Author: Louise Mousten Vestergaard

Cheapass, Inspiration

Kan man lave aftensmad i en uge for 150 kroner pr. mand?

Hvor mange penge koster det at spise godt, sundt og varieret? Det kommer jo an på, om man er single, par uden børn eller en stor familie? Om man er til øko elle discount? Om man selv gider lave med, eller foretrækker de færdiglavede fra frost. Næh, det koster 15 kroner om dagen pr. person, mener Danske Bank. 

Indrømmet – denne husstand har et temmeligt højt madbudget.  Vi er glade for økologisk kød, potter med krydderurter, friske råvarer og gode vine. Vi kan godt lide at købe vores ost hos ostehandlen, fisk fra fiskehandleren, kød fra en lille gårdbutik og fordrive en søndag formiddag med at shoppe rundt i Torvehallerne. Vi kan ikke så godt lide grøntsager fra frost, færdiglavede retter, buræg eller kød fra den danske svineindustri.

Kvalitet koster! Sund mad koster! Eller gør det?
For nyligt beregnede Danske Bank, at man kan leve efter Fødevarestyrelsens anbefalinger for under 15 kroner om dagen.
Nu har vi ikke set økonomens ugemenu, men grundlæggende har manden jo ret i, at lige præcis sund mad, faktisk ikke behøver koste alverden.

Men det gør dyrevelfærd til gengæld. Og low-carb diæt. Og nogen gange velsmag. Men hvad koster det så?
Vi vil prøve at tage forsøget videre, men tilføje lidt mere smag og dyrevelfærd i menuen og lidt mindre ris og pasta. Prisen: 20 kr pr. person pr. aftensmåltid.

For to personer betyder det, at man kan købe ind til en uges aftensmåltider for under 300 kroner for to personer. Vi er et stykke fra forbrugerøkonomens havregryn og ris med rosenkål, men stadig i discount-enden. Og lysår fra vores egen madbudget.
(Undskyld søde bankrådgiver, fattige studerende og danskere på kanten af arbejdsmarkedet – men det er altså ekstremt billigt for sådan nogen madører som os, som normalt bruger 3-4 gange så meget!).

Den næste uge forsøger vi os med eksperimentet, og håber at de der læser med, kan bruge vores opskrifter til enten af sætte jeres eget madbudget ned eller få mere ud af indkøbskronerne. Vi kalder det “cheapass”.