HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 27)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Kajkagen er en af dansk konditoris største opfindelser.  Helt seriøst! En kage formet og figureret som en skriggrøn frø! Det holder 100%!
At kagen så ovenikøbet er én af de bedste på hele konditori-kortet giver jo bare endnu flere point til denne smagfulde kage. At det særligt skulle være målrettet børn, er vi komplet uforstående overfor!
Uheldigvis er der de senere år kommet flere og flere håbløse kopier til kaj-kage markedet. Lad og slå det fast med det samme. En kajkage er IKKE en muffin beklædt med grøn marcipan! En kajkage er heller IKKE en tør lagkagebund toppet med kagecreme.
Næh..en ægte kajkage er derimod en mazarinbund belagt med et rigeligt lag lyserød smørcreme, betrukket med grøn marcipan.
Og allerede her har nedenstående ydmyge forsøg spillet fallit. Årsagen var såre simpel: vi var løbet tør for rød frugtfarve, men havde gul i stedet…

Da jeg var barn, lavede min mor altid hjemmelavet hyldebærsaft og serverede det som værn mod up-coming forkølelser. Der er muligvis noget placebo-effekt i spil her, men jeg vil den dag i dag påstå, at en kop varm hyldebærsaft kan jage en forkølelse langt væk. Du kan sagtens købe hyldebærsaft i konsum, men det smager ikke i nærheden af den gode hjemmelavede og kurerer ikke forkølelser.
Denne her er spicet lidt op i fht. den jeg fik som barn. Her er den smagt til med kanel, nelliker, kardemomme, stjerneanis og citronskal, som gør den rigtig godt.
Hyldebærsaft smager også rigtig dejligt uden alle krydderierne, men lidt citronskal skal den have.
Jeg har med vilje ikke tilføjet mål på opskriften, for det hele afhænger jo af, hvor mange hyldebær, du får skaffet dig med hjem.
Heldigvis behøver du heller ikke mål, for opskriften er så nem, og kan let tilpasses efter smag.

Læs også: Alt du skal vide om hyldebær

Men jeg læste på journalisthøjskolen i Århus (Før dobbelt-A) havde jeg et meget lidt studie-relevant arbejde, hvis man regner det i gængs forstand.
Mens mine medstuderende klippede presseklip (Det var før man  købte sig ind hos Meltwater og Infomedia) for fagforeninger og virksomheder eller skrev notitser til Århus Onsdag, langede jeg hummus, tavuk izgara og haydari over bordet på byens eneste tyrkiske restaurant.

Det gav mig ikke meget erfaring i lokalpresse, til gængæld lærte jeg, hvordan en hummus skal tilberedes, og hvor godt en kold Efes smager efter midnat.
Og selv om det lyder som om, det var i forrige århundrede, er det rent faktisk kun ti år siden, og restauranten ligger der stadig, og menukortet ligner sig selv. Selv om jeg hellere snart må hjælpe Orhan med at få lavet en ny og bedre hjemmeside, er restauranten stadigvæk et besøg værd, hvis du kommer forbi Nørre Alle i 8000 C.  Maden er super lækker og billig, restauranten hyggelig og ejeren rigtig rar. Det  er et fint indblik i hvordan man spiser tyrkisk, når man bor i Danmark.

Opskriften på denne haydari er blevet til efter lidt research og sjusset frem efter smag. På Lodos vil de næppe være jublende glade, men hvis jeg får lokket den rigtige opskrift ud på et tidspunkt, så får du den. På ære!

Kyllingelever – og alt andet lever – er herre sundt, den bedste jern-kilde du kan få, (med mindre du tit slikker på et metalrør) og alene af den grund bør du sætte det på menuen regelmæssigt.
En anden grund til at spise lever er, at det faktisk smager rigtig godt. Især hvis du pepper den lidt op og ikke oversteger den.
Derudover har vi en forbandet pligt til at spise op, siden vi har valgt at slagte et dyr. Du kan heller ikke bare sprætte en ko op for at spise mørbraden!
Lever holder 100! Kom nu. Spis!

Firni er en afghansk dessert, som jeg lærte at lave af en sød afghansk kvinde, hvis teenagedatter jeg det sidste halve års tid har lavet sammen mad med i forbindelse med noget “foreningsintegrations- og madkendskabs-halløj”, for unge piger på Amager.
Den dag den afghanske kvinde skulle stå for desserten, var der højlydte og engagerede diskussioner med de pakistanske kvinder, som også kendte desserten ganske godt. Desserten er nemlig også kendt i Indien og Pakistan, og jeg tror ikke, jeg orker diskussionen om, hvem der opfandt den først. Den er helt vildt god til gengæld, så jeg kan godt forstå, at de alle vil have patent på den!
Der er tale om en slags budding lavet på sød – næsten kondenseret – mælk, smagt til med rigelige mængder kardemomme.
Her er desserten lavet med pictachie-nødder, men du kan også bruge smuttede mandler.

Lige nu vrimler det med blommer, som er lige til at plukke (eller købe) og det er heldigvis ikke svært, at finde på, hvad man skal gøre ved dem.
Et par håndfulde er her blevet til en fabelagtig dessert, som ikke indeholder noget du ikke – på en god dag – alligvel har i køleskabet. Resultatet er forbløffende godt – og ret raffineret, selv om den består af meget lidt. Give it a go!

Vejret i denne uge byder på regn og gråvejr. Sommeren er sendt på ferie og lige om hjørnet lurer efteråret. Men hey! Så er det igen til tid til at braissere ting og sager og simre kød i store gryder.
De her lammeskanke passer perfekt til det noget grå efterårsvejr, og kan du score et par håndfulde mirabeller og et par nyopgravede rødbeder, er du godt på vej med en salat, der passer til.
Der er mange mennesker der synes, at kød der skal have mere end 5 minutter på hver side, er aaaalt for besværlig på sådan en mandag, hvor man kommer sent hjem fra arbejde, (Kl 16.12) er udmattet fordi der var modvind (i metroen) og børnene hylede og skreg efter at være blevet børnehaven (Hvilket til gengæld plejer at være en seriøs underdrivelse).
Nå men det er da rigtig nok, at sådan nogle klamper her tager et par minutter at lave, men vi snakker altså ikke om at bygge Rom! Hvis nu mor putter lammeskankene i en gryde som det første, efter at hun har smidt jakken, tager det nøjagtigt seks et halvt minut før de står i ovnen, og  bare passer sig selv de næste 1 1/2 time. Så kan mor og far lege alfabet-bogstavrim og hinkelege med lille Alberte og Aston-Martin imens, og holde op med fortælle os andre, at børneopdragelse er et fælles ansvar for hele svigerfamilien, ejerforeningen og boldklubben. Men du er da velkommen til at lave en stor portion, nu du alligevel er i gang – og stille den på naboens trappe. 
God mandag!

Vi er ikke typerne som alene spiser en salat til aftensmad – med  mindre den er lidt mere fyldig end denne her. Til gengæld er vi ret vilde med at braisere noget kød og spise en salat til, eller bare lave en række små retter, hvoraf den ene er en salat.
Ja sådan er vi – vi har alt for meget fritid, er der nogen der mener.
Skulle du også have for meget fritid kan vi anbefale dig at købe en kajak, få nogle børn eller begynde til kor. Hvis ingen af de ting appellerer, så fis ud i køkkenet og lav noget mad. Det er i virkeligheden meget sjovere!

Man bliver efter sigende klog af omega3, (Det fandt jeg ud af, ved at læse Femina og Alt for Dullerne, da jeg var bænket hos min frisør i sidste uge, som egentlig helst ville have fri på en solskinsfylds søndag, havde svært ved at skjule sin irritation over, at jeg havde bestilt den sene tid kl 16, og syntes hendes chef var en heks, hvilket hun hviskende fortalte mig på flere lidet subtile måder), derfor insisterer jeg på, at vi skal spise laks regelmæssigt – gerne på ugentlig basis. Der er godt nok noget med nogle tungmetaller, men come on, laks smager bare godt – ikke mindst i nyrøget tilstand. Her har den fået nye venner i form at rødbede og frisk hovedsalat.

Top