HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 35)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Advarsel: Nu går der lige lidt husmoder i den,  men jeg tror, du kan tåle det. Her er den klassiske metode, men du får også lige et tip til, hvordan du kan lave rabarbermarmelade efter “stop-madspild-metoden”. For hvis du har lavet rabarbersirup, rabarbersaft, rabarbersuppe, rabarbersorbet eller en anden rabarber-ret, hvor du alene skal bruge saften, vil du opdage, at du kommer til at smide en del rabarber-frugt ud. Og mens saften er rød, får det resterende frugtkød typisk en en lidt mere grønlig kulør. Men smagen er stadig uovertruffen og rabarber-ish. Brug frugtkødet til rabarber-muffins eller kog dem op med lidt vand og muligvis lidt mere sukker – min tommelfingerregel er halv sukker, halv frugt, for at undgå at det kommer til at smage mere af kompot end af syltetøj.
Hvis du godt kan lide din syltetøj lidt mindre sød, kan du komme mindre sukker i – bare vær obs på, at det er sukkeret der sikrer holdbarheden, men hvis du kun laver små portioner, når det typisk at blive spist, før det er et issue. Hvis du ikke har brugt vanilje, da du kogte saft eller sirup kan du roligt komme en vaniljestang i. Efter et hurtigt opkog er det klar til at komme på skoldede glas og smurt på pandekager og nybagt brød.

Fougasse er franskmændenes svar på foccacia. Det er provencalsk brød, som er kendetegnet ved sine flade form med de særlige snit. Formen og snittene gør, at du får et smukt brød med ret meget skorpe. Du kan lave det helt plain, men det er også meget almindeligt at krydre brødet med ost, ansjoser, oliven eller provenacalske urter som timian, rosmarin og laurbær. Fougasse er meget pynteligt og et hyggeligt brød at sidde og bryde af ved bordet med et glas rødvin.

Rabarbersorbet er min absolutte favorit-sorbet. Rabarberne har en frisk og syrlig smag, som klæder den noget søde sorbet rigtig godt.
Denne sorbet får lidt modspil af mynten, æbleeddiken og af biddet fra peberet, som alt sammen får det hele til at spille ret så fantastisk.
Rugbrødscrunchen giver dig lidt at knase på, og malten fra rugbrøddet er sært  tilfredsstillende.
Jeg kommer altid æggehvide i min sorbet – det giver en meget bedre konsistens, som samtidig modvirker, at sorbet “iser til” efter nogle dage på frys.

Vi kom til at købe en hel ribbensteg med fra vores kødpusher for nyligt, og fik lyst til at servere den en anelse mere farverigt end den måde, man traditionelt får den serveret på ved juletid.
Derfor kom den i selskab med nykogt raberbarkompot, nye kartofler og en salat lavet på løgkarse, løvstikke og skvalderkål. 
Er du så heldig, at der er et par skiver steg til overs, er der grundlag for en god ribbenstegsandwich til frokost næste dag.

Man skal prøve alt én gang. Denne filosofi må være den eneste undskyldning for, at man kan finde interessante produkter som kokosolie og gojibær bagers i et af vores køkkenskabe. Jeg har en svaghed over for nye råvarer, men da først de for flere måneder siden endte på køkkenbordet, var min umiddelbare tanke, at kokosolie da mindede lidt om en blød palmin, og at gojibær mest smager af støv. Det er virkelig ikke to råvarer, der umiddelbart har en plads i køkkenet, hvis man da ellers bruger det til at lave mad i. (Tror dog godt, at kokosolie kan bruges til at kvikke en massiv egetræsbordplade op).

Nå, men samtidigt skal man jo ikke smide gode råvarer ud, og lidt googlen viste da også, at begge råvarer bliver anvendt flittigt at mennesker, der besøger sider der omhandler slankekure, helsekost og bodybuilding. (Det er så ikke mig)
Goji-bær er såkaldt “superfood” (står der virkelig mange steder, hvem mon har fundet på det ord!), og kokosolie kan holde dig slank OG bruges som myggebalsam. Smart, smart.

Der mangler lidt kreative opskrifter med goji-bær derude, mens der er mange, der har skiftet ordet “olivenolie” ud med ordet “kokosolie” i en uendelig række af opskrifter.
Her kommer hvert fald en opskrift, der på fantastisk velsmagende (og det er jo egentlig det hele handler om) vis, forener kokosolie og gojibær.

Der er et stykke vej fra denne lette suppe og så til de legerede aspargessupper, du fik serveret til farmors 75 års fødselsdag og kusiners konfirmationer i 80erne og 90erne.
Det er vigtigt med aspargessuppe, at suppen ikke står og koger alt for længe. Egentlig skal det varme vand bare hældes over og derefter blendes. Ellers ender du med en grå suppe snarere end en grøn suppe. Og “Grå aspargessuppe” lyder på en eller anden måde bare ikke helt så appetitligt.
Suppen er fin som sommer-forret, men hvis du laver et godt og fyldigt brød til er det faktisk en god middagsret i sig selv. (Med mindre, at du er en af de kvinder, der er “begavet” med en af de mænd, hvis maskulinitet øjensynligt alene sidder i evnen til at konsumere store mængder kød på daglig basis – tja, så går den nok ikke).

PS – det er lige nu du kan begynde at købe danske asparges.Sæsonen er kort, så spis nu dem fra den danske sandjord mens de er her – de fåes ikke bedre.

Pirogger er navnet på østeuropæiske fyldte brød. De her er spicy og fyldt med oksekød og grøntsager. Du kan spise dem til frokost, til picnic eller som tilbehør til lette grøntsagssupper. Det sidste er en god ide, for så bliver brændenældesuppen, kørvelsuppen eller løgsuppen pludselig et helt gourtmetmåltid. Russerne spiser dem til deres klare rødbedesuppe borstch. Og når du suppen reelt set ikke tager mere end 10 minutter at lave, har du jo tid til at gøre dig umage med tilbehøret.
Du kan sagtens lave dem helt vegetariske ved at komme eks finthakket kål i i stedet. Og oksekødet kan erstattes med hakket kylling, lam eller svinekød. Det der egentlig er pointen er, at pirogger er smarte at lave, med det du nu har i køleskabet.

Pasta med vodka? Jo den er skam god nok, og det er faktisk nogle autentisk, skøre italiener, der har fundet på den lidt aparte blanding. Du kan læse hele triviaen her, hvis du keder dig. Opskriften her er hentet og tilpasset fra Sølvskeen (1. udgave 1 oplag – den hvor oversætteren ved en fejl kom til at oversætte “vildsvin” til “vild bjørn” med deraf mange mystiske forviklinger om, hvordan du stort set bare tilbereder bjørn som var det et slagtesvin….)
Inden du dog bliver for begejstret over det med “alla vodka”, kan jeg lige berolige med, at retten på ingen måde kommer til at smage af vodka. Alkoholen når at brænde af og får i stedet det fine formål at gøre tomat-fløde saucen mere raffineret og mindre “børnet.”

Det er en afsindig dejlig og velsmagende  pastaret, som vi – hvis vi var typerne der lavede det samme mad mere end én gang – helt sikkert ville sætte på madplanen igen.

Dette majsbrød tager ikke lang tid at forberede,og så skal det ikke hæve, for det er nemlig lavet med bagepulver.
Ud over at det er virkeligt pænt, smager det lige som noget en indianer ville fixe over bål og er godt til chili con carne eller nogle saftige sydstatsretter.

Du kan spise det nybagt eller riste det dagen efter.

Top