HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 37)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Yakhni pulao betyder “ris med fond” eller “kødsuppe-ris”. Det er en klassisk pakistansk og nordindisk rispilaf, som jeg har lært at lave af en pakistansk kvinde i Amager Pigekøkken, hvor jeg hver onsdag mødes med tre andre gæve frivillige og lærer en flok unge piger at lave mad. Ud over at det er sjovt, er det voldsomt opløftende at se børn lære at lave en tre-retters menu på et par timer.

Dertil er det en særlig bonus, at pigernes mødre kommer fra hele verden, og en gang imellem har vi dem med i køkkenet for at vise retter fra deres mere eller mindre stabile hjemegne. På den måde kommer man på gastronomisk rundrejse til fjerne rejsemål som Afghanistan, Vestbredden, Somalia og Pakistan helt uden at blive bortført, berøvet eller sønderskudt af spændende militser og eksotiske sammenslutninger som Al shabaab eller Talaban.
Sidst var jeg køkkenskriver på denne ret, som jeg senere fik genskabt herhjemme.

Yakhni Pulao er kød, der får lov at simre i usigelige mængder olivenolie, løg og krydderier til det hele nærmest bliver moset sammen. Det smager suverænt, og kaster du dig over retten, kan du lige så godt leve med, at du ikke skal spare på olivenolien.
Den pakistanske mor så hvert fald noget mistænksom ud, da jeg præsenterede hende for den nyindkøbte olivenolie i halvliters-flasken. De små mængder var ikke noget hun normalt opererede med. Og det er virkelig olivenolie, der gør at det hele smager autentisk. Nå ja, og så den særlige “Yakhni Pulao” krydderiblanding som  kommer ud af en lille fin papirspose, som jeg fik en ekstra med hjem af, og som du kan købe i pakistanske og indiske købmænd på samme hylde som alle de andre krydderriblandinger du KUN er beregnet til bestemte retter.
Skulle du alligevel få lyst til at lave den hele fra bunden, kan du finde én af de utallige versioner på nettet, f.eks. denne her, som virker pålidelig og hvis krydderier minder rigtig meget om det du køber i de færdige krydderiblandinger.

Spis Yakhni Pulao sammen med en raita masala.

Du kender raitaen; den klassiske yoghurtdip vendt med agurk og måske lidt mynte, og som smager forrygende til butter chicken, rogan josh og alle de andre indiske curries.
Det her er the real stuff, som jeg har lært af en rigtig sød pakistansk kvinde. For om den er indisk eller pakistansk er ikke et område, jeg tør vove mig ind på.
Hvis du billed-søger på raita masala får du en skøn blanding af noget der ligner denne ret og så nogle små kartoner med fine farver. Årsagen er såre simpel, at vestens convinience med fuld hammer også har ramt vores mere autentisk-idylliserede medsøstre fra p
Pakistan, Indien mm. For hvem gider stå og mose med spidskommen, chilipulver og sennepsfrø, når man kan gå ned til sin lokale grønthandler eller købmand og købe en pose raita-masala blanding?
Så her får du to opskrifter. Den moderne og lette, som jeg har lært den af min rare pakistanske køkken-mester, og så den som jeg har sjusset mig til efter lidt googlerier og et kig på krydderihylden. Begge dele smager forrygende:

Der er få ting der er hyggeligere end at sætte skeen i et sprødt butterdejslåg og hive dampende varme stykker af kød, grøntsager og andet godt indhyllet i cremet sauce op på tallerknen.
Vi har tidligere lavet en kyllingepie ud fra samme princip – denne her er fyldt med forårslækkerier som forårsløg,grønne asparges og ærter – som når ret skal være ret kommer fra en pose fra frost. (Køb de “ekstra fine” og køb dem med det røde Ø på).

Det kan være lidt svært at købe lammeudskæringer, med mindre du ofte frekventerer en halal-slagter, som ofte har hele og halve dyr på hylden. (Lammekød er et af de steder, hvor kulturkristne og ateister med fordel kan skele lidt til til Mekka – altså lige bortset fra det der med at lade det forvirrede dyr forbløde i smerte med fantasifuld velsignelse. Men altå det at spise lam forståes.)
Til gengæld kan du ofte gøre et godt køb ved at købe en hel lammekølle – hos din gode slagter, landmand eller supermarked. Det kræver ikke mere end en skarp kniv og en fingernem kæreste at skære kødet fra sådan en fætter – og der er virkelig meget kød på sådan et lamseben. Nok til tre-fire hele lammepies. Kødet kan du bare fryse ned i passende portioner og gemme til fremtidige pies, curries og frikaseer.

Mere stenbiderrogn?! Jep, du kan godt!
Okay, hvis du virkelig er mæt af stenbiderrogn – for slet ikke at tale om stenbiderrogn på små pandekager – så hold et års pause, så du kan give den gas igen fra næste forår. Men hvis du stadig ikke kan få nok, så er her endnu en pragtfuld måde at servere de små baby-stenbidere på.
Kast dem på et fad og gør dine gæster glade inden middagen, eller server dem som en forret til dig selv. Du må godt!

Denne suveræne dessert fik jeg lyst til at lave efter et besøg på Puglisis Relæ for nogle uger siden. Her serverede de som dessert en vanvittigt cremet  og vaniljespækket flødeis tætpakket med friske og frosne stykker af citrusfrugter på toppen.
Jeg ejer ikke helt det rigtige værktøj til at gøre dem isen efter, men med en almindelig ismaskine, fløde og æg og vanilje i massevis kommer man ret tæt på.
Ideen med at komme hindbær på i forskellige teksturer fungerer fuldstændigt uovertruffent.
Vi er godt nok milevidt fra lokal hindbærsæson, men citrussæsonen er trods alt endnu længere væk

Noget af det allerbedste ved at rejse i Spanien er mængden af sortfodsskinke, man kan nå at fortære på en uge – til en femtedel af prisen i Danmark.
Sortfodsskinken stammer, som den kvikke læser nok har gættet, fra en særlig grisebasserace med sorte fødder. Og prisen er lige proportionelt med hvor lang tid, den har fået lov at gnaske agern under åben himmel. Jo mere agern, desto finere kød – eller rettere kraftigere kød. Det allerfineste har en så kraftig smag, at det minder mere om det færøske, tørrede lammekød end om den parmaskinke, som de fleste nok kender.
Smagen er kraftig, mørk og intens, og kødet er silkeblødt og ret fedt.

Vi er med andre ord mange kilometer fra det skinke, som mange smider i toasteren, sandwichen mm, som til gengæld er fyldt med dejlige ting som nitrit, salt og ascorbinsyre. Denne ret skal du så kke lave på toast-skinke. I nødstilfælde kan du købe en god serranoskinke i dit supermarked.

Top