HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 44)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Hvem der kom først – kineserne, thailænderne, vietnameserne eller filipinerne – har jeg ikke nok madhistorisk kendskab til at vurdere. Men den østasiatiske opfindelse at pakke kød og grøntsager ind i en tynd pasta-agtig dej er rigtig god, uanset hvem der først fandt på ideen.
Og selvfølgelig kan du altid smide en pakke Daloon i indkøbskurven, men det er slet, slet ikke det samme, som at lave dem selv. Og det er en af de retter der bare er voldsomt sjove at lave.

Du kan i og for sig sagtens købe de færdigpoppede rejechips, kroepoek, men snyd ikke dig selv for den fantastisk underholdende oplevelse det er at fritere dem selv.
Hvordan industrien laver de små hårde poletter, man smider i frituren, har jeg ikke den fjerneste ide om, men faktum er, at lidt sammenpresset tabiokamel og  tørrede rejer formet til hårde obletter på en størrelse med en flad fem’er, bliver til at sprød og smeltende lækker snack efter et halvt minut i frituren.

Kokos er en af de ting jeg misunder de sydlige himmelstrøg mest. Og kan man lide kokos, er denne suppe måske din nye favorit.
Tom ka gai er en klassisk thailandsk suppe, som smager forrygende.
Du skal måske lige forbi en asiatisk supermarked for at trylle limeblade og galangarod frem, men begge dele kan du købe i store mængder og smide på frys. Så er der tom ka gai til hele vinteren.

Mørt og saftigt kylling og cremet peanutsauce. Hvem kan ikke lide det? Altså hvis man ikke har allergi overfor nødder….
Det asitiske køkken er lige pludselig blevet mit nye favoritkøkken, selv om jeg godt ved, at det er voldsomt uhipt og so last decade….
Måske fordi det er januar, og det er cirka ti gange sjovere at spise lime, chili og ingefær end det er at spise koteletter og kål.
Det er ret beset hverken klimavenligt (for nordboere), økologisk (det er hvert fald ikke nemt at fremtrylle øko-galanga) eller nynordis for den sags skyld.
Men det er voldsomt spicy, stadig nyt og overraskende og det pepper immervæk en grå januaronsdag gevaldigt op.

Det er januar. Den tid på året, hvor man for alvor kan begynde at mærke, at det ikke rigtig er sæson for noget som helst. Bortset fra kål, som faktisk stadig vokser i haverne, med mindre de sultne harer har været forbi og gøre en ende på det – som de har hos os.
Kålen er vinterhårdfør og står grøn det meste af vinteren, og det er nu, du skal komme den i gryderne.
Kåltyperne er lige så forskellige, som det du kan stille op med dem.

Top