HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 22)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Der er mange gode opskrifter på græskarsuppe, men denne her er helt enkelt, ærlig og levner plads til, at du kan smage græskaret. Man kan toppe med alverdens lækre ting – stegte bacontern,  poppede ris, koriander, frisk chili, sprøde tern af rugbrød, ristede græskarkerner osv osv. Her har den fået stegte champignon og en god klat creme fraiche. Det er dælme godt. Og så koster den ikke i nærheden af 20 kr pr mand, uanset hvor mange cheapass dogmer, du propper ned over den!

Svenskerne har deres “Janssons fristelse”, der er et flødestuvet kartoffelfad med ansjoser. Denne her er lavet med kippers, kapers og forskellige rodfrugter. Så vi kalder den for “Jensens fristelse”. (Hvis man da må kalde noget som helst for Jensen i disse tider, hvor kong mishandlet malkeko, har taget patent på navnet.)
Om den er bedre end originalen er en smagssag, men den er mindst på højde! Ej, faktisk lidt bedre.
Denne her er uden kartofler, som er ét af vores dogmer for “cheapass” konceptet. Til gengæld er den proppet med selleri, gule beder og persillerod, som jo er ganz verboten, hvis man sværger til LCHF, men den slags nazi-regler har vi ikke tid til at mene noget konstruktivt om.
Og så holder den sig under de berygtede 20 kr. pr mand. Så du kan roligt invitere hele kollegie-gangen eller villavejen forbi til middag.

For noget tid siden undersøgte vi, hvorvidt man kan spise god, sundt og varieret – og ikke mindst dyrevelfærds-tilgodeseende –  aftensmad i en uge for 150 kr. pr person. Anledningen var, at Danske Bank havde beregnet sig frem til, at man kunne leve efter fødevarestyrelsens anbefalinger for kun 15 kr om dagen. Den rekord orker vi ikke at slå, men vi vil gerne være med til at sætte fokus på, at sundt, godt mad ikke behøver ruinere hele budgettet. 
Derfor gentager vi nu legen og giver den næste uge inspiration til, hvordan man kan lave gode, velsmagende retter for under 20 kr person – når man vel at mærke stadig lever efter nogle af tidens store dogmer: 

Det er ret beset lidt uden for sæson – de danske kartofler er ikke sådan rigtig nye længe, men faktisk kan du stadig få friske, danske kartofler. De er bare ikke ultra små længere.
Denne mad er min personlige smørrebrøds-favorit og ender altid på tallerknen, når jeg spiser smørrebrød ude. Uanset hvor spændende smørrebrødskortet ellers ser ud. Her er den helt klassiske, som jeg foretrækker den – serveret med en Schumacher citron/chili snaps.

Vi kan godt lide at lave vores egne kryddersnapse. De kommer frem til julefrokosterne, hvor de vække jubel lige indtil gæsterne går i brædderne. Resten af året – minus til påske – står de mest og samler lidt støv nederst i barmøblet. Undtagelsen er fridage og søndage, hvor der hurtigt kan snige sig et større nyklassisk smørrebrød ind – og hertil hører sig en god snaps.
Forleden havde vi lyst til smørrebrød (læs snaps) til frokost, men magtede ikke indkøb. Løsningen blev et stykke “tøm-køleskabet”, som faktisk var så velsmurt, at vi nu giver tippet videre.
Her har vi serveret en kold valnøddesnaps til, som er en ret stor favorit.

Coq au vin  etyder reelt set “hane i vin”, men den klassiske ret bliver som oftest til en kylling i vin hjemme hos os.
Vi lavede retten første gang på SU med en flaske riesling, og fik dermed en “coq au riesling”.
Den er bedst med rødvin, og ærligt talt kan du nøjes med en nogenlunde hæderlig flaske fra supermarkedet. Kun en franskmand uden brandbeskatning på alkohol kan kende forskel!
De ekstravagante skifter rødvinen ud med champagne og laver en “coq au champagne”.
Brug til gengæld et par kroner mere på kyllingen – find en økologisk én af slagsen eller de franske label rouge fra Løgismose.

Pakora er små friterede pakistanske/indiske hapsere lavet med grøntsager, fisk eller kød i en dej af kikærtemel. Nogen kender dem måske som (onion)bahjis, som man tit kan bestille på indiske restauranter.
Selv om mine pålidelige -pakistanske -kilder siger, at det er SLET ikke er det samme, har jeg lige umiddelbart svært ved at se den helt store forskel. Så vidt jeg lige ved, er det noget med, at bahjis kommer fra syd og pakora fra nord, hvilket også er grunden til, at du finder dem på begge sider af den indisk/pakistanske grænse.
Anyways, de er helt klart et nærmere bekendtskab værd. Her er de lavet vegetarisk og serveret med en frisk og let mynte-chutney, som gør sig ret fint til de lidt fede, små knolde.

Top