HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 23)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Denne ret har et langt bedre navn, som lyder meget mere fancy. Men jeg har glemt det i forbifarten, og derfor kalder vi den nu bare for det den er! Og det er altså virkelig noget!
Retten har jeg lært at lave af en pakistansk kvinde, hvis døtre jeg har lært at lave mad i en lokal forening på Amager.
Og pakistanske kvinder bruger ikke opskrifter, siger min erfaring mig, så her er en tilnærmelsesvis gengivelse. Til gengæld bruger de ret meget olivenolie, og det er i virkeligheden hemmeligheden bag, at alt indisk og pakistansk mad smager voldsomt godt.  Så lad det være det bedste tip inden du går igang: sparer du på olien, gør du det forkert.
Til gengæld kan du godt spare den dyre, koldpressede jomfru til en anden gang og købe en billig en af slagsen.
Retten smager godt i sig selv – f.eks med aloo paratha, men du kunne også servere et par stegte lammeskanker til.

Her er lasagnen du både kan servere til vegetarer og selv gider spise! Og så er det nu, mens det bugner af svampe du skal give den gas. Du kan sagtens lave den kun med champignoner, men kan du skaffe nogle blandede svampe – kantareller, portobello eller karl-johan – bliver den kun endnu bedre!
Du skal være velkommen til at lave dine egne lasagneplader, men du kan også (som her) slippe fint afsted med at købe nogle gode, tørrede slags

Det ligner unægteligt, at der er gået lidt Karolines Køkken i den nu, men de små salte vandbakkelser med ost er faktisk en gammel fransk opfindelse.
“Gougères” hedder de, og der er gode at guffe nogle stykker af, mens man drikker et glas champagne eller cremant de bourgogne.
Kan du lave vandbakkelser, kan du også lave de her – du skal bare tilsætte lidt ost. Franskmændende kan godt lide, hvis du bruger gruyere, emmentaler eller noget andet fast fransk, men har du en stump cheddar eller lidt parmesan på lager, kommer ud også langt.

Denne suppe blev i går redningen på en rimelig lang mandag, efter en rimelig lang weekend.
Du får også lige opskriften, for nogen gange kan sådan en suppe være rar lige at have i bagærmet. Dels fordi den smager fuldstændig forrygende, men lige så meget fordi den tager under fem minutter at tilberede, og derefter skal den bare have ti minutter i gryden
Den er lavet med limeblade, som du kan købe tørrede eller på frys hos din asiatiske købmand.

Du kan evt servere den med poppede, vilde ris, som ligeledes kan poppes på et øjeblik.

Nogle (nok kun andre madbloggere) vil sikkert gerne diskutere, hvorvidt det overhovedet er anerkendt, acceptabelt at kalde en omgang blendede kålblade med fåreost og mandler for en pesto (selv om pesto egentligt bare refererer til, at det er most og maset og ikke nødvendigvis, at det består af pinjekerner og friske basilikumblade).
For alle andre der læser med, kan I glæde jer over et tip, som kan frelse jer fra alt det kål, der vokser i jeres haver – eller bare ligger og bliver slattent i køleskabet.
Kålpesto smager forrygende som dip til bagte rodfrugter, stegte grøntsager, kød og fisk eller ovenpå en svampelasagne, som kommer på bloggen senere.

“Jeg skal lave ´menemen´”, proklamerede jeg ikke uden en vis stolthed til min ualmindeligt rare, lokale, tyrkiske købmand, da jeg svingede tomater, koriander og den gode olivenolie op på disken.
Han fik øjnene helt op i panden og så ærlig talt ud som om, jeg netop havde fortalt ham, at jeg havde i sinde, at tilberede naboens uopdragne 3-årige som grydesteg.
“Nu?”, spurgte han forundret og kiggede på uret, som var tæt på at nærme sig 18.00.
“Og med det der”, spurgte han endnu mere bekymret og pegede på min sprudlende, grønne koriander.
Jeg nikkede som en glad julegris, ikke så lidt stolt af husstandens gastronomiske verdens-udsyn, men kunne hurtigt lure foruroligelsen, der stod malet i hans ansigt, mens jeg frejdigt var igang med at smadre et af de tyrkiske køkkens stoltheder med min uvidenhed.

Nå men menemen er altså en tyrkisk ret, der traditionelt spises som morgenmad. Den må endelig ikke mangle olivenolie.  Men koriander er ikke en del af pakken, må du forstå!
Det er persille derimod. Og feta. Og champignon hvis du har lyst. Men altså ikke koriander!
Men det smager vildt godt med koriander, så gør det alligevel!

Yey, det her er godt! På den der måde, som det godt må være det på en lille-fredag, hvor der er god musik på anlægget og kolde øl på lager. Men det går sgu også an på en hvilken som helst anden dag – og hell yeah! Det er perfekt en lørdag aften!
Chipsene overgår de købte tortilla-chips med mange længder (Det er faktisk rigtigt!) og er vældig nemme at lave. Guacemolen er med æble, gule rosiner og sesamfrø, og det holder altså fuldstændigt, skulle jeg hilse og sige!

Top