HomeArticles Posted by Louise Mousten Vestergaard (Page 17)

Author: Louise Mousten Vestergaard

Lige om lidt er der nye, danske kartofler. Men mens vi venter på dem,  er her en fin måde at spise de efterhånden noget gamle kartofler på. Most, vendt i æg og rasp og friteret.
De er ret lækre til gryderetter og simreretter, men fungerer egentlig til alle de bistroretter, du kunne finde på at servere fritter til.
Hvis du kommer til at lave flere, end du kan spise, er de vældig egnede til fryseren. Bare giv dem halv tid i den varme olie og køl af. Så er det bare at hive de froske croquetter op og smide dem i en balje varm olie næste gang, du får lyst til noget sprødt og salt.

Karbonader med stuvede grønærter er en rigtig kro-klassiker og mormor-mad af den gamle skole.
Der går immervæk en del smør til, inden man er rigtigt i mål, så se det ikke som slankemad, selv om både gulerødder og ærter indgår på indredienslisten.
Der er lidt skoler inden for grønærter, og mange laver det som en opbagt sauce, de kommer grøntsagerne i. Her er den lavet med fløde, der cremer de smør-simrede gulerødder. Ja, jeg sagde jo, at den ikke var sund.

Patata bravas er altid den tapas, vi først bestiller, når vi er i Spanien. Det er egentlig frygtelig simpelt, men der er bare et eller andet med de sprøde kartofler, den spicy bravas-sauce og den skarpe aioli, som bare er ualmindelig hyggeligt at sidde og hapse af.
På nogle tapasbarer blander de bravas-saucen med aioli eller serverer den uden aioli. Dertil er der bare at sige, at det skal de lade være med. Den er absolut bedst, når man får begge saucer til og selv kan sidde og dosere lidt.
Det er en af de få kartoffelretter, som kun bliver bedre med et glas cava til.

I Barcelonas svulmende marked La Boquira kan man snildt fordrive en hel eftermiddag med at kigge på middelhavsfisk, søsnegle og farverige frugter. Frokosten kan indtages i de mange lækre tapasboder – og til venstre for indgangen (helt nede i hjørnet) findes en lækker tapasbod der serverer velsmagende “rationes” med fisk og skaldyr. Opskriften er simpel og ens, uanset hvilken retterne du vælger: Skaldyr, fisk eller blæksprutter smides på grillen eller i en gryde og serveres med hvidløgsolie og brød.
Der er i øvrigt propfyldt fra kl 14, så kom tidligt. Eller besøg din fiskehandler og lav selv retten derhjemme.

Creme catalana er spaniernes pendant til den franske creme brule. Ligheden er slående, og hvem der kom først, skal være usagt.
Forskellen består i tilberedningen: hvor franskmændende får deres creme til at sætte sig over vandbad, får catalonierne deres creme til at sætte sig med en smule majsmel.
I catalonien smager man også ofte den klassiske creme til med lidt kanel og citron, hvor franskmændene er mere til vanilje i den klassiske variant.
Den spanske creme er en smule nemmere at tilberede, og så er den en fin afslutning på en god tapas-aften.

Ansjoser er på ethvert tapaskort og er samtidigt én af de nemmeste tapas, du overhovedet kan servere. Hvis du altså bruger ansjoser fra dåse. Du er naturligvis også velkommen til at starte fra bunden med helt friske fisk.
I Spanien har man frygtelig gode ansjoser på dåse, og de kan spises som de er, men de bliver ekstra fine af lige at blive frisket op med lidt frisk olivenolie og lidt krydderurter.

Der mangler sjældent vin, øl eller sjusser, når vi er inviteret ud. Men der sidder altid nogen i selskabet og spytter i et glas cola fra en halvanden liters flaske, fordi han skal være chauffør, og der sidder altid én med et glas postevand, fordi hun træner til en marathon. Hvis du ikke drikker alkohol, er der sjældent indkøbt spændende drikkevarer til dig. Det er “the wine or the highway”. Men sådan behøver det ikke være.
Her kommer fem bud på friske, alkoholfrie cocktails, som du kan servere til ham der kører hjem og hende der er på pencillin. De er alle så forfriskende, at du både kan bruge dem til en pre-dinner cocktail og drikke dem til middagen. Og de er alle så gode, at du ender med hellere at ville drikke dem, end den 50 kroner vin fra Bilka, du alligevel serverer.

I Spanien er man glad for sin tortilla de patatas, som ret beset er en stor omelet eller æggekage bagt med skiver af kartoffel. Du kan få et lille stykke som tapas, en hel sydende pande på bordet til deling eller den kolde tortilla serveret som fyldet i en sandwich. Det er voldsomt godt alt sammen.

Tomatbrød – ristet brød gnedet med hvidløg, frisk tomat og olivenolie – er fast tilbehør i Catalonien, andre steder i Spanien kommer den med skiver af friskskåret skinke eller blot lidt friskt brød.
Sortfodsskinken er optional, og hiver du den ud af regnstykket, har du fantastisk vegetarisk ret. Men helt ærligt – du skal unde dig selv at slå et smut forbi en forretning, der kan skære dig nogle skiver af den bedste sortfods-skinke på hylderne.
Du kommer langt med serrano, men den spanske sortfodsskinke er en historie helt for sig selv. De kommer i mange prislejre og lige her hænger pris og smag fuldstændig sammen.

 

Top