HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 5)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Denne ret lavede vi for snart nogle uger siden, men den var så ualmindelig god, at jeg går lidt rundt og overvejer, om vi ikke skal lave den igen. Og det der med at gentage retter er ellers ikke noget vi praktiserer alverden her i huset, så det siger et og andet.

Vi er glade for lam herhjemme og mad, der smager af Marokko: Mørt lam, krydret cous cous, friske krydderurter og harissa….yes sir! Er ikke sikker på at kolde øl vil gå alle steder i Marokko, men på vores breddegrad er det en sublim tilføjelse.

Basis er krydret perle cous-cous, som er lavet af durumhvede, og minder om bittesmå pastakugler. Er man typen, der ikke gider bruge mange minutter på at lave aftensmad, skulle man tage at kigge lidt på dem, for så kan man lave en lækker, mættende salat på 10 minutter. Bare smid noget hakket løg, chili, forårsløg, tomat, feta, peberfrugt eller noget ottende ved.

Her er de egentlig tilberedt lidt ligesom en risotto – først har de suget en masse fedtstof of krydderi, og så har de langsomt suget et masse væske til sig under omrøring – på den måde ender de med en konsistens, der er lidt mere fugtigt, end hvis man bare koger dem og dræner dem.

Kødet er tørmarineret med koriander og spidskommen, stegt på panden og skåret ud i skiver efter det har trukket lidt. Jeg mener der var ca 200 gram kød til to personer her – og når det hele er så krydret og fuld af smag, så er det altså mere end rigeligt. Vi serverede det hele med en klat drænet yoghurt.

Den fine skål er i øvrigt fra Morrocoan decor på Vesterbrogade – den fåes i et hav af varianter og jeg er ret vild med den!

Indlægget er udgivet i samarbejde med Al`Fez 

Det er en ubetinget luksus at starte en søndag morgen med nybagte scones og friskbrygget kaffe. At det så er en luksus, som tager i omegnen af 10 minutters arbejde, taler bestemt til brødets fordel. Selv hvis man er typen den kikser med drømmekagen eller bager klægt rugbrød, får man succes med scones. Den engelske klassiker har sikkert vundet sin hæder, fordi den nærmest ikke kan mislykkes. Dejen skal ikke hæve. Den skal ikke æltes. Til gengæld skal den spises lige fra ovnen med kold smør og (helst hjemmelavet) syltetøj. Lemoncurden – som mest smager af citronglasur – lader vi englænderne beholde.

Lad det være sagt med det samme. Ærter er ikke i sæson lige nu! Hvert fald ikke på vores breddegrader. Men dels havde vi en halv pose ærter på frost, der trængte til at blive spist, og dels fandt jeg nogle friske ærter på grønttorvet forleden, som godt nok kom fra noget sydligere himmelstrøg, og ærlig talt havde vi lige brug for at få et skud grønne vitaminer, efter en lang vinter på kål og rodfrugter.
Denne her er lavet på en blanding af friske og frosne ærter. Du kan selv vælge, hvad du bruger, men hvis du laver den til sommer, skal du helt klart gøre dig selv en tjeneste og lave den med de sprøde, danske ærter.
Vil du spice den mere op, kan du servere den med et pocheret æg eller lidt sprødt bacon på toppen. Det kommer vi let til at gøre, når der står suppe på menuen – fordi det smager så godt! Men det er altså også lidt det nemme trick, man altid kan fyre af – for pokker, alt smager jo godt, når bare der er bacon til! Derfor holdt vi os i skindet her, og lod ærterne få lov at spille hovedrollen helt uden indblanding fra dyreriget. Det kan den altså sagtens bære.
Spis godt brød til, så er der aftensmad på under et kvarter!

Pipérade er næsten en af baskerlandets stolte, regionale egnsretter, og minder egentlig lidt om den franske ratatouille. Nogen køn ret er det ikke, men det smager fantastisk. Enten som den er med lidt ristet brød til, eller som tilbehør serveret med skinke, kylling eller fisk. Og så er det super nemt at lave, vildt billigt at servere og så smager den lidt af sommerferie, hvilket ikke gør noget på denne tid af året.
Egentlig skal du bruge grønne peberfrugter – da de røde tomater, hvide løg og grønne peberfruger – så symboliserer baskernes flag (Hvem snakkede om uafhængighed??) Her er der dog brugt røde peberfrugter, fordi røde peberfrugter på vores kanter bare smager bedre.

Top