HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 32)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Italienerne kan godt lide radicchio og andre bitre salater, som vi andre har det mere ambivalent med. Nogen her i husstanden mere end andre! Du kan dog fjerne meget af bitterheden ved at grille elle bare opvarme den, og det kan det ret robuste salat godt holde til.
Og hvis du så gratinerer den med en smækker osteblanding af gorgonzola og ricotta, så begynder det seriøst at ligne noget, man rigtig gerne vil servere til lidt mørt kalvekød f.eks.

Det er nu ikke fordi, at botanik på den måde interesserer os voldsomt – ud over den slags der kan ende på bordet. Og en sådan er blomsterkarsen, der til trods for, at enhver mormor har dem i krukker og havebede i alskens pink og røde nuancer, er særlig fin på middagsbordet. Tallerkensmækker hedder den også – man kan let bilde sig ind, at det er fordi den er særlig smækker at sætte tænderne i, eller at den er let at smække op på et fad!
Alene kan den dog ikke stå som råvare, men som supplement til sommerens krydderurter er den fantastisk. Og det er lige nu den blomstrer.

Første gang vi tilberedte muslinger – for ca. 7-8 år siden – spiste vi denne ret. Og vi sagde uuummmm og iiihhhhh imens vi sirligt og med kirurgisk præcision pillede lukkemusklen, den yderste “ring” og ikke mindst alle indvoldene ud af de små kræ, til der til sidst stort set ikke var mere kød på dyret.
Mange kilo muslinger senere, har vi erkendt, at spiser man muslinger, spiser man det hele.
Denne frikasse holder dog stadigvæk – og er en rigtig god “begynder” muslinge-ret.

Man kan slippe for smerter i lårmusklerne, hvis man drikker kaffe før træning. Kaffe er også en af de vigtigste kilder til antioxidanter, som holder rynker for døren. Desuden er der heller ingen kalorier i kaffe – hvis man altså drikker den sort. En af verdens førende ernæringsforskere, engelske Gary Williamson, har kaffe med på listen over de 20 sundeste fødevarer.
Der er dermed mange gode grunde til, at du skal indtage mere kaffe. Jeg vurderer, at kaffeis tæller med.
Kaffeis er en af mine personlige favoritter, og denne her er lavet med en tyk kaffesirup, der laver lækre striber af ren og skær godhed i isen.

Her er der tale om rendyrket babymord, men af den slags der – ligesom caviar og torskerogn – kan legaliseres, hvis du gør det med lidt stil.
På spanske tapasbarer kan man tit få friterede blæksprutter, og det er en kæmpe fornøjelse at sætte tænderne i. Heldigvis er det heller ikke svært at lave dem selv.
Den nemmeste måde er at komme de rensede blæksprutter direkte i varm olie, men du kan også vende dem i mel eller ligefrem en paneringsdej. Begge dele er suverænt, men de helt simple som de her, er også fantastiske.

Yoghurtis har altid lydt en lille smule helligt i mine ører. Lidt ligesom minimælk og fedtfri kage.
Men det er faktisk et genialt koncept. Både fordi det smager meget friskere end flødeis, men også fordi det er meget hurtigere – du slipper for alt balladen med at lave creme anglaise (altså piske varm mælk ind i en æggesnaps til det stivner) og køle ismasen ned. Med en god ismaskine, har du frozen yoghurt på et kvarter.

De her er lavet med blåbær, og jeg regner med, at du selv har luret, at du selvfølgelig bare kan erstatte “blå” med “hind”, “jord”, “brom” eller en hvilket som helst andet bogstavskombination, der kan placeres foran “bær”.

Alle Italiens regioner har deres egne antipasti og småretter, som illustrer den madtradition og de råvarer, der gennem tiden har været tilgængelige. Italien er et kæmpe rige, og der er langt fra mejeriprodukter og kød i Piemonte til tun og skaldyr på Sicilien. Den forskel kan man tage på en månedlang rejse fra nord til syd for at opleve, men man kan også gribe kniv og skærebræt og kaste sig ud i at tilberede en række små retter i sit eget køkken.

Fra Napoli har vi fået pizzaen, mozerellaen og tomatsaue. Og røræg med ansjos. Og halli hallo, det er noget der holder!
Opskriften er fra “Antipasti, ciccette og andre italienske småretter” let tilpasset af os, så den fik lige lidt mere tomat….og mozerella….
Bogen forslår, at man spiser retten som antipasti i små glas, severet med teske. Betyder det, at det er forkert, at spise den som morgenmad? Eller hovedret? Æg og ansjos er vanedannende, og når den så bliver omdannet til silkeblød røræg, tror man, at man kan leve af napoliansk røræg resten af sit liv.

“Olive nere fritte” hedder denne lille oliven-hapser fra Italiens sydspid, som ret beset er en sort oliven, der er varmet op og har fået lidt chili-spark. Opskriften er fra “Antipasti, ciccette og andre italienske småretter” og er en hyggelig antipasti, du kan ryste sammen på under fem minutter.
Den er meget god at skrive sig bag øret, for du behøver ikke besøge en dur specialbutik for at købe oliven – de soltørrede i glas fra supermarkedet fungerer fint.
Men køb dem i olie, ikke i vand, og undgå for enhver pris de oliven der er udstenede på forhånd. Invister i stedet i en oliven-udstener. Du kan få dem for en flad halvtredser i gode køkkentøjsbutikker. 

Top