Mest fordi den er super, når du er glad for at lade din kylling strække sig over tre dage.
Den tager ikke lang tid at lave, og derudover er den god til at komme tilbage på den slanke linie, når det har været liiige fest nok på spisebordet, og man stadig gerne vil holde vægten.

Jeg har en begrundet formodning om, at det ikke er på helt samme plet på verdenskortet de spiser peberfrugter og limeblade.
Det er ikke sikkert, at vietnameserne vil godkende det som en del af deres køkken, men inspirationen er klart derfra – garneret med de grøntsager der er tilbage i køleskabet. Sådan må man prøve sig frem, når man nu engang bor i Danmark og i øvrigt aldrig har været i Vietnam…

Egentlig spiser vi aldrig ketchup. Vi er ikke sådan en husstand, der hver dag smider en flaske sauce tomato på middagsbordet til at friske frikadellerne op. Men når menuen står på ristede hotdogs, bliver man nu engang nødt til at skaffe en flaske af det røde.

Hjemmelavet ketchup smager ikke, som det du køber i supermarkedet – om du så sværger til det ene eller andet mærke. Selv synes jeg altid, at det smager mere af eddike med sukker end af tomat. Laver du den selv, er det helt anderledes tomatfrisk og delikat. Og så tager det faktisk ikke ret lang tid at lave.

Flapjacks er sprøde muslibarer lavet af havregryn, sirup og brun farin. Den let karamelliserede sukker og sprøde havregryn udgør en pragtfuld og blodsukkerboostende snacks. Men tag ikke fejl – de er snarere en erstatning for en cookie end et regulært mellemmåltid.

Du kan stoppe dem med hakket chokolade, nødder og tørret frugt så meget du ønsker, men de smager også ret awsome helt som de er. Og så tager de kun få minutter at lave, hvis du trænger til en instant snack.

Kylling i skilt sovs er efterhånden blevet en sommerklassiker i mange hjem, Men hvad med kylling i mælk?
Opskriften er en tilpasset version af den gode Jamie Olivers. Den er ikke pæn, men den smager sørme godt nok godt.
Citronenskallen får mælken til at skille i en skøn cremet sauce, og fordi den bliver langtidstilberedt bliver også citronskallen meget delikat.

Top