Affogatto er italiensk og betyder druknet is. Man kan gøre det mere eller mindre kompliceret ved at tilføre sirup, crunch, chokolade, flødeskum og så videre. Men i sin simpleste – og måske bedste – form, er det en espresso-shot hældt over en kugle vaniljeis. Resultatet en en skøn mellemting mellem en dessert og en kaffe.
Det lyder måske ikke umiddelbart som den isvariant, du ville pege på, når du skal fylde vaflen nede i iskiosken. Men faktisk er det en voldsom fin og dejlig sorbet, som både kan spises som den er, som en frisk dessert eller som en let mundfrisker mellem retterne i en stor menu.
Samtidig er den super let at lave – hvis du altså har en ismaskine. Og har du ikke sådan en, kan jeg kun opfordre til at anskaffe en. Ismaskiner sikrer ikke Europa mod Putin eller kurerer ebola. Men derudover er de svaret på det meste.
Advarsel! Der er ingen vej tilbage, når du først har bevæget dig ind på denne vej! Uanset hvor meget du prøver at spise sundt og varieret, har hollandaisen det med at vende tilbage på madplanen. Men så kan du jo bare servere den med noget torsk, sej eller en anden fisk, og så er det pludselig en ny ret. Her er den helt klassisk og oldschool.
Vi laver altid vores hollandaise selv og opskriften kan du finde her.
Når man har haft skaldyr i huset, og man f.eks. har guffet jomfruhummere, pil-selv-rejer eller har holdt krebsegilde, har man basis for nye skønne retter.
Er man et skarn smider, man de aflagte skaller ud med køkkenskraldet. Den kvikke gemmer dem, og koger dejlig skaldyrsfond ud af det, som kan fryses, og senere blive til dejlig skaldyrsrisotto.
Pandekager er stadigvæk noget af det skønneste at få serveret. De her er fine, lette og friske og meget dessertegnede.
Server dem lune eller kolde. Hvis du serverer dem kolde, kan du sagtens lave alt forarbejdet dagen før og bare holde det hele koldt. Så har du verdens nemmeste dessert, når gæsterne melder klar efter hovedretten.
Selv om det er en sætning vi tit siger, så ER det her måske den bedste ret med trøffel, du kan komme i nærheden af. Helt seriøst!
Generelt kan trøffel ikke holde til så meget varmetilberedning og gør sig derfor bedst i lune eller kolde retter.
Det bløde og ferske oksekød får det allerbedste frem i trøflen, og med lidt sprøde croutoner på toppen bliver det en ret suveræn oplevelse.
Vi spiser tit snacks og hapsere. Det er altid på menuen, når der er gæster, og rigtig ofte bliver der også tryllet en enkelt appetizer frem, når vi alligevel er igang med at lave mad på en hverdag. (Undskyld, vi ved godt, at vi er irriterende overskudsagtige, men vi har ikke børn. Til gengæld har vi snacks. Og vin…)
Denne her fandt vi på, da vi alligevel havde en rest stenbiderrogn og et par vagtelæg i køleskabet (For hvem har ikke det? Igen undskyld)
Det her er lidt stort ståhej for meget lidt. Men tit er det enkle det bedste. Stenbiderrogn er så fine og lækre, at du kan spise dem som de er, men de har godt af lidt cremet følgeskab – her i følgeskab af en pureet avocado og lidt sprødt salat.
Efter sigende er stenbideren på vej på WWFs røde liste over truede fisk – hvilket vist mest skyldes et forsigtighedsprincip, da forskerne ikke er så vældig oplyste om fiskens liv og levned. Så om du skynder dig at spise dig fra sans og samling i stembiderrogn mens du stadig kan, eller går mere ydmyg til værks er op til dig. Jeg ville gå med den første mulighed.
Inspireret af Rasmus Leck Fischers opskrift i Gastro, fik jeg lyst til at tage hul på koldskåls-sæsonen, med denne meget søde og velsmagende dessert.
Mange har sikkert spist guf på deres koldskål som barn, og det er faktisk ret hyggeligt. Der går lige nogle måneder, før de danske ribs kommer i sæson, men i Torvehallerne havde grønthandleren importeret nogle meget flotte af slagsen, som lyser tiltrængt op.
