HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 55)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Dette olivenbrød er både ret nemt at lave, og så er det ret lækkert nogen gange at få et brød, som der er “lidt mere ved”.

Egentlig kommer man normalt først oliven i græsk olivenbrød lige inden det ryger i ovnen ved at folde dejen omkring de hakkede oliven. Det giver nogle luftige lommer med en masse guf i. Men tiden var knap, og interessen for et større bageprojekt lav. Derfor blev det den lette løsning. Det er stadig et ret fantastisk brød – også nogle dage efter, hvor det lige kan ristes på en tør pande – evt drislet med lidt olivenolie.
Jeg har set mange der kommer feta i græsk olivenbrød også – det ser nu også ret anbefalelsesværdigt ud.

Som bekendt deler grækerne og tyrkerne en stor fælles madhistorie, selv om det vist stadig er lidt tys-tys.
Men sjovt er det, at grækernes elskede agurkedip også smager rigtig dejligt på tyrkisk!
I min studietid havde jeg æren af at servere græsk biftiki og ouzo i Skive og senere tyrkisk biftek og raki på den gode og hyggelige tyrkiske restaurant Lodos i Århus (før dobbelt-A)

Flere af retterne på kortet gik igen, selv om navnene var forskellige. Hvis du får en skålfuld cacik, kan du næsten gætte, hvad du får.
Tyrkerne er dog glade for at skære agurken i små tern i stedet – det kan du evt prøve næste gang for adspredelsens skyld.
Uanset oprindelse er tzatiki bare en af danskerne foretrukne dipper og de fleste kan vel næsten lave den uden opskrift. Hvis du alligevel er en af dem der er glade for en manual, får du den her.

 

På trods af at halvdelen af husstanden har indført et regulært forbud mod frugt i mad, lykkes det alligevel nogen gange at snige et æble, lidt rosiner eller som her en appelsin ind i det salte køkken.
Lige præcis appelsin i denne salat er ikke nogen dårlig. Den udgør faktisk det syrlige element som normalt ville indgå i dressingen. Og de øvrige ingredienser gør, at du aldrig får associationer til frugtsalat.
Salaten passer godt til det græske køkken – hvor den da også stammer fra – .f.eks til lam eller oksekød, men er god som det friske indslag til en mezze hvor der er mange små retter.

Fennikel smager rigtig dejligt med svinekød. Og fennikel smager rigtig godt med dild. Retten er græsk af oprindelse og som meget af det græske mad er det retter, der er rigtig gode om sensommeren, hvor der er sprøde fennikel i hobetal.

Det er lidt en individuel sag hvor meget du skal braissere dine fennikel. Her i huset er vi hvert fald ret divergerende i fht. om de skal være bløde og gennembagte eller godt må have bid. Til gengæld bliver kødet rigtig godt hvis du marinerer det nogle timer eller natten over.

Varme, ristede nødder er vanedannende, og herhjemme kan en skål rimelig hurtig forsvinde helt af sig selv. De er gode til en kold øl eller bare som en lille forsnack sammen med et glas vin mens man venter på, at det rigtige mad bliver klart.

De er også gode at hakke og drysse oven på salaten. I det hele taget skal de nok blive spist.
Du kan vælge kun at bruge mandler, eller vælge blandede nødder og kerner. Vi laver dem tit kun med mandler og drysser med flagesalt, men de kan i virkeligheden drysses med alt muligt godt – her med paprika.
Mit bedste ristet-nød tip er at blande mandler og valnødder sammen. Nødderne rister forskelligt og så kan man lige spise lidt flere….

Finikia hedder disse små græske kager, og de er ret så vanedannende, når man først har fået smag for deres sprøde og ret smuldrene konsistens.
Nettet er fyldt med opskrifter på dem, men mange kommer både æg og smør i, og så er vi lidt ude på tyndt Finikia-is.
Kagerne laves nemlig med olivenolie og oprindeligt med semuljemel. Det faktum har vi lige set bort fra, og i stedet frembagt en pladefuld sprøde græske småkager nænsomt dyppet i honning og rullet i valnødder.

Drik et glas ouzo til eller snup en kop kaffe i stedet.

Top