HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 54)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Værsgo: Her er den ultimative morgenmads-pizza! Faktisk er den sådan en slags alt-i-en. Brød, bacon og æg.

Uden at skulle ødelægge den gode stemning eller gentage mig selv i det uendelige kan jeg virkelig ikke anbefale dig at købe de der bacon-sampakninger, hvor du får tre pakker fra Tulip for en 20er. Køb nu et godt tørsaltet stykke bacon, som selv mange supermarkeder er begyndt at forhandle. Jeg vil vædde en MCBacon på, at du ikke går tilbage, når du først en gang har prøvet den ægte vare.

Thomas Pasfall er en af mine absolutte ynglings kokke. Hos ham er den avantgardistiske madstil smidt på kontoret og har fået skrevet i kontaktbogen. Til gengæld får man lokale råvarer, ærlig mad krydret med en vis mængde teknik og frem for alt fantastisk velsmag. Det er en fynsk/dansk fortolkning af nouvelle cuisine og den madstil jeg selv helst ville kunne gøre efter som glad amatørkok.

Ud over at være pæne og damebladsegnede er disse små kager også vældig lækre, og du kan faktisk selv vælge om de skal være afslutningen på en god middag, eller om du hellere vil smide dem på søndags-kagebordet. De gør sig godt til det hele.

Lige nu kan du få amerikanske blåbær til spotpris. Og selv om de fløjet ind fra den anden del af verden og ikke vokser ved jorden men på blåbærbuske, er de nu stadig værd at få et tæt forhold til. Og så kan du jo samtidigt tænke på alle de udokumenterede sundhedsfremmende egenskaber de små blå har for dit blodtryk, dit syn og dine rynker.

Chutneyen her blev til, da jeg skulle opfinde et godt ostetilbehør ud fra “tøm-skabet” princippet. Og andre har muligvis tænkt tanken før, men jeg tillader mig at betegne mig som opfinder af det sød-sure tilbehør.

De gule rosiner kan du købe i gode indvandrerkøbmænd, og de er stadig søde, men har samtidig en ret fin syrlighed.
“Chutneyen” går godt til de søde, fede oste – her bliver den spist med en Tomme de Savois,

Dette olivenbrød er både ret nemt at lave, og så er det ret lækkert nogen gange at få et brød, som der er “lidt mere ved”.

Egentlig kommer man normalt først oliven i græsk olivenbrød lige inden det ryger i ovnen ved at folde dejen omkring de hakkede oliven. Det giver nogle luftige lommer med en masse guf i. Men tiden var knap, og interessen for et større bageprojekt lav. Derfor blev det den lette løsning. Det er stadig et ret fantastisk brød – også nogle dage efter, hvor det lige kan ristes på en tør pande – evt drislet med lidt olivenolie.
Jeg har set mange der kommer feta i græsk olivenbrød også – det ser nu også ret anbefalelsesværdigt ud.

Top